- 37 -
haft den allermest selvstændige og uafhængige stilling i hele sin lange eksistensperiode.
Sagsøger gør gældende, at dette forhold underbygger, at havnen som en selvejende institution ikke er statslig.
Statens indflydelse på Københavns Havns forvaltning
Statsmagten har altid haft indflydelse på Københavns Havns forvaltning, ligesom statsmagten har haft indflydelse på alle købstadshavnenes forvaltning, som Københavns Havn til stadighed - også langt tilbage i historien - er blevet sidestillet med, hvorved bemærkes, at det mellem parterne i nærværende sag er uomtvistet, at Københavns Havn aldrig har været en statshavn. Den statslige indflydelse på styrelsen betyder imidlertid ikke, at havnen er eller kan gøres statslig, uden at betingelserne efter Grundlovens § 73 er opfyldt.
Indflydelsen på Havnens forvaltning er efter den argumentation, sagsøger har mødt i nærværende retssag, statens bærende argument for, at den selvejende institution har kunnet statsliggøres. Dette er i strid med Højesterets standpunkt i sagen om de islandske håndskrifter (U 1969.22H), hvor Højesteret ikke tillagde det forhold, at Den Arnamagnæanske Stiftelses styrelse udpeges af det offentlige - primært staten nogen betydning for spørgsmålet om ejendomsretten til stiftelsens formue. Dette væsentlige forhold er ikke lødigt beskrevet i Justitsministeriets notat af 10. november 1999.
Danmarks Nationalbank, Statsanstalten for Livsforsikring m.fl.
Sagsøger bestrider, at den selvejende institution kan sammenlignes med Danmarks Nationalbank, Statsanstalten for Livsfor-
