Opfindelsernes Bog bind II


OPFINDELSERNES BOG.


EN OVERSGT
OVER

Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,
Industriens og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.

Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,

redigeret af
ANDRÉ LÜTKEN.


Andet Bind.
Med 299 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.
og 171 kolorerede Flag og Vimpler.


FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.
(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
THIELES BOGTRYKKERI.
1877.


Indhold

redigér
Indledning.
Før og nu. 1.
Transportmidler. 18.
Samfærdslen. 27.
Sproget. 27.
Familien. 29.
Stammen. 32.
Handel. 33.
Pengehandel. 36.
Bankvæsen. 37.
Maal. 39.
Mønt, Maal og Vægt hos Grækerne i Oldtiden. 41.
Mønt, Maal og Vægt hos Romerne i Oldtiden. 44.
Religionen som Faktor i Statsudviklingen. 45.
Tradition, Saga, Historie. 47.
Middelhavets Kyster. 50.
Kristendommen. 53.
De store geografiske Opdagelser. 55.
Videnskabernes Opblomstring. 57.
Samfærdslens Opsving. 58.
Veje før og nu.
De ældste Handelsveje. 59.
Oldtidens Veje. 60.
Det romerske Riges Vejanlæg. 61.
Veje i forskjellige Lande. 63.
Selve Anlæget af Veje. 64.
Karavanveje og karavanhandel.
Karavanhandel i Afrika. 69.
Karavanhandel i Asien og Amerika. 73.
Jernbaner.
De første Lokomotiver. 76.
Jernbanevogne m. m. 77.
Lokomotiver nutildags. 79.
Jernbaneliniernes Udstikning. 81.
Jernbanens Underbygning. 82.
Broer og Viadukter. 84.
Træbroer. 85.
Stenbroer. 89.
Jernbroer. 90.
Gitterbroer. 92.
Hængebroer. 96.
Jernbanebroen over Limfjorden. 101.
Tunneler. 102.
Tunnelen under Themsen. 103.
Mont-Cenis Tunnelen. 105.
St. Gotthardt Tunnelen. 107.
Jernbanen under London. 107.
Jernbanen under Stockholm. 108.
Jernbanens Overbygning. 108.
Optiske Signaler m. m. 111.
Brunius' Railway protector. 112.
Banegaarde. 113.
Semmeringbanen. 118.
Brennerbanen. 119.
Mont-Cenisbanen. 120.
Rigibanen. 121.
Pacifikbanen. 123.
Pacifikbanens Betydning for Verdenshandelen. 131.
Panamabanen. 133.
Jernbaner i Sydamerika. 136.
Jernbaner i Asien. 138.
Jernbaner i Afrika og Australien. 139.
Jernbanestatistik. 139.
Jernbanevæsenet i de skandinaviske Lande. 141.
Jernbanerne og Kapitalerne. 142.
En Jernbane med en Skinne. 143.
Dampsporvogne og Landevejslokomotiver. 143.
Jernbanevæsenet under Krigsforhold. 145.
Messer og Markeder. 150.
Poster og Postvæsen.
Postvæsenet hos Perserne. 154.
— - Grækerne. 155.
— - Romerne. 155.
Postvæsenets Udvikling i Frankrig. 157.
— — - Tyskland. 160.
— — - Rusland. 161.
— — - Grækenland. 162.
Italien. 162.
England. 162.
Postvæsenet i Danmark. 164.
— - Norge og Sverig. 178.
— - de nordamerikanske Fristater. 179.
— - Asien. 180.
— - Afrika. 180.
Londons Postkontor. 180.
Den engelsk-ostindiske Overlandspost. 180.
Postkontoret paa Booby-Island. 181.
Den internationale Postkonvention. 181.
Elektrisk Lokalpost. 182.
Poststatistik. 183.
Postvæsenets Virksomhed under nogle mere extraordinære Forhold.
Feltpostvæsenet. 184.
Ballonpost. 186.
Brevduepost. 187.
Kommunikationsmidler i Hovedstæder.
Droske- og Omnibusvæsenet. 193.
Sporvejsanlæg og underjordiske Jernbaneanlæg. 194.
Pneumatiske Jernbaneanlæg. 195.
Broanlæg i Byer. 196.
Floder og Kanaler.
Floder. 200.
Flodfarten i Tyskland før og nu. 202.
Bugsering (»Damphaling«). 204.
Flodfarten i de ikke-europæiske Lande. 205.
Kanaler. 209.
Kanaler i Sammenligning med andre Samfærdselsmidler. 210.
Kanalvæsenets Udvikling. 211.
Amerikanske Kanaler. 211.
Hollandske Kanaler. 212.
Svenske Kanaler. 213.
Kanalvejen mellem Stockholm og Gotheborg. 213.
Kanaler i Tyskland. 214.
Suezkanalen. 217.
Dampfærger. 221.
Sluser. 222.
Siler. 223.
Forbindelsen mellem England og Kontinentet. 224.
Den oceaniske Dampskibsfart.
Forskjellige transatlantiske Dampskibsselskaber. 226.
Dampskibsfart i det indiske og i det stille Ocean. 229.
Dampskibet.
De første Forsøg. 231.
Hjuldampskibe. 240.
