Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/237

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Depositobanker, 3) Discontobanker, 4) Seddelbanker, 5) Laanebanker, og 6) Hypothekbanker. Der gives kun faa Banker, som udelukkende holde sig til en af de her nævnte Brancher; de fleste drive flere af de her nævnte, forskjellige Forretninger, men for Oversigtens Skyld, ville vi behandle dem hver for sig.

Girobanker. Hensigten med Oprettelsen af Girobanker var deels at skaffe et sikkert Oplagssted for Penge, deels at spare Kjøbmændene Uleiligheden med Ildtællingen og Transporten. De kaldtes Girobanker, fordi Interessenterne i disse Banker disponerede over de af dem indskudte Summer ved Anviisning paa Banken, og naar nu Den, som erholdt en saadan Anviisning, ogsaa stod i Mellemregning med Banken, hvilket i Reglen var Tilfældet, vilde han som oftest ikke forlange Pengene udbetalt, men lod dem blot overføre til sin Conto i Bankens Bøger. Paa denne Maade vare Pengene i »Omløb«, uagtet de roligt laae i Bankens Kjælder. Girobankerne regnede efter en egen fra den courserende Mønt forskjellig, fingeret Mønteenhed, hvorved man undgik Ulemperne ved det slette Møntvæsen, som var herskende overalt i Middelalderen. Der kunde paa denne Maade aldrig være Tale Om Slid, Beklipning og Forfalskning, og det var derfor stedse fordeelagtigt at betinge sig Betaling erlagt i disse Bankers Penge. Den eneste nu bestaaende Girobank er den i Hamborg, som vil blive udførligt omtalt i næste Afsnit.

I

Depositobanker. Medens Girobankerne vare at betragte som blotte Oplagssteder for Penge, eller som en stor fælles Cassebeholdning for samtlige Kjøbmænd paa vedkommende Plads, gik Depositobankerne videre i deres Virksomhed, idet de foruden at modtage Penge til Opbevaring tillige beskjæftigede sig med at gjøre de saaledes modtagne Penge frugtbringende. De saae sig herved istand til ikke alene gratis at opbevare de indskudte