31
32
have Indflydelse paa denne Sags Bedømmelse, anseet det rettest, at Forsamlingen ikke for Tiden afgjør noget Bestemt om denne Sag, men forinden indhenter de nærmere Oplysninger, som i denne Henseende maatte kunne have Indflydelse paa Sagens Afgjørelse igjennem vedkommende Valgbestyrelse. Comiteen har ikke anseet sig berettiget til at udsætte denne enkelte Sag, indtil den selv havde indhentet disse Oplysninger; den har troet det rigtigst at undergive dette Spørgsmaal Forsamlingens Afgjørelse.
Forstander Møller: Efterat Capitain Tuxens Valg er erkjendt gyldigt forekommer det mig, at det ligger i Conseqventsen, at det nærværende Valg ogsaa maa erkjendes gyldigt. Der er i de Indsigelser, der ere fremkomne mod begge Valg, meget fælles, og jeg troer, at der kan indvendes mindre mod det sidste end mod det første. Jeg skal gjøre opmærksom paa, at dersom den Omstændighed, at Stemmesedler vare indsmuglede og afgivne af Andre end Vedkommende selv, skulde være tilstrækkelig til at gjøre et Valg ugyldigt, da vilde ethvert Parti kunne benytte sig af en saadan Fremgangsmaade og derved kuldkaste det bedste Valg, som man kan tænke sig. Jeg skal tillade mig at henlede Opmærksomheden paa, om der ikke var Anledning til at antage dette Valg for gyldigt, da den væsentligste Indsigelse dog beroer paa, at Stemmer ere afgivne af Andre end Vedkommende selv.
Etatsraad Algreen-Ussing: Der er dog imidlertid den Forskjel, at det i det først omhandlede Tilfælde igjennem Valgbestyrelsens Erklæring er tilstrækkelig constateret, at det kun har fundet Sted i to Tilfældee, at der er afgivet Stemmer for Mænd, der ikke vare tilstede, og af disse var den ene Stemme i Faveur af den ene Valgcandidat, den anden i Faveur af den anden, saaledes at dette ikke kunde have nogen videre Indflydelse. Her derimod nævnes, at endeel Vælgere ikke personligen vare mødte; der udhæves specielt, at een Stemme er bleven afgiven uden Bemyndigelse dertil af Vedkommende. Det forekommer derfor Comiteen, at da her ingen Erklæring fra Valgbestyrelsen er tilstede, burde en saadan søges tilveiebragt. Det forekommer mig, at Valgbestyrelsen selv maa have Ret til at fordre, at der gives den Leilighed til at erklære sig over de fremsatte Anker. Denne Fremgangsmaade vil vistnok have den ubehagelige Følge, at et Medlem imidlertid ikke vil kunne tage Deel i Afstemninger og Valg; men forhaabentlig ville de manglende Oplysninger snart kunne tilveiebringes, og dersom disse Oplysninger da ikke ville have nogen Indflydelse paa Sagens Afgjørelse, vil hele Følgen dog kun være dette lille Ophold. Jeg skal ikke nægte, at det vel for Fremtiden muligen vil findes nødvendigt, at give yderligere Bestemmelser om den behørige Control ved Valgforhandlingerne; men dette er naturligviis Noget, der ligger udenfor den nærværende Sag.
Da Ingen efter Formandens Opfordring tog Ordet, blev det af Etatsraad Algreen-Ussing fremsatte Forslag, at udsætte Afgjørelsen af Spørgsmaalet om Gyldigheden af Provst Boisens Valg, indtil nogle nærmere Oplyninger i denne Anledning vare indhentede, sat under Afstemning, og blev det da antaget med aldeles overveiende Pluralitet.
Formanden: Jeg maa anmelde, at en Rigsdagsmand, som ikke var tilstede i foregaaende Møde, er kommen tilstede i dette, nemlig Hospitalsforstander Ostenseldt fra Aalborg, der er valgt af Hs. Majestæt Kongen, og som har medbragt det ham i denne Anledning tilstillede Brev, saa at jeg antager, at det vil være overflødigt at underkaste hans Berettigelse nogen nærmere Undersøgelse.
Justitsministeren: Det vil være i den ærede Forsamlings Erindring af den Tale, som Ministerpræsidenten holdt igaar, at det er bleven vedtaget, at der, strax naar Forsamlingen havde constitueret sig, skulde forelægges den Udkst til Grundloven. Dette Udkast lyder saaledes:
I.
§ 1.
Regjeringsformen i Kongeriget Danmark og Slesvig er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.
§ 2.
Den evangelisk-lutherske Kirke er, som den, hvori den overveiende Deel af Folket et befinder sig, at ansee som den danske Folkekirke og nyder, som saadan, Understøttelse af Staten.
§ 3.
Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos de anordnede Domstole.
II.
§ 4.
Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende. Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres 34 af de afgivne Stemmer.
§ 5.
Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige være Regent i nogen anden Stat end Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.
§ 6.
Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.
§ 7.
Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar.
§ 8.
Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i den forenede Rigsdag har aflagt følgende Eed:
„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig.”
Dog kan denne Eed alt aflægges af Thronfølgeren, naar han har fyldt sit 18de Aar.
§ 9.
Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Begge dens Afdelinger træde sammen, og naar den saaledes forenede Rigsdag med ¾ af de afgivne Stemmer anerkjender Nødvendigheden, udnævner den en Regent.
§ 10.
Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Regent, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Regenten kan ikke deeltage i Formynderskabet.
§ 11.
Regenten aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, saalænge Regentskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arveføgen.
§ 12.
Er Kongen død, og er Thronfølgeren fraværende, eller har han, skjøndt myndig, ikke aflagt Eed paa Grundloven, eller er han umyndig, uden at Regenten er udnævnt og har aflagt Eed, eller uden at Formynderskabet er ordnet, eller er der ingen Thronfølger, sammentræder Rigsdagen uden Sammenkaldelse 14 Dage efter Kongens Død. I Mellemtiden føres Regjeringen af Statsraadet.
§ 13.
Er Kongen umyndig, uden at Regent og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Regenten og beskikker Formynderskabet.
§ 14.
Er der ingen Thronfølger, udvælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.
(Fortsættes.)
Subscription paa denne Tidende modtages i Kjøbenhavn hos Kgl Hofbogtrykker Bianco Luno (Østergade Nr. 70), i Provindserne paa de kongelige Postcontoirer.
Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.
