Rigsretsdom af 13. juni 1877

Rigsretsdomme.

---

Cand. jur. Folkethingsmand V. L. B. Hørup som offentlig Anklager

contra

1) Fhv. Finansminister, extraordinær Højesteretsassessur Dr. jur. A. F. Krieger,
2) Fhv. Konseilspræsident og midlertidig Finansminister, Overkammerherre, Lehnsgreve L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg, og
3) Fhv. Konseilspræsident og Finansminister, Kammerherre, Gehejmekonferensraad C. A. Fonnesbech.

Da Frederiks Kirkeplads med Marmorkirken ikke var en Domæne, til hvis Afhændelse ifølge Grundlovens § 47 Lovhjemmel vilde udfordres, var Regeringen berettiget til at afhænde den helt eller delvis uden Rigsdagens Samtykke. Statueret, at det ifølge den nævnte Ejendoms særegne Karakter var fuldt berettiget ved Dispositioner derover tillige at tage andre Hensyn end de rent finansielle. Spørgsmaal om Betydningen af den Maade, hvorpaa Frederiks Kirkeplads med delpaa værende Ruin var opført i tidligere Finanslove.

(Afsagt den 13 Juni 1877).

Ifølge Folkethingets Beslutning ere de forhenværende Ministre: extraordinær Højesteretsassessor, Dr. jur. Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Kammerherre, Gehejmekonferensraad Fonnesbech, tiltalte for Rigsretten til Straf, Erstatning og andet Ansvar, Førstnævnte fordi han har antaget et fra Etatsraad Tietgen fremkommet Tilbud om Overtagelse af Frederiks Kirkeplads med derpaa værende Ruiner, Materialier og Bygninger paa Vilkaar, ved hvis Indhold og Beskaffenhed han skal have overskredet sin Kompetence og tilsidesat Statskassens Tarv, og de to Sidstnævnte for at have fuldbyrdet den saaledes indledede Retshandel ved at underskrive henholdsvis Kjøbekontrakten og Skjødet om den paagjældende Ejendom.

Til at antage det af Etatsraad Tietgen gjorte Tilbud, der gik ud paa at overtage Frederiks Kirkeplads for en Kjøbesum af 200,000 Kr. med Forpligtelse for ham til bl. A. i passende Stil at fuldføre den paa Pladsen staaende Kirkebygning, som efter Fuldendelsen med dertil hørende Grund skulde vedblive at være Statens Ejendom, findes daværende Finantsminister Krieger imidlertid ikke at have savnet den fornødne Kompetence. Ligesom nemlig Frederiks Kirkeplads ikke var eller er bleven behandlet som en Domæne, til hvis Afhændelse, der ifølge Grundlovens § 47 krævedes særlig Lovhjemmel, saaledes foreligger der ej heller iøvrigt Grunde, som kunde medføre, at Regeringen skulde være uberettiget til uden Rigsdagens Samtykke at afhænde denne Ejendom helt eller delvis, og efter dens særegne Karakter som væsentlig bestaaende af en fra Fortiden overleveret ufuldendt Bygning, hvis Værd formentlig bestod i dens anerkjendte kunstneriske og historiske Betydning, var det derhos fuldt berettiget ved Dispositioner over Ejendommen tillige at tage andre Hensyn end de rent finansielle, ligesom Regeringen ogsaa maatte kunne lade Kirkebygningen fuldføre, naar dette kunde ske uden Tilskud af Statskassen. Vel blev nu »Frederiks Kirkeplads og den derpaa værende Ruin« i Finanslovene for 1869-70 og følgende Aar opført blandt de Ejendomme, ved hvis Salg der antoges at ville indkomme kontante Summer, men hverken af de brugte Udtryk eller af de førte Forhandlinger kan det udledes, at Regeringens Myndighed herefter skulde være indskrænket til Salg af Pladsen og Kirkebygningen under Et med Ret for Kjøberen til at nedbryde denne sidste, og at Regeringen derimod skulde være udelukket fra — saaledes som sket — at afhænde en Del af Pladsen for en Kjøbesum, der efter de foreliggende Oplysninger maa betragtes som i og for sig passende, samt med Forpligtelse for Kjøberen til uden Udgift for Statskassen at fuldføre den Staten forbeholdte Kirkebygning. Forsaavidt de fornævnte Finanslove kunde anses at indeholde en Opfordring til Regeringen om i Forbindelse med Pladsen at sælge Kirkebygningen til Nedbrydelse, maa det endog, efter hvad der i saa Henseende foreligger, herved antages at være forudsat, at der ingen Udsigt var til Bygningens Fuldførelse som Kirke eller til anden passende Anvendelse.

Efter det gjorte Kjøbetilbuds hele Karakter i Forbindelse med samtlige øvrige tilstedeværende Omstændigheder mangler der endvidere al Føje til at antage, at forhenværende Minister Krieger ved den nærmere Fastsættelse af Vilkaarene for Afhændelsen eller paa anden Maade skulde have gjort sig skyldig i nogen Forsømmelse af at varetage Statens Interesser, ligesom der end ikke er paavist noget Tab for Statskassen, med Hensyn til hvilket der kunde blive Spørgsmaal om Ansvar. Han vil derfor være at frifinde for den offentlige Anklagers Tiltale, og det vil allerede heraf være en Følge, at en lignende Frifindelse vil være at tillægge de to andre anklagede forhenværende Ministre.

Sagens Omkostninger, derunder de den offentlige Anklager og de Tiltaltes beskikkede Forsvarer tilkommende Godtgjørelser, blive at udrede af Statskassen.

Thi kjendes for Ret:

Extraordinær Højesteretsassessor, Dr. juris Krieger. Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein Holsteinborg og Kammerherre, Gehejmekonferensraad Fonnesbech ber for den oEentlige Anklagers Tiltale i denne Sag fri at være.

Sagens Omkostninger, derunder i Godtgjørelse til Cand. juris Hørup og Højesteretsadvokat Klubien, 1000 Kr. til hver, udredes af Statskassen.