Roselil og hendes moder

Roselil' og hendes moder de sad over bord,
Roselil' og hendes moder de sad over bord,
de taled så mangt et skæmtens ord.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
De taled så mangt et skæmtens ord.

Klik for at forstørre
Navn
Forfatter	Chr. K.F. Molbech
Komponist	Anonym
Ogg	Roselil og hendes moder

Før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,
før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,
før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.

Hr. Peder stod på svalen og lytted med list,
hr. Peder stod på svalen og lytted med list:
Den ler dog bedst, som ler til sidst!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Den lér dog bedst, som ler til sidst!

Og der de kom ned udi urtegårdens læ,
og der de kom ned udi urtegårdens læ,
da hang der en guldring på hvert et træ.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Da hang der en guldring på hvert et træ.

Roselille blev rød som et dryppende blod,
Roselille blev rød som et dryppende blod,
hun stirred i græsset ned for sin fod.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Hun stirred i græsset ned for sin fod.

Da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst,
da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst:
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst!