komme Fremmede tilgode istedetfor maaskee at ligge ubenyttet hen.
Tænke vi os vort eget Fædreland fuldstændig afskaaret fra al Forbindelse med fremmede Lande og dets Beboere henviste til sig selv alene, hvilken frygtelig Tomhed i Tilværelsen vilde dette ikke fremkalde! Næsten Alt, hvad vi see omkring os i vore Boliger, det Meste af, hvad vi benytte til vor Beklædning indføre vi fra Udlandet. Ligeledes maae vi tilføre den største om ikke den væsentligste Mængde af, hvad vi spise og drikke. Kun Brødet, Smørret, Kjødet, Osten og Øllet ere indenlandske, og med disse faa Ord have vi tillige betegnet vort Lands Productionsevne. Dets Frembringelser hidrører fornemlig fra Agerbruget, og det er kun ved at bytte endeel af disse bort i fremmede Lande, at vi blive deelagtige i alle de Fordele, som disse i forskjellige Retninger besidde fremfor os.
»Dersom«, siger en fransk Forfatter, »en eller anden af dem, som førend Gallien var blevet erobret af Cæsar, var i Besiddelse af det Land, vi nu staae paa, pludselig blev hensat i en nuværende Pariser Haandværkers Bolig, vilde han da ikke ved Synet af Glasvinduerne, af Uhret paa Kaminen og det bagved anbragte Speil, i hvilket man kan see hele Værelset, ved Synet af de sirligt malede Vægge, af Kobberstikkene med forgyldte Rammer og af de mange andre Luxusartikler, udbryde: »man har uden Tvivl ført mig til en af Landets Fyrster!« og naar han dernæst saae denne Haandværkers Kone og Børn, klædte i fine Bomuldstøier og prydede med Silkebaand, naar han saae Meubler af Mahognitræ, der var kommen fra en Verdensdeel, han aldeles ingen Anelse havde om, naar Sukker, Kaffe, Peber og andre Produkter, der vare tilsendte flere tusinde Mile fra, fortæredes for hans Øine, naar en eneste Lampe, der udbredte mere Lys end flere Fakler, paa engang skinnede for ham, saa maatte han vist
