-11-
Sagsøger har til støtte for den nedlagte påstand navnlig gjort gældende, principalt at Claus Bobjerg Juul var omfattet af en eller flere jobklausuler under sin ansættelse i IBM, subsidiært at Claus Bobjerg Juuls muglighed for at opnå ansættelse andet sted har været begrænset, da IBM i meddelelser til de ansatte har vedstået at have anvendt og overtaget jobklausuler samt fastholdt disse. Mere subsidiært har sagsøger gjort gældende, at der har været uklarhed om, hvorvidt Claus Bobjerg Juuls muligheder for anden ansættelse har været begrænset, og at denne uklarhed i det hele må afklares af IBM. Dette skete først den 2. januar 2007 efter flere henvendelser i det interne system fra Claus Bobjerg Juul og efter henvendelse af 22. november 2006 fra PROSA og den første tilbagemelding fra IBM den 27. november 2006. Det er dokumenteret, at IBM og A.P. Møller-Mærsk Gruppen har indgået en "non-solicitation" klausul i forbindelse med IBM's køb af Mærsk Data A/S, hvilket er bekræftet af IBM's administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i den interne meddelelse af 21. september 2006 over IBM's intranet, af hvilken meddelelse det tillige fremgår, at andre tilsvarende klausuler har været gældende i IBM. Sagsøger er i stævningen fremkommet med meget præcise opfordringer til IBM med henblik på at få afklaret omfanget af IBM's klausuler, men disse opfordringer er, selv om de er gentaget, forblevet ubesvarede, hvilket må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Tilsvarende gælder IBM's undladelse af trods opfordring hertil at oplyse, hvilke meddelelser, der er givet til aftaleparter om, hvilke medarbejdere der var omfattet af en klausul.
Ved ikke at oplyse om den mulige begrænsning i Claus Bobjerg Juuls mulighed for at opnå ansættelse andet sted har IBM overtrådt ansættelsesbevislovens § 2. stik, 1, idet Claus Bobjerg Juul herved ikke blevet oplyst om alle væsentlige vilkår for sti ansættelsesforhold.
EU-kommissionen har - i svar af 18. juli 2007 på en skriftlig forespørgsel om "non-solicitation" aftalers overensstemmelse med EU-retten - fastslået, at aftaler mellem to eller flere virksomheder, som sætter begrænsninger for sådanne virksomheders muglighed for at ansætte hinandens medarbejdere, er aftaler som - lovlige eller ej - potentielt begrænser medarbejdernes fremtidige muligheder for at blive ansat hos de pågældende virksomheder. Virkningen af sådanne aftaler vil svare til en konkurrenceklausul og vil derfor på grund af vigtigheden for de pågældende arbejdstagere skulle ses som et væsentligt punkt i ansættelsesforholdet mellem
