Side:ØLD 4.12.2008 20. afd. nr. B-923-08. PROSA mod IBM.pdf/2

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Sagen drejer sig om, hvorvidt Claus Bobjerg Juul under sin ansættelse i IBM Service Delivery Center Danmark A/S eller dets datterselskab DMsave A/S har været omfattet af en eller flere jobklausuler, og i bekræftende fald om manglende oplysning herom i ansættelsesaftalen indebærer en overtrædelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Claus Bobjerg Juuls krav er opgjort som godtgørelse svarende til 26 ugers løn eftr dagældende lovs § 6,jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 417 af 23. juni 1993 om Arbejdsmarkedets Ankeævns behandling af sager efter loven m.m.

Sagsfremstilling

Ved ansættelsesaftale af 23. oktober 2003 blev Claus Bobjerg Juul pr. 1. november 2003 ansat som backup tekniker hos DMsave A/S i selskabets EXABIT division Ansættelsesaftalen og et senere tillæg hertil af 18. marts 2004 samt et brev af 17. marts 2004 vedrørende lønregulering var alle udfærdigt på brevpapir blandt andet med påtrykt logo og tekst "maerskdatagroup". I materialet "velkommen til din nye arbejdsplads i DMsave A/S" var om virksomhedens ejerforhold anført: "DMsave A/S er 100% ejet af DMdata. DMdata ejes af Danske Bank (45%), Mærsk data (45%) og VM-data (Sverige) (10%). DMsave er en del af Mærsk Data Gruppen og Danske Bank koncernen"

I foråret 2004 indledte A.P. Møller-Mærsk A/S og IBM Danmark A/S forhandlinger om overdragelse af det af A.P. Møller-Mærsk A/S ejede datterselskab Mærsk Data A/S til IBM Danmark A/S Foranlediget heraf indgik A.P. Møller-Mærsk A/S og Mærsk Data A/S en "Master Agreement", som blandt andet indeholdt følgende klausul:

"11. Non-solicitation 11.1 Non-solicitation For a period of two (2) Years from the commencement Date no Party, no APM-M Group Entity and no MD Group Entity may solicit, offer employment to or use the services of any employee of the other Party or its Group Entities who (i) is involved in the other Party's performance of its obligations or the performance by the Group Entities of such other Party of the obligations under this Master Agreement, the Integrated Services Agreements or the Work Agreements and (ii) who was the employee of a Party or its Group Entity on the Commencement Date. Any transfer of