Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000



Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000.pdf Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000.pdf/ 1-6

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.

UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
RETTEN I NIBE

SS 240/2000
Anklagemyndigheden
mod
█████████████████
█████████████████
███████████████
████████████████████
███████████

Afsagt den 12. januar 2001

D O M:

I denne sag tiltales

█████████████████████████████

ifølge anklageskrift af 15. september 2000 til straf for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens, jfr. arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1999 med senere ændringer (nu nr. 748 af 11. oktober 1999) § 82 stk. 1 nr. 1, jfr. § 82 stk. 3 nr. 2, jfr. § 83, jfr. arbejdsmiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62 stk. 1 jfr. stk. 2 for overtrædelse af § 38 stk. 1, jfr. bekendtgørelsens § 23 stk. 1 nr. 1
derved at der den 29. april 1999 på adressen ██████, ███████████████████, blev udført arbejde på et tag med under 15 graders hældning, hvor tagkanten var mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, uden at dette arbejde var Planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuld forsvarligt herunder, at der ikke langs tagkanten var opsat rækværk eller anden lige så effektiv sikring, idet den ansatte █████████████ på et 6,8 meter højt tag udførte arbejde med på taget at brænde baner af overpap, der skulle fastgøres på en fodbane udlagt i en i meter bred fane fra lagkant, uden at han på nogen måde under dette arbejde, der skulle foregå tæt på tagkanten, var sikret mod at styrte ned, og på trods af arbejdstilsynet den 3. juni 1998 meddelte påbud om de samme forhold.

Tiltalte er tidligere for tilsvarende overtrædelser straffet efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse nr. 1017 af 5. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. ved Vestre Landsrets ankedom af 30. juni 1994 med en bøde på 10.000 kr. og ved Aalborg rets dom af 3. juli 1998 med en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring █████████████ og konsulent ████████, Arbejdstilsynet.

Herom henvises til retsbogen.

Der er under sagen fremlagt fotos optaget i forbindelse med kontrolbesøget den 29. april 1999.

I skrivelse af 3. maj 1999 fra Arbejdstilsynet til tiltalte hedder det bl.a.:

"Forbud mod arbejde ved tagkant.

Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen: █████████████ den 29. april 1999.

Beskrivelse
Da Arbejdstilsynet ankom til byggepladsen, var tagdækker ███████ ███████████, ansat ved ████████████████, i færd med at brænde overpap på taget. I den forbindelse befandt EBJ sig ca. 0,5 m fra tagkanten. Der var ikke opsat rækværk og EBJ var ikke på anden måde
sikret mod nedstyrtning.

Bygningen er en tilbygning til █████████ eksisterende fabriksbygning. Bygningen er ca. 6,8 m høj, arealet udgør ca. 1300 m2 og taghældningen er under 15° fra tagkanten. Der var langs hele bygningens kant udlagt 1,0 m bred bane, "fodbanen", hvorpå den øvrige tagbelægning skal fastgøres.

Arbejdstilsynet bad straks EBJ om at standse arbejdet langs tagkanten.

Der er Optaget fotos af situationen.

Vurdering
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet var forbundet med betydelig fare for, at EBJ kunne styrte ned.

Forbud
Der blev mundtligt nedlagt forbud mod at fortsætte arbejdet, indtil de ansatte er sikret mod nedstyrtning. Forbundet fastholdes hermed.

Arbejdstilsynet vil indgive politianmeldelse.
.......................
Orientering af ansatte
Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med forbudet, jfr. arbejdsmiljølovens § 18.

Til dette formål vedlægges kopi af forbudet.

Klage over forbud
Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenavnet efter arbejdsmiljølovens § 81

............."