Forskjellige Slags Maskiner. 243.
Skruedampskibe. De første Forsøg. 245.
Skruens Anbringelse. 250.
Skrueskibsmaskinerne. 251.
Reaktionsdampere. 255.
Brændsel for Dampskibe. 258.
»Great Eastern«. 259.
»Cigarskibet«. 261.
Sammensatte Skibe. 262.
Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste.
Søfarten i Oldtiden. 263.
Søfartens Udvikling i Norden. 270.
Skibene i Middelalderen. 273.
Søvæsenet i Norden i Middelalderen. 279.
De store Opdagelsesrejser. 281.
Forbedringer i Skibenes Bygning og Udrustning. 284.
Krigsskibe. 285.
Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid. 289.
Krigsdampskibe.
Hjulskibe og Skrueskibe. 299.
Første pansrede Skibe. 303.
Jernskibe. 304.
»Merrimac«. 306.
Kampen mellem »Merrimac« og »Monitor« paa Hampton Rhed. 307.
Forskjellige Slags Panserskibe. 308.
De skandinaviske Landes Flaader. 318.
Den danske Flaades Panserskibe. 319.
Den indre Bygning og Indretning af et Panserskib. 321.
Den norske Flaades Panserskibe. 324.
Den svenske — —. 326.
Slagmanøvre i tidligere Tid og nu. 327.
Vædderskibe. 328.
Slagordenen i den seneste Tid. 329.
Forskjellige Staters Panserflaader. 330.
Søminevæsenet.
Forsvarsminer. 332.
Angrebsminer. 335.
Forskjellige aktive Torpedoer. 337.
Skydeforsøg med Torpedoer. 338.
Skibe, specielt Sejlskibet i Søen.
Sejlene. 341.
Rorets og Sejlenes Benyttelse. 342.
Sejlmanøvrer. 343.
Afdriften. 346.
Strømsætningen. 347.
Kompasset. Lokalattraktionen. 349.
Misvisende og devierende Nord. 350.
Krængningsdeviationen. 351.
Kompassets enkelte Dele. 351.
Kompassets Ophængning. 352.
Kompas med Gradinddeling. 353.
Styrkompasset. 354.
Azimuth- og Normalkompasset. 355.
Magnetnaalens sekulære og daglige Afvigelser. 356.
Jordens magnetiske Poler. Isogoner. 357.
Inklinationen og Inklinatoriet. 358.
Isokliner. 359.
Loggen. 359.
Logning. 360.
Masseys Patentlog. 361.
Styrmandskunst. 362.
Bestemmelse af Længde og Brede. 364.
Oktanten og Sextanten. 366.
Prismecirklen. 368.
Bestemmelse af Længde og Brede. 368.
Kronometret. 377.
Loddet. 379.
Haandloddet og Dybloddet. 380.
Maurys Dybdemaalinger. 381.
Brookes Dyblod. 382.
Kikkerten. 382.
Raaberen. 383.
Barometret. 383.
Thermometret. 383.
Søkort. 385.
Havstrømme. 385.
Sporadiske og periodiske Havstrømme. 386.
Ækvatorialstrømme. 387.
Flaskepost. 387.
Luftstrømme. 388.
Vind- og Strømkort. 389.
Krigsskibet i Søen.
Skibets Organisation. 395.
Tjenesten ombord. 397.
Klarskib. 399.
Ild i Skibet. 401.
Parade. 402.
Gudstjeneste og Begravelse ombord. 403.
Vindstille. 404.
Forberedelse til Storm. 405.
Orlogsmanden i fremmed Havn. 406.
Etikette. 407.
Skibet i Eskadre. 408.
Konvojering. Blokade. Indlægning. 409.
Flag og Signaler tilsøs.
Flag. 410.
Nat- og Taagesignaler. Signalstationer. 412.
Skibslanterner. 413.
Fyr- og Vagervæsen m. m.
Baaker, Varder, Tønder, Bøjer, Prikker. 415.
Fyr og Fyrskibe. 417.
Telefoner (Sirener). 429.
Lodsvæsenet. 432.
Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse.
Redningsvæsenet. 433.
Søassuranceselskaber og Klassificering af Skibe. 441.
Meteorologiske Instituter. 441.
Sørøveriets Tilintetgjørelse. 442.
Dykkervæsenet. 446.
Dykkerselskaber. 450.
Havne og Dokker.
Havne, naturlige og kunstige. 452.
Havneanlæget ved Esbjerg. 453.
Havne i Danmark og Norge. 454.
Dokker. 455.
Flydedokker. 456.
Ophalingsbeddinger. 458.
Skibets Bygning.
Træskibsbygning. 459.
Kalfaktering. 467.
Skibsinventariet. 469.
Tiltakling. 475.
Sejlene. 481.
Staaende og løbende Gods. 482.
Blokke. 487.
Takling. 488.
Jernskibsbygning. 489.
Composite Skibe. 497.
Panserpladers Anbringelse. 497.
Telegrafledninger ombord m. m. 498.
Skibets Udrustning.
Ballast. Ankeret. 501.
Fartøjer. 508.
Stuvning. 511.
Drægtighed. 512.
Ordfortegnelse. 513.
Telegrafvæsenet.
La Chappes Telegraf. 539.
Den elektriske Telegraf. 541.
Den transatlantiske Telegraf. 542.
Felttelegrafvæsenet.
Elektrisk Felttelegraf. 552.
Optisk Felttelegraf. 554.