løb værende Sedler, efterhaanden som den blev istand dertil. Bankens Activer bestode derefter i det Rigsbanken hos de faste Eiendommes Besiddere tillagte Tilgodehavende. Dette var imidlertid paa Grund af forskjellige senere Bestemmelser og Modificationer ikke saa betydeligt som ved Rigsbankens Oprettelse. Saaledes var der blandt Andet gjort adskillige Indrømmelser overfor Landeiendomsbesidderne, ligesom ogsaa Forholdet til Heftelsesdebitorerne i Hertugdømmerne var arrangeret paa en saadan Maade, at Bankens Fordringer der vare bragte betydeligt ned. Bankens Passiver vare fornemlig de i Omløb værende Sedler, som paa det heromhandlede Tidspunkt beløb sig til ca. 31 Mill. Rdl. Rbk. — Den væsentligste Begunstigelse, som Octroien indrømmede Nationalbanken, var Eneret til Seddeludgivelse heri Landet for et Tidsrum af 90 Aar, samt Fritagelse for Stempelafgift af de af den udstedte Sedler og Documenter. Bankens Bestyrelse bestaaer af 15 Repræsentanter og 5 Directeurer. Repræsentanterne valgtes første Gang af Valgmænd udnævnte af Kongen. Hvert Aar afgaae de 3 ældste Repræsentanter og nye vælges i deres Sted af de tilbageværende 12. Repræsentantskabet vælger af sin Midte eller udenfor samme de fire Directeurer, hvorimod den femte vælges af Kongen. Hvert Aar aftræder den ældste Directeur, men han kan gjenvælges, hvorimod Repræsentanterne først kunne gjenvælges efter 2 Aars Forløb. Baade Repræsentanter og Directeurer maae være Actionairer i Banken for i det Mindste 5 Actier. Bankens Bestyrelse er underkastet Control af Justitsministeren, som under Navn af kongelig Bankcommissair skal paasee Octroiens og andre Forskrifters Overholdelse. — Efter saaledes at have berørt de vigtigste Bestemmelser i Nationalbankens Octroi skulle vi nu nærmere omtale dens Virksomhed. Den var naturligviis ingenlunde istand til strax at indløse de gamle Sedler, og disse vedbleve at være Cours underkastede;
Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/246
Denne side er ikke blevet korrekturlæst