12
Handelens Betydning.
den. De gamle Philosopher saae i Handelen en Fare for Dyden. Hertil kan med en nyere Forfatter passende bemærkes, at den Dyd, der stod paa saa svage Fødder, næppe fortjente synderligt Hensyn. I den mørke Tidsalder, som fulgte paa Romernes Herredømme, skjænkedes Handelen ingen Opmærksomhed fraoven, og da senere Tiders Regenter og Statsmænd begyndte at tage sig af den, blev der af Mangel paa bedre Indsigt i Reglen taget Forholdsregler, der vare alt andet end gavnlige for dens Opblomstren. Det var kun forsaavidt som Handelen, ved paa forskjellig Maade at gjøres til Gjenstand for Beskatning, kunde skaffe Regenterne Indtægter, at disse ansaae den for nyttig for Staten.
Først i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede begyndte den Videnskab, som beskjæftiger sig med Lovene for Velstandens Frembringelse og Fordeling, og som vi benævne Statsøconomi, at finde ivrige Dyrkere, og ved disses Hjælp spredtes efterhaanden det Mørke, som til ubodelig Skade for Menneskeheden lige indtil da havde lagt sig som et tæt Slør over alle de Spørgsmaal, som have Hensyn til Menneskets materielle Udvikling.
Medens Skribententerne og Regenterne tidligere syntes at have sat sig det som en væsentlig Opgave, at udfinde og lære, hvorledes Mennesket kunde undvære, fik Undersøgelserne nu en modsat Retning, idet man gik ud fra, at det var en mere værdig Opgave at finde Midlerne til Menneskets rigelige Forsyning. Endnu Frederik den Store troede at kunne gjøre sin Stat rig og blomstrende, naar han kunde bevæge sine Undersaatter til at undvære Kaffe, Sukker og Riis, og lignende Projekter vare dengang almindelige. Men den nyere Tids Ideer trængte efterhaanden igjennem, og blandt dem, som gik i Spidsen for disse, nævnes med største Hæder Skotlænderen Adam Smith, der ved sit udødelige Værk om Nationernes Velstand mægtigt bidrog til at bringe Klarhed i alle hørende Spørgs-
