Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/126

Denne side er ikke blevet korrekturlæst


en Vexel for at betale, hvad han skylder paa en fremmed Plads, ikke seer sig istand til at finde Nogen, der netop befinder sig i det modsatte Tilfælde, og altsaa har noget tilgode paa samme Plads, og under saadanne Omstændigheder synes kun den Udvei at staae aaben, at sende rede rede Penge til Udlandet. Det gaaer dog ikke saaledes i Virkeligheden. En egen Klasse Kjøbmænd, de saakaldte Banquierer, Bankers eller Vexellerere, optræde stadigt som Kjøbere og Sælgere af Vexler paa fremmede Pladser. De vælge det Tidspunkt til Indkjøb af fremmede Vexler, da Prisen (Coursen) synes dem lav, og søge saa atter at sælge med saa stor Fordeel som muligt. Disse Operationer bevirke, at Muligheden af til enhver Tid at kunne sælge saavelsom at kunne erholde tilkjøbs Vexler, betalbare paa fremmede Pladser, bliver saameget større, ja, hvor Handel og Omsætning er af nogenlunde Betydning, tør man med Sikkerhed gjøre Regning derpaa, og Banquierernes Mellemkomst har tillige den gavnlige Virkning, at større Fluctuationer i Courserne blive mindre almindelige til stort Gavn for de øvrige Handlende.

b. Som Creditmiddel. Efterhaanden som Vexlen udviklede sig til sin nuværende Fuldkommenhed og igjennem Lovene var bleven tilsagt en særlig Beskyttelse, blev den benyttet ogsaa i andre Øiemed end det ovenfor nævnte, navnlig som Creditmiddel. Den Kjøbmand, der ikke besad tilstrækkelig Capital, og heller ikke saae sig istand til at erholde de Varer, han ønskede, paa Credit (d. e. Henstand med Betalingen), tilbød for hvad han kjøbte, at give Sælgeren en Vexel, betalbar om en vis bestemt Tid, eller ogsaa lod han Sælgeren trække en Vexel paa sig, som han da ved sin Paategning forpligtede sig til at indløse, ligeledes efter en vis fastsat Tids Forløb. Paa denne Maade opnaaede han altsaa hvad han ønskede, nemlig at