Rigsretsdom af 4. oktober 1877






Rigsretsdomme.
(Fortsættelse).


Cand. jur. Folkethingsmand V. L. B. Hørup som offentlig Anklager

contra

1) Fhv. Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet Geheimekonferensraad Dr. jur. C. C. Hall og
2) Fhv. Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Kammerherre, Musæumsdirekter J. J. A. Worsaae.

Til de Udgifter til den nye Theaterbygnings Opførelse og Udstyr m. v., som skulde afholdes af den ved Lov 18 Juni 1870 § 1 anviste Sum, hørte ikke Udgifterne til Møbler, Dekorationer etc. Disse Udgifter fandtes vedkommende Minister berettiget til uden særlig Bevilling at afholde af Theatrets Reservefond i Henhold til de derom trufne Bestemmelser. Spørgsmaal, om Ministeren havde paadraget sig Ansvar derved, at den til Theatrets Opførelse og Udstyr anviste Sum var overskreden, uden at Efterbevilling senere var opnaaet, eller derved at han ikke under Rigsdagssamlingen 1873-74 havde søgt Tillægsbevilling for de tilbagestaaende Udgifter, eller derved at der ikke tidligere end sket var søgt Efterbevilling paa de allerede afholdte Udgifter.

(Afsagt den 4 Oktbr. 1877).

Ifølge Folkethingets Beslutning ere de forhenværende Ministre for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Gehejmekonferensraad, Dr. jur. Hall og Kammerherre, Musæumsdirektør Worsaae, tiltalte for Rigsretten til Straf, Erstatning og andet Ansvar for — udover det i Lov 18 Jun. 1870 bestemte Tilskud eller Laan af Sorø Akademis Midler paa indtil 440,000 Kr. — til den nye Theaterbygnings Opførelse m. v. uden Bevilling at have anvendt af Theatrets opsparede Formue 152,915 Kr. 29 Øre samt af Akademiets Midler 297,086 Kr. 23 Øre, og desuden er Kammerherre Worsaae tiltalt for uden Bevilling af Theatrets opsparede Formue at have brugt 54,515 Kr. 32 Øre til at dække det i Theateraaret 1874-75 fremkomne Underskud paa Theatrets Driftsregnskab. Den offentlige Anklagers Paastand gaar med Hensyn til Erstatningsansvaret ud paa, at dette for det førstnævnte Beløbs Vedkommende paalægges Gehejmekonferensraad Hall med 146,837 Kr. 6 Øre og Kammerherre Worsaae med 6078 Kr. 23 Øre, og for det andet Beløbs Vedkommende Hall med det fulde Beløb 297,086 Kr. 23 Øre, saaledes at Worsaae solidarisk med ham deraf udreder 55,173 Kr. 47 Øre; det tredie Beløb har han endelig nedsat med 3850 Kr.

De ovennnævnte 152,915 Kr. 29 Øre ere — med Undtagelse af enkelte Beløb, der vedrøre Overflytninger fra den gamle til den nye Theaterbygning, men om hvilke der efter den Maade, hvorpaa Sagen foreligger, ikke bliver særlig Spørgsmaal — medgaaede dels til forskjellige Udgifter vedkommende Indretningen af den nye Theaterbygning, efter at denne var afleveret i kontraktmæssig Stand. dels til Anskaffelse af Møbler, Dekorationer, Garderobesager o. desl. Disse Udgifter kunne nu ikke med Føie henregnes til dem, der ifølge Lov 18 Juni 1870 skulde afholdes af den ved Lovens § 1 til den nye Theaterbygnings Opførelse og Udstyr m v. anviste Sum, hvorimod de maa betragtes som vedkommende Theatrets Drift og navnlig dennes Optagelse i de tilvejebragte nye Lokaler. Til uden særlig Bevilling at afholde slige Udgifter af Theatrets opsparede Formue eller Reservefond maa de anklagede Ministre anses at have været berettigede; thi efter den Maade, hvorpaa det kongelige Theater i finansiel Henseende var stillet ved de paagjældende Finanslove — idet der i disse som Indtægt er opført 50,000 Rd. af et femaarigt Tilskud paa 250,000 Rd. af Sorø Akademis Midler, og det ved Siden heraf er bestemt, at Theatrets Udgifter fastsættes i et af Ministeriet selv approberet Budget for hvert Regnskabsaar, uden at hertil er knyttet nogen Indskrænkning med Hensyn til Ministerens Raadighed over Beholdningen — maa det antages, at, ligesom det beroede paa Ministeren, om nogen Del af Aarets Indtægt skulde opspares og som Følge heraf indflyde i Reservefonden, saaledes maatte Ministeren ogsaa være berettiget til uden særlig Bemyndigelse at anvende i et følgende Aar, hvad der i foregaaende Aar var opsparet.

