10
De forskjellige Slags Arbeider og deres Nytte.
stor Deel kun ved Hjælp af de forskjellige Naturkræfter, som han i dette Øiemed sætter i Bevægelse. Og nu Bjergværksdriften. Lad os tænke os Eieren af en Kulmine. Han sender nogle Arbeidere med behørigt Værktøi ned i Jordens Skjød; de udhugge der Kullene og bringe dem til Overfladen. Det er det Hele! Og dog har man stedse kaldet denne Virksomhed »productiv«, medens man tvivlede om, at Handelen kunde være det, endskjøndt det vel omtrent maa komme ud paa et, enten jeg sender et Skib nogle Mile bort for at hente en Gjenstand, som man her mangler, eller jeg sender en Arbeider nogle Fod ned under Jorden for at hente, hvad man ligeledes mangler.
Det er herefter klart, at dersom Ordet »productiv« skal forstaaes i den oprindelige og ikke i en overført Betydning, da kan ingen menneskelig Virksomhed betegnes med dette Navn. Imidlertid har det udentvivl fra først af været Meningen ved Hjælp af dette Ord at antyde, hvorvidt en bestemt Virksomhed kunde ansees som »nyttig« for Samfundet i sin Heelhed, idet man derefter betegnede dens Udøvere som havende en vis Vigtighed for Almeenvellet og derpaa drog den Slutning, at den Virksomhed, der ikke var »productiv«, heller ikke var nyttig.
Denne Strid tør nu betragtes som omtrent tilendebragt. Vel hører man nu og da Udtalelser, der røbe, at den gamle Mening endnu ikke er ganske forsvunden: man taler endnu hist og her om »tærende« og »nærende« Stænder; men Sandheden maa dog siges snart at have seiret.
Enhver Virksomhed, der frembringer et saadant Resultat, at dens Udøver enten øieblikkeligt, eller med Tiden erholder et saa stort Vederlag, at dette erstatter ham ikke alene hans havte Udlæg, men ogsaa betaler ham den anvendte Tid, ethvert saadant Arbeide maa ansees for nyttigt ikke alene for den Paagjældende, men ogsaa for Samfundet i sin Helhed. Som en Regel vil det kunne
