-12-
arbejdstageren og den arbejdsgiver, som er part i "non-solicitation" aftalen, jf. Rådets direktiv 91/533/EF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiveres pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Kommissionens svar støtter således, at jobklausuler af den type, som er benyttet af IBM, er væsentlige vilkår, der skat oplyses i medarbejderens ansættelseskontrakter.
Claus Bobjerg Juul har ikke før retssagen haft konkret kendskab til eksistensen eller indholdet af jobklausuler imellem IBM og andre aftaleparter, og han har derfor ikke haft mulighed for at agere i forhold hertil, f.eks. ved at afvise at acceptere be-grænsningen. Det forhold, at det ikke kan dokumenteres, hvorvidt klausulerne har haft en egentlig betydning for Claus Bobjerg Juul er ikke et forhold der efter ansættelsesbevisloven er en relevant parameter.
IBM's jobklausuler er i forhold til Claus Bobjerg Juul reelt bindinger, der kan sidestilles med kunde- og konkurrenceklausuler omfattet af funktionærlovens § 18 og § 18 a, men Claus Bobjerg Juul har ikke modtaget kompensation herfor som forudsat i disse bestemmelser. Hertil kommer, at selv om jobklausuler ikke måtte være omfattet af betingelserne i funktionærlovens § 18 eller § 18 a, må forudsætningerne for deres lovlighed være, at ganske særlige hensyn taler for deres indgåelse, og der ydes medarbejderne økonomisk kompensation for de bindinger, som hermed påføres dem, jf aftalelovens § 13 og § 38 samt arbejdsrettens dom af 7. september 2007 vedrørende jobklausulers overensstemmelse med hovedaftalens § 9, stk. 2. Disse grundlæggende aftaleretlige principper er overensstemmende med grundlovens § 74, hvorefter begrænsninger i den fri og lige adgang til erhverv, der ikke er begrundet i det almen vel, skal hæves ved lov.
Når navnlig henses til den erhvervsbegrænsede effekt af jobklausulerne, den manglende sikring af den af lovgiver forudsatte økonomiske kompensation herfor samt det faktum, at jobklausulerne systematisk blev hemmeligholdt og kun gravist vedstået, bør der ydes Claus Bobjerg Juul maksimum godtgørelse efter dagældende lovgivning om ansættelsesbevis svarende til 26 ugers løn.
Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse navnlig gjort gældende, at Claus Bobjerg Juul ikke har været omfattet af den af sagen omhandlede jobklausul indgået
