Nu vil vi sjunge og være glad
Klik for at forstørre | |
Navn | |
Forfatter | Nicolaus Herman i 1554, oversat af Carl Joakim Brandt i 1848 |
Komponist | Thomas Laub, 1881 |
Ogg |
|
Note
redigérTeksten er en gendigtning af Nicolaus Hermans tyske tekst fra 1554. Hans Christensen Sthen oversatte sangen i 1578 og Carl Joakim Brandt i 1848 (revideret 1884).
Teksten
redigérNu vil vi sjunge og være glad
i Jesu Kristi navn!
Guds Søn er født i Betlehems stad,
os alle til glæde og gavn.
Han steg fra tronen i Himmerig
og blev et barn på jord;
for os han daled så nederlig,
hans kærlighed var så stor.
Han verden skabte til sit behag
og styrer alt deri,
han føder den liden fugl hver dag,
som flyver i luften fri.
Men ned han lagde sin Guddoms-magt,
en tjener vorder han,