Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/220

Denne side er ikke blevet korrekturlæst


saa lidt som ellers, er almægtig, kan det dog ikke nægtes, at den store Capitalist har en afgjort Overvægt over den mindre og naturligviis troligen benytter sig deraf. Derfor burde denne Sidste endnu mere end hin afholde sig fra Forretninger af denne Beskaffenhed.

En Omstændighed, som gjør Fristelsen til at indlade sig paa de her nævnte Forretninger saa meget desto større, er den, at det ved største Delen af Speculationsforretningerne i Fonds er en Betingelse, at Kjøber og Sælger paa Leveringsdagen kunne afgjøre Handelen ved blot at erlægge Forskjellen imellem den da og paa Salgsdagen gjældende Cours (Difference-Forretninger). Nogen Levering af de solgte Obligationer finder altsaa ikke Sted, og desaarsag kan der med en ringe Capital drives en meget betydelig Omsætning. I Frankrig har man ved forskjellige Lovbestemmelser søgt at hæmme dette Uvæsen. I England anerkjender Loven ikke slige Forretninger som bindende for Parterne, men de finde ikkedestomindre Sted i stort Omfang. Ogsaa paa Kjøbenhavns Børs have enkelte Papirer (Nationalbankactier, Telegraphactier og Sporveisactier) været Gjenstand for slige Transactioner i temmelig betydelig Omfang; men i det Hele er Tilbøieligheden til denne Art Operationer ikke stor hos os.

Den stadige Bevægelse i Courserne paa Fonds, som er saa lokkende for Speculanterne og saa ubehagelig for Andre, afhænger for en ikke ringe Deel af det større eller mindre Begjær, der i Øieblikket er for Penge. Naar Discontoen er lav, ville Mange, som ellers søge deres Penge anbragt i Vexler, sætte dem i Statspapirer, og det forøgede Begjær for disse leder da ganske naturligt til, at Coursen paa dem stiger, medens det Modsatte vil have den omvendte Virkning. Ved Handelscrisens Udbrud i 1857 var Discontoen i London 5£0/0, i Paris 5| °/0, i Amsterdam 4£ °/0 og i Hamborg 6°/0. Den steg i Crisens Løb til henholdsviis 10, 10, 7 og 12°/0, og dette