Om Kongen og til Kongen
Om Kongen og til Kongen. | |
Saa est du atter da trolovet nu, | |
Ved din henfarne Ægte-Herres Baare, | |
Urgamle, evigunge Danmark du! | |
Paa Brudekrandsen perler frisk din Taare! — | |
5 | Med Ømhed dine Børn omringe dig; |
Men dybtbedrøvet sukker mangt et Hjerte! | |
Thi siig! vor sorgtilslørte Moder, siig! | |
Er det ei Faklen ved for Faders Liig, | |
Der høit skal blusse som din Bryllupskjerte?! | |
10 | Ja! Fader var han, skjøndt i Konge-Tal |
Ei nogen vældig Christian den Fjerde; | |
Som Roar holdt han Thing i Fredens Dal, | |
Og planted' om sin Væng et Rosengjærde. | |
Hans Scepter grønnedes som Arons Stav, | |
15 | Og paa hans Isse sad den hvide Due. |
For al den Kjærlighed, han Danmark gav, | |
Skal Mindet trofast græde paa hans Grav, | |
Hvor Roeskild' hvælver høit sin Kæmpebue! | |
Nu hviler ved Mathildes Bryst han fro; | |
20 | De kongelige Fædre ømt ham favne, |
Fra sidste Christian til Skjold og Ro; | |
Hvo nævner alle hine store Navne! | |
De flette Palmer om hans hvide Haar! — | |
Dog ti, min Harpe! ti om hans Bedrifter: | |
25 | Som Dommer ved hans Grav først Seklet staaer! |
Det plante vil hans Navn for evig Vaar, | |
Som en Kjærminde, i de gamle Skrifter! | |
See! sørgeklædte nu, med helligt Haab, | |
Til Dig, vor nye Fader, vi os vende! | |
30 | Høit hæve vi for Dig vort Hyldingsraab; |
Thi Skjoldungstrækkene hos Dig vi kjende: | |
Dit Bryst sig hvælver som et Kongeslot, | |
Hvor Mildhed, Kraft og store Tanker bygge; | |
Som Sjette Fredriks er Dit Øie blaat: | |
35 | Du vil behandle vores Moder godt, |
Og skjænke hendes Børn den drømte Lykke! | |
Der sidder hun, ombeltet af et Hav, | |
Paa Kløver-Tuen i det friske Norden, | |
Paa sine faldne Kæmpesønners Grav; | |
40 | Den Mindste fast af Staterne paa Jorden! |
Hun drømmer om, da hun med Sværd og Skjold | |
Var en Valkyrie i Kraftens Vælde, | |
Da hun fra Roma frelste Jordens Bold, | |
Da hendes blonde Børn i Hedenold | |
45 | Nedrulled' trygt af svimmelhøie Fjelde! |
Nu paa Musæet ruster Hjelm og Sværd; | |
Med fremmed Flitter har man hende ziret; | |
Dog endnu stolt sin Axekrands hun bær, | |
Og Æblet raadner ei paa Hersker-Spiret! | |
50 | Af Muld hun har vel kun en liden Plet; |
Men den skal ingen statsklog Uven tage! | |
Den skjermer hun med hellig Majestæt! | |
Thi Secler bærer hun paa Skuldren let, | |
Som nogen Jomfru Livets Foraars-Dage! | |
55 | Til Kongers Konge Danmarks Engel bar |
Det Faderløvte, som Du har os givet. | |
Vi veed det, Fyrste! Kronens Vægt er svar; | |
Men stort og herligt er Dit Kald i Livet! | |
Et Riges Lykke ligger i Din Magt! | |
60 | Den høie Saga sanddru Griflet hæver: |
Paa Skin og Løfter kaster hun Foragt! | |
Hun venter taus, til Daaden er fuldbragt; | |
Men hvad hun skriver da, det evigt lever! | |
Til Dig vor Moder rækker nu sin Haand; | |
65 | Og har Du skuet i det dybe Hjerte, |
Og har Du fattet hendes høie Aand: | |
Alvorlig i sin Fryd, mild i sin Smerte, | |
Da vil Du ofre hende Liv og Blod, | |
Søvnløse Nætter, byrdefulde Dage! | |
70 | Da vil Du staae som Fjerde Christian stod |
For Fjendens Kugler, med urokket Mod, | |
Og gyldne Tider vende skal tilbage! | |
Nu er' vi myndig' til den store Arv, | |
Hvoraf vi trak til Tærepenge Renter! | |
75 | Du kjender Fædrelandets rette Tarv, |
Af Dig den Danske fuldt sin Frihed venter: | |
Frihed for Alt, hvad stammer ned fra Aand; | |
Frihed for Ordet paa den fri' Mands Læber! | |
Frihed for Pennen i den frie Haand! | |
80 | Frihed for Alt! kun i Fornuftens Baand! |
Den Frihed, hvortil hele Livet stræber! | |
Velsignet være Du da, Drot i Dan! | |
Velsignet Du, o Danmark! Moder kjære! | |
Saa toner det fra Skov, fra Klindt og Strand, | |
85 | Og Stormen skal det over Jorden bære; — |
Fra Elverhøi fra Kæmpers Sovested, | |
Fra Kongedybets Vover Echo toner! | |
Og andre Folkeslag vil studse ved | |
Den gamle, danske, tro Hengivenhed, | |
90 | Blandt deres knuste Sceptere og Kroner! |
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |