Peters Juul (2. forøgede udgave 1870)
Peters Juul
redigérAf J. Krohn.
2. forøgede udgave 1870.
Det er den danske Moder | |
Hvem Bogen bliver sendt, | |
Og, hvorom vi vil bede, | |
Det veed hun vist omtrent! | |
Når hun blot vil den vise | |
Sin Datter og sin Pog | |
Da bliver rigt og prægtigt | |
Hvert Billed i vor Bog, | |
Og dersom hun vil læse | |
Den simple, ringe Sang, | |
See, da faaer Ordet Vinger, | |
Ved hendes Stemmes Klang; | |
Thi alt, hvad hun kun rører, | |
For ganske vist vi veed, | |
Det vorder skjønt forvandlet | |
ved hendes Kjærlighed. |
I. Før Julen.
redigér1. | Jeg glæder mig i denne Tid! |
Nu falder Julesneen hvid, | |
Og saa maa Julen komme! | |
Min Faer hver Dag i Byen gaaer, | |
Og naar han kommer hjem, jeg staaer | |
Og seer hans store Lomme. | |
2. | Og paa hans Bord forleden Dag |
Jeg saae et yndigt lille Flag; | |
Og det jeg ikke glemmer! | |
Papir han klipper med en Sax; | |
Men naar jeg kommer ind, han strax | |
Sin Stads i Skuffen gjemmer. | |
3. | Og Moer har Peberkager bagt; |
Jeg veed det, jeg har selv dem smagt, | |
Da de var ganske varme. | |
Sit Sølvskab Moer nu aabnet har, | |
Og Stadsestagen frem hun ta'er, | |
Den med de mange Arme. | |
4. | Og Moer, hun har saa mange Bud, |
Hvert Øieblik skal Anders ud, | |
Og Moer og Anders hvisker. | |
Men jeg kan dog nok høre! - tys! | |
Imorges var det Julelys | |
Og røde Baand og Svedsker. | |
5. | Og Søster Hanne syer og syer; |
Hun siger, Julen er saa dyr, | |
Hvergang hun Grisen ryster. | |
Til Faer hun har en Pibesnor | |
Af Perler, og til Bedstemoer | |
Hun hækler paa en Trøster. | |
6. | Jeg vil nok ogsaa noget faae: |
Jeg maa jo ind i Salen gaae, | |
Naar hun skal til at strikke. | |
Derinde er der rigt'nok koldt; | |
Men naar jeg spiller med min Boldt, | |
Saa mærker jeg det ikke. | |
7. | Da før jeg ud med Karen gik, |
Vi var i Bagerens Butik; | |
Der stod den tykke Bager. | |
Og han skrev op, hvad Karen sa'e: | |
Til Juleaften skal vi ha'e | |
To store Julekager. | |
8. | Gid det var Juul! Hvor det var rart! |
Men nu maa den da komme snart, | |
Det varer ikke længe! | |
Thi fra min Stol ved Vindvet her | |
Paa Kjøkkenmuren jeg jo seer | |
Alt Julegaasen hænge! - |
II. Bedstemoder inviteres.
redigér1. | Du gamle, rare Bedstemoer, |
Hvor det var deiligt, at Du troer, | |
At nok Du ud tør kjøre! | |
Og Juletræet er saa stort, | |
- Jeg saae det staae i vores Port! - | |
Nu skal Du bare høre! | |
2. | Med Risengrød begynde vi; - |
Husk paa, der er en Mandel i! - | |
Og saa skal Gaas vi have. | |
I Gaasens Ryg et Flag skal staae, | |
Og den har smaa Manchetter paa | |
Og Grankrands om sin Mave. | |
3. | Naar Faer skjær Hul paa Gaasen saa, |
Han løfter mig, jeg kige maa | |
Til Svedskerne derinde. | |
Vi trække "Gaasekrog" for Spøg, | |
Og tænk! en stor Klat Syltetøi | |
Jeg faaer, hvis jeg kan vinde. | |
4. | Saa faae vi Punsch i vores Glas, |
Og Moer, hun henter Juleknas | |
Fra Træet til at spise. | |
