Opvaavni

Teksten, som anført i Historisk Aarbog for Svendborg Amt

Opvaavni
Klik for at forstørre
Navn	Opvaavni
Forfatter	Mads Hansen, 1869
Komponist	Hans Hansen, 1869
Ogg	Opvaavni

Faa ajle di smaa Blomster dæ dov æ te i Aar
o Fovle, de æ edde te o seje!
Saa fin o frisk o faver, som Bøjeskovi staar
dæ te har je aller før set Leje.
Aa hvor je venjer Øjet hen, je ser saa sære Tenj,
de løvter saa forunnerli herenje i mit senj;
je mærker i Aar, i Danmark æ de Vaar
de løvter saa forunnerli herenje i mit senj;
Naturen æ fo’aret, ejer je har vaaren blenj.

Om maaeni da fløjer di Fovle u med Sanj,
som om di faa Nattero vil takke;
o gaar je ne ve Bækki en Avtenstund en Ganj,
da æ de, som Bøllerne ku snakke.
Saa vesker de saa sælsomt i Ellekrattets Løv;
hver lille blomst hun nikker mildt o sejer te mej: ”Tøv!”
Je mærker i Aar, i Danmark æ de Vaar
Hver lille blomst hun nikker mildt o sejer te mej: ”Tøv!”
Naturen æ fo’aret, ejer je har vaaren døv.

Aa Folkets Lyv æ heller knap, som de plejer von,
de skyer Blomst i mannen simpel Høtte,
aa vil I bare venjte ino en lille Ko’n,
saa blyver Boni Lanjets bedste Støtte.
Di gamle Folkeviser, dæ ha lydt ved Kamp og Lej,
di æ som Fovletoner, je kan høre paa mi Vej;
Je mærker i Aar, I Danmark æ de Vaar,
di æ som Fovletoner, je kan høre paa mi Vej;
de hele æ fo’aret, ejer aa æ de æ mej.

Version i tillempet retskrivning

For alle de små blomster der dog er til i år
og fugle, det er ikke til at sige.
Så fin og frisk og fager som bøgeskoven står,
dertil har jeg aldrig før set lige.
Og hvor jeg vender øjet hen, jeg ser så sære ting.
Det løfter så forunderligt herinde i mit sind.
Jeg mærker i år - i Danmark er det vår.
Det løfter så forunderligt herinde i mit sind.
Naturen er forandret, ellers er jeg blevet blind.

Om morgenen da flyver de fugle ud med sang,
som om de for nattero vil takke.
Og går jeg ned ved bækken en aftenstund en gang,
da er det, som bølgerne ku' snakke.
Så hvisker det så sælsomt i ellekrattets løv,
hver lille blomst hun nikker mildt og siger til mig: Tøv!
Jeg mærker i år - i Danmark er det vår.
Hver lille blomst hun nikker mildt og siger til mig: Tøv!
Naturen er forandret, ellers er jeg blevet døv.

Og folkets liv er heller knap, som det var engang.
Der skyder blomst i mangen simpel hytte.
Og ventetiden vil sikkert ikke være lang,
så bliver bonden landets bedste støtte.
De gamle folkeviser som har lydt ved kamp og leg,
de er som fugletoner, jeg kan høre på min vej.
Jeg mærker i år - i Danmark er det vår.
De er som fugletoner, jeg kan høre på min vej.
Det hele er forandret, eller også er det mig.