Hvad dernæst angaar den under Sagen endvidere omhandlede Udgift af 297,086 Kr. 23 Øre, er det givet, at den ved Lov 18 Juni 1870 § 1 anviste Sum er bleven overskreden med dette Beløb, og at der først efter sammes Udgivelse er søgt Bevilling derpaa, uden at denne dog er opnaaet. Det maa nu antages, at forhenværende Minister Hall, da han efter forudgaaet omhyggelig Forberedelse lod afslutte Kontrakt med to Entreprenører om Theaterbygningens Opførelse, havde Grund til at forvente, at den kunde blive fuldført uden Overskridelse af den anviste Sum, og det kan, især naar henses til dette Byggeforetagendes Omfang og særegne Beskaffenhed, lige saa lidt tilregnes ham, at det under Arbejdets Udførelse viste sig uundgaaelig nødvendigt at gjøre Tilføjninger til eller Forandringer i den approberede Plan, som at der ifølge Arkitekternes Ordre til Entreprenørerne, men uden hans Samtykke, skete enkelte andre Forandringer, for hvis Udførelse der ikke kunde nægtes Entreprenørerne særskilt Betaling. Forsaavidt Overskridelserne forøvrigt hidrøre fra Forandringer, som vel ikke vare paa lignende Maade nødvendige, men dog af væsentlig Betydning for Bygningens Hensigtsmæssighed, saasom til Varme- og Ventilationsapparatet, maa de anses at være foretagne i det Offentliges velforstaaede Interesse, og til at afholde den forøgede Udgift, der er bevirket ved, at Ministeren har tilstaaet Entreprenørerne Betaling for forskjellige af de foretagne Extraarbejder efter de daværende højere istedetfor efter Overslagsberegningens lavere Priser, har Ministeren ikke savnet Føje. Endelig er Ministeren ved Approbationen af forskjellige Udgifter, som foretoges dels af Skjønhedshensyn dels til enkelte særegne Forbedringer, gaaet ud fra den paa det daværende Tidspunkt ikke ganske ugrundede Forudsætning, at de vilde kunne afholdes dels af de private Bidrag til Bygningens kunstneriske Udstyrelse dels af Theatrets Beholdning, hvilket imidlertid senere maatte opgives. Det er imidlertid hverken paa. den blotte Over- skridelse eller paa selve Overskridelsens Beskaffenhed, at forhenværende Minister Halls Ansvar væsentlig søges begrundet, hvorimod det fornemmelig lægges ham til Last at han ved ikke betimelig at henvende sig til Rigsdagen i Anledning af de alt indtraadte yderligere forestaaende Overskridelser, skal forsætlig have tilsidesat Bevillingsagtens Myndighed. Med Hensyn hertil bemærkes, at der, efterhaanden som Forslagene til Afvigelser fra Byggeplanen fremkom, ofte strax maatte tages Beslutning derom, for at Byggearbejdet ikke skulde forsinkes, og at det overhovedet ikke tør antages, at Ministeren har været i Stand til i betimelig Tid at fremlægge tilstrækkelig bestemte og motiverede Forslag til Bevilling paa fremtidige Overskridelser. Da Ministeren derhos maatte gaa ud fra, at den paabegyndte Theaterbygning — til hvis Opførelse der ogsaa andetstedsfra ydedes væsentlige Bidrag — skjøndt Saadant viste sig ikke at kunne ske for den oprindelig bestemte Sum, dog ligefuldt skulde fuldføres paa en fyldestgjørende Maade og saa vidt muligt til den i Loven fastsatte Tid, og han saaledes har været beføjet til at forudsætte, at Efterbevilling i sin Tid ikke vilde blive ham nægtet, findes Ministerens Undladelse af, navnlig medens Rigsdagen var samlet fra 4 Decbr. 1873 til 31 Marts 1874, at erhverve Tillægsbevilling paa de omhandlede tilbagestaaende Udgifter, inden de afholdtes, ikke at kunne paadrage ham Ansvar, ligesom et saadant heller ikke kan flyde af, at der ikke tidligere end sket søgtes Efterbevilling paa de allerede afholdte Udgifter. Naar der efter det Foranførte ikke kan idømmes forhenværende Minister Hall Straf eller Erstatning under denne Del af Sagen, bortfalder Spørgsmaalet om Medansvar for hans medanklagede Efterfølger i Ministeriet, Kammerherre Worsaae.

Forsaavidt sidstnævnte Anklagede endelig er tiltalt for at have brugt 54,515 Kr. 32 Øre — eller efter den offentlige Anklagers Paastand 50,665 Kr. 32 Øre — af Theatrets opsparede Formue til at dække Driftsunderskudet i Theateraaret 1874-75, da følger det af det ovenfor Antagne om Ministerens Raadighed over Theatrets Beholdning, at han har været berettiget til den paaklagede Anvendelse af samme.

Begge de anklagede forhenværende Ministre ville saaledes være at frifinde for den offentlige Anklagers Tiltale. Sagens Omkostninger, derunder de den offentlige Anklager og den beskikkede Forsvarer tilkommende Godtgørelser, blive et udrede af Statskasen.

Thi kjendes for Ret:

Gehejmekonferensraad, Dr. jur. Hall og Kammerherre, Musæumsdirekter Worsaae har for den offentlige Anklagers Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger, derunder i Godtgjørelse til Cand. juris Hørup og Højesteretsadvokat Klubien, 2000 Kr. til hver, udredes af Statskassen.





Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.