kom han til Hjælp. Især vilde Fabrikanten, som, selv om han kan forskaffe sig sit Raastof mod Betaling ved Vexler, dog ikke kan undgaae at gjøre betydelige contante Udlæg til Arbeidsløn med Mere, let komme i Forlegenhed, dersom han ikke var istand til at gjøre de Vexler i Penge, som han i Reglen erholder i Betaling for sit færdige Product. Disse Bankers Virksomhed er altid forbunden med endeel Risico. En sædvanlig Forsigtighedsregel er kun at modtage Vexler, hvorpaa der idetmindste findes 2 Navne, undertiden forlanges ogsaa flere; som oftest have Bankerne tillige fastsat en Maximum med Hensyn til det Beløbs Størrelse, som de ville discontere for hver enkelt Person eller Firma. Hvad der især maa lægges Vægt paa er, at de Vexler, der disconteres, hidrøre fra virkelige Handelsomsætninger, og ikke ere satte i Circulalion for blot at skaffe Udstederne Penge; men det er meget vanskeligt for Bankerne altid at komme paa det Rene hermed.
Seddelbanker. Allerede de første Girobanker udstedte et Slags Beviser for de hos dem deponerede Summer, som gik mellem Mand og Mand og altsaa vare en Begyndelse til Seddelvæsenet. Det vi kalde Sedler (Pengesedler eller Banksedler) er nemlig kun Beviser udstedte af Banken, og betalbare af denne. Pengesedlens store Nytte ligger for det Første deri, at den er et beqvemmere Byttemiddel, idet den baade er lettere at transportere, opbevare og at tælle end rede Penge. Dernæst undgaaer man ved at benytte Sedler at slide paa Mønterne, hvilket er en reen Fordeel for Landet. Man har i England beregnet, at det aarlige Tab i Vægten paa Grund af Slid er ved hele Sovereigns 0,o4o°/o, ved halve do. 0,oes°/o og ved halve Sølvkroner 0,i oo °/0. Ved preussiske Thaler anslaaes Afgangen til 0,027 °/0. Det er saaledes allerede heraf klart, at det maa betragtes som en heldig Opfindelse, at lade Papirpengene træde istedetfor Mønter. Men ogsaa med Hensyn tilCreditens