Side:Af en endnu Levendes Papirer.djvu/20

Denne side er blevet korrekturlæst

4

i Systemet og ingenlunde var en Miskjendelse af den store Rigdom, Virkeligheden[1] har, deels er saa høilig hjemsøgt af disse hysteriske Tilfælde af Aandrighed.

En sørgeligere Skikkelse af den samme Vildfarelse, og som egentlig er den, vi oprindeligen sigtede til, viser sig i Tidsalderens Hovedretning i det Politiske. Misforstaaende den dybere Betydning af en historisk Evolution[2], klamrende sig, besynderligt nok, ligesom

  1. Imidlertid skal man ikke saa ganske troe Hegelianerne paa Ordet, naar de omtale deres Forhold til Virkeligheden; thi naar de i denne Henseende beraabe sig paa deres Mesters udødelige Værk (hans Logik), da forekommer det mig, at det gaaer til som i Rangforordningen, hvor man, begyndende med Secretairer (Seyn, den rene Væren), nu igjennem "andre Secretairer" (das Andre, das Besondre, Nichts [det er ogsaa derfor, at man siger, at andre Secretairer sind so viel wie Nichts]) lader Bestemmelsen "virkelige Secretairer etc." fremgaae, uden at man derfor er berettiget til at slutte, at der i Virkeligheden er en eneste "virkelig Secretair."
  2. Vernunft wird Unsinn, Wohlthat Plage
    Weh Dir, daß Du ein Enkel bist.

    Jo længere man nemlig er borte fra det egentlig Centrale i Udviklingen, desto besynderligere maa denne naturlig-