Det fremgår videre af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. juni 1998 i medfør af lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, jfr. § 38, stk. i samt bekendtgørelse nr. 1017 af 5. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. udstedte en påbudsskrivelse til tiltalte, idet Arbejdstilsynet under et besøg den 27. maj 1998 på byggepladsen ███████████████████████████████████████, konstaterede, at en ansat hos tiltalte arbejdede på et tag i ca. 5 m's højde, uden at der var etableret nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af faren for nedstyrtning.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 50.000 kr. under henvisning til, at der på baggrund af det tidligere meddelte påbud i en lignende sag foreligger skærpende omstændigheder, og idet tiltalte 2 gange tidligere er straffet for tilsvarende overtrædelser. Anklagemyndigheden har henvist til Vestre Landsrets dom gengivet i Ugesktift for Retsvæsen 2000, side 456.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært indsti1et til rettens mildeste dom. Tiltalte har henvist til, at man i virksomheden både generelt og også i den konkrete har gjort særdeles meget for, at de sikkerhedsmæssige forskrifter blev overholdt. Det må lægges til grund, at det mellem tiltalte og den ansatte var aftalt, at arbejdet alene måtte foretages inden for det afmærkede område, at tiltalte havde kontrolleret, at afmærkningen var opsat korrekt, at rækværk var bestilt og ville blive opsat samme dag om eftermiddagen, og at det var aftalt med den ansatte, at arbejdet langs tagkanten først måtte udføres, når rækværket var opsat. Under disse omstændigheder må den ansattes handlinger anses som så usædvanlige, at tiltalte bør frifindes. Subsidiært bør der efter sagens omstændigheder alene idømmes tiltalte en væsentlig mindre bøde end påstået af anklagemyndigheden.


Rettens bemærkninger:
Det lægges til grund, at tagarbejdet blev foretaget på en 6,8 meter høj bygning. Det lægges efter de samstemmende forklaringer til grund, at den ansatte, ██████████████, efter at han havde færdiggjort tagarbejdet inden for det afmærkede område 2 meter fra tagkanten, fortsatte arbejdet langs tagkanten, idet ██████████████, da arbejdstilsynets konsulent kom til stede på byggepladsen, befandt sig ca. 1/2 m fra tagkanten, hvor han var i færd med at nedlægge og brænde tagpap. Det lægges endvidere til grund, at der ikke langs tagkanten var opstillet rækværk eller anden lige så effektiv sikring. Arbejdet er herefter foregået sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, hvoror der foreligger en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, ligesom der foreligger en overtrædelse af bekendtgørelse om indretning af byggepladser § 23, stk. 1, nr. 1.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at den ansatte var instrueret om de gældende sikkerhedsforskrifter for arbejde på tage. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at tiltalte den 28. april 1999 havde været til stede på byggepladsen og kontrolleret, at der var opsat afmærkning de foreskrevne 2 m fra tagkanten, at tiltalte havde instrueret den ansatte om, at tagarbejdet langs tagkanten uden for de afmærkede område ikke måtte udføres, før der var opsat rakværk, og at tiltalte havde oplyst den ansatte om, at rækværk ville blive opsat, når man kom til at skulle arbejde langs tagkanten Retten finder herefter; ikke, at. der er noget at bebrejde tiltalte. Dette kan imidlertid ikke føre til, at tiltalte fritages for strafansvar, jfr. arbejdsmiljølovens § 83 og bekendtgørelsens § 62, stk. 2. Retten finder endvidere at den ansattes handlinger har været af så en usædvanlig karakter, at tiltalte som følge heraf kan fritages for strafansvar. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet.

Under hensyn til, at tiltalte i en tilsvarende sag den 3. juni 1998 modtog påbud efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, og under hensyn til, at tiltalte 2 gange tidligere er straffet for tilsvarende overtrædelser af arbejdsmiljøloven, fastsættes straffen efter arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 med senere ændringer § 83, jfr. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 82, stk. 3, nr. 2, jf. § 38, stk. 1, og efter bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 2, jf. § 23, stk. 1, nr. 1 til en bøde på 50.000 kr.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T:

Tiltalte ██████████████████████████████████████████ straffes med en bøde på 50.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

Henrik Bjørnager Nielsen
kst.

/hj


Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Nibe, den 12. januar 2001
P. d. v.
(sign.)
Birthe Kroustrup ktfm.