Side:Af en endnu Levendes Papirer.djvu/24

Denne side er blevet korrekturlæst

8

idet hver Generation føiede Sit til, var voxet i Analogie med det bekjendte: "Sip-Sip-Sipsippernip-Sipsippernip-Sippernip-Sipsip," deels i sin Posivitæt udfoldede en saa stor Rigdom indefter og afgav et saa glædeligt Vidnesbyrd om Tilværelsens poetiske Vægtfylde, at det nødvendigt maa opmuntre enhver følgende Novellist eller Roman-Digter at have en saadan Begyndelse.

Idet vi nu med saa faa Ord som muligt ville henlede Læsernes Opmærksomhed paa den Cyclus af Noveller, der skyldes Hverdagshistoriens Forfatter, maae vi erindre om, at dette hverken skeer, for, efter at have betalt dem en vis Anerkjendelsens-Tribut, nu med moderne philosophisk Travlhed at sløife dette Høidepunkt og forvandle det til et i Tilværelsen forsvindende Moment, over hvilket maaskee allerede adskillige homines novi ("nyfødte Jarler, nattegamle Svende") ere komne ud, eller for at firere dem i en absolut Catholicitæt, uden for hvilken ingen Salighed er; men i Betragtning af den i disse indeholdte Livs-Anskuelse, der ligesaa vist har havt sit corresponderende Element i Tilværelsen til sin Forudsætning, som ogsaa har et vakt til sin Virkning, en Betragtning, der ingenlunde