Og Gaasens Skaal vi drikke vil, | |
Og Faer, han synger nok dertil | |
En morsom Julevise. | |
5. | Og naar tilsidst vi klinket har, |
Sin Søndagspibe henter Fa'er, | |
Og Hanne, hun maa stoppe. | |
Med Julelys hun tænder den; | |
Saa leger Fa'er med os igjen, | |
Og vi bli'er længe oppe. | |
6. | Farvel! For nu vil Karen gaae; |
Men jeg Dig ikke sige maa, | |
Hvad vi skal hen og hente. - | |
Og kom nu rigtig tidligt! hva'? | |
Du kan jo kjøre hjemmefra, | |
Før Lygterne er tændte! |
III. I Mørkningen Juleaften.
redigérVi har næsten ikke sovet inat, | |
Og Dagen har været saa lang; | |
Nu har vi os her paa Skamlerne sat, | |
Fortæl en Historie engang, | |
Vi veed, Du over hundrede kan! | |
Mens Faer og Moer gjør Træet i Stand, | |
Fortæl, lille Bedstemoer! Gjør det! Aa! | |
Men en, som er lang, at Tiden kan gaae! | |
Bedstemoder fortæller: | |
"Hver Juleaften netop nu, | |
Naar Julegrøden koger, | |
Da kommer - Peter, hører Du! - | |
Igjennem Aftnens Taager | |
Med store Kanestøvler paa | |
Den gamle Juul til Staden; | |
Fra Vindvet kan man see ham gaae | |
Paa Sneen gjennem Gaden. | |
Et deiligt Juletræ han bær', | |
Det største vist i Skoven! | |
Hans Skjæg naaer lige til hans Knæer, | |
Og paa hans Hat foroven | |
Et lille Julelys der staaer; | |
Det straaler, og det skinner | |
Paa Næsen og de hvide Haar | |
Og paa hans røde Kinder. | |
Og Gade op og Gade ned | |
Sit Træ han om vil bære; | |
Hvor Alle boe, bestemt han veed, | |
Derpaa kan vis man være! | |
Ved Husets Dør han stille staaer | |
Og lytter meget længe; | |
Han vide maa, før ind han gaaer, | |
Om der er slemme Drenge. | |
Og hører han, at Faer er vred, | |
Imens han Træet tænder, | |
Han rokker strax ad Trappen ned | |
Og ud paa Gaden render. | |
Men hører han, at Faer og Moer | |
Er glad for deres Drenge, | |
Imens de pynte Julebord | |
Og Lys i Træet hænge, | |
Da leer den gamle Julefaer, | |
Han ind i Stuen smutter; | |
Sit Lys fra Hatten ned han ta'er, | |
Det funkler, og det futter. | |
Med det han hen til Træet gaaer | |
Og nikker med det samme: | |
Strax fra hvert lille Lys der staaer | |
En klar og deilig Flamme. | |
Se, der, hvor Julen ei gik ind, | |
Hvor ei han vilde tænde, | |
Har Lysene et daarligt Skin | |
Og vil slet ikke brænde; | |
Men der, hvor Julen har dem tændt, | |
De blive ved at skinne. | |
See, derpaa har nu let man kjendt, | |
Om Julen var derinde!" |
IV. Ved Juletræet.
redigérAa, hvor det straaler! Nei, see dog blot, | |
Hvor alle Lysene skinne! | |
Og see, hvor Træet er fuldt af Godt! | |
En Kat kan nu først jeg finde! | |
Og der er et Horn og en Svane! Aa! | |
Og der er Pjerrot af Sukker! | |
Ham skal jeg rigtignok passe paa, | |
Naar siden vi Træet plukker! | |
Her hænger en Hest under denne Green, | |
Og der er en Kurv med Pærer! | |
Og der er en Mand, nei, sikken een! | |
En Tøffel paa Ryggen han bærer; | |
Hvoraf han er lavet, jeg ikke veed. | |
Men see blot Storken deroppe! | |
Og Kagedukker, som Hænderne ned | |
I Buxelommerne proppe! | |
Og Æbler, hvis Stilk er fiint forgyldt! | |
Og et Par Strømper af Kage; | |
Og Kræmmerhuse, som heelt er fyldt | |
Med Ting, som jeg nok gad smage! | |
Og Svøbelsebørn! Og see blot der! | |
To Frøer af Chokolade! | |
Nei, kom, der sidder en Ugle her! | |
Aa, hvor vi Alle er glade! | |
Og store Figner i røde Baand | |
Og Grise og Sukkerkrandse! - | |
Bedstemoer, kom, tag fat i min Haand; | |
Nu skal vi om Træet dandse. |
V. Julesangen.
redigérMen see, Klaveret op er lukt, | |
Og hør, hvor Moer nu spiller smukt! | |
Med foldede Hænder vi synge maae | |
Den Julesang, vi har øvet os paa. | |
1. | Du grønne, deilige Træ, Goddag! |
Velkommen Du, som vi see saa gjerne, | |
Med Julelys og med danske Flag | |
Og høit i Toppen den gyldne Stjerne! | |
Ja, den maa skinne; | |
Thi den skal Minde | |
Os om vor Gud! | |
2. | Den første Juul i et fremmed Land |
Den store Stjerne Vorherre tændte, | |
Den skulde vise vor Jord, at han | |
Den lille Jesus til Verden sendte. | |
I Stjerneglandsen | |
Gik Engledandsen | |
Om Bethlehem. | |
3. | Om Jesusbarnet fortalte Moer |
Saamangen Aften, vi sad herhjemme, | |
Vi kan hans Bud og hans milde Ord, | |
Vi veed, at aldrig vi dem maae glemme. | |
Naar Stjernen skinner, | |
Om ham os minder | |
Vort Juletræ! |
VI. Faers Julevise.
redigér1. | Og Gaasen kom paa Marken, da Kornet var kjørt væk; |
Det kunde han nu lide, og derfor sa'e han: "Gæk!" | |
Ved Mortensdag kom Pigen ud med den blanke Kniv, | |
Da gøs han, for han tænkte, det gjaldt hans glade Liv. | |
2. | Hun sleb den paa sin Tøffel, han fik en grusom Skræk; |
Da fløi han over Gjærdet, mens han hvinede: "Gæk!" | |
Men Pigen tog ham ikke, hun greb en anden en; | |
Da dandsed' han paa Marken paa sine lave Been. | |
3. | De drev ham hjem fra Marken, paa Veien fik han Smæk, |
Han virrede med Halen, og han hvæsede: "Gæk!" | |
De satte ham paa Sti, og de propped' Maden ned, | |
De holdt ham fast om Halsen, skjøndt han kneb og han bed. | |
4. | Til Julen blev han slagtet; da fik hans Hals et Knæk. |
Dengang de vred den, skreg han sit allersidste "Gæk!" | |
Saa laa han ganske stille, han mærked' Kniven knap, | |
Som tog hans hvide Vinge og røde Gaaselap. | |
5. | Til Torvs ham Pigen bragte; der roste man hans Vægt; |
Han Æbler fik i Maven og blev saa deiligt stegt. | |
En Julegaas, det blev han, og det er ikke lidt, | |
Og Moer har skummet af ham en vældig Krukke Fedt. |
VII. Juledag.
redigér1. | Hanne og jeg og min lille Bro'er, |
Vi sidde her ved det store Bord | |
Og lege saa deiligt paa Dugen. | |
Da Faer og Moer i Kirke gik, | |
Alt Juletøiet frem vi fik; | |
Vi er ganske ene i Stuen. | |
2. | Knud har en Æske med Dyr og Træer, |
Mine Soldater marschere her, | |
Og Hanne sit Kjøkken har hentet. | |
Jeg sender hende en Tinsoldat, | |
Som spørger, om Maden er parat, | |
Hun siger, at den har ventet. | |
3. | Imorges, da jeg vaagnede, Faer |
Herind i Dagligstuen mig bar, | |
Han tog mig i Tæppet paa Armen; | |
For Julemorgen altid vi maae | |
Herind og høre Klokkerne gaae | |
Og blive klædt paa i Varmen! |
VIII. Et Besøg.
redigér1. | Den fattige Rasmus er kommen herhen, |
Han har det derhjemme kun daarligt; men | |
Nu skal vi ham nok fornøie. | |
Et godt Stykke Legetøi skal han faae, | |
Og Moer, hun siger, at hun vil gaae | |
Og hente min ældste Trøie. | |
2. | De Billedbøger, vi har, skal han see, |
Og saa vil han nok blive glad og lee, | |
Og vi vil med Rasmus lege. | |
Og Moer en Kop Kaffe ham skjenke vil | |
Og skjære af Julekagen dertil, | |
Og vi vil ham Æbler stege! |
IX. Nytaarsaften.
redigér1. | Iaften ender det gamle Aar, |
Og derfor vi Æbleskiver faaer! | |
Jo, vi kan lugte, at Karen bager, | |
Mens vi spiller Gnav om Peberkager. | |
2. | Naa, hvor det buldrer derude! Hør! |
Der kom en Potte på Karens Dør! | |
Det var vist Anders; for Karen siger, | |
At han gjør Løier med alle Piger. | |
3. | Paa Gaden knalder det Skud paa Skud, |
Nu skyde Drengene Aaret ud. | |
Jeg hørte det før, da ned vi rendte | |
For Bedstemoer fra Vognen at hente. | |
4. | Hun bliver altid, til Tolv den slaaer; |
For saa begynder det nye Aar. | |
Først vil hun "Glædeligt Nytaar" sige, | |
Saa kommer Vognen og hendes Pige. | |
5. | Naar "Glædeligt Nytaar" vi har sagt |
Og Alle hverandre Haanden rakt, | |
Saa kommer Karen herind i Stuen | |
Og siger, hun takker Herren og Fruen. | |
6. | Saa siger Faer, naar jeg skal iseng, |
At jeg maa blive en bedre Dreng; | |
Han banker mig lidt med Piben paa Panden, | |
Og han og Moer, de kysse hinanden! |
X. Helligtrekongersaften.
redigérSee, nu er da Julen strax forbi, | |
Det er Helligtrekongersaften! | |
Saa ender den rare Juul, men vi | |
Er glade, at vi har havt den. | |
Tre Lys har vi tændte - tænk engang! - | |
For Kongerne, de, som bragte | |
Jesusbarnet en Julepresent; | |
Vi veed det, for Faer har sagt det. | |
Her sidde vi ved vort lille Bord | |
Og see, hvor Lysene brænde; | |
Naar de er slukkede, siger Moer, | |
At saa er Julen til Ende. |
XI. Efter Julen.
redigér1. | Og Julen endte! - Børnene fik |
Igjen deres Bøger fat og gik | |
Til Skolen glad og fornøiet. | |
Der tænkte de ikke paa Julen; men | |
Da Klokken To de kom hjem igjen, | |
De leged med Juletøiet. | |
2. | Og deres Juletræ de beholdt; |
Det vilde staae grønt, blev det nok saa koldt, | |
Det kunde de ikke miste. | |
Paa Duehuustaget det blev sat op, | |
Og Spurvene kviddrede i dets Top, | |
Og Duerne sad paa dets Kviste. | |
3. | Og Træet - ja, det blev et Syn at see, |
Da det stod fuldt af den hvide Snee! | |
Det var som med Sølv bedækket! - | |
Men dengang Foraarsfuglene sang, | |
Med sine brune Grene det hang, | |
Og Toppen var ogsaa knækket! | |
4. | Og Skraldemanden efter det kom; |
Men Børnene syntes ikke derom, | |
Dengang det paa Vognen kneiste. | |
Det var jo rigtignok vissent; men | |
Det var dog, som om en gammel Ven | |
For sidste Gang fra dem reiste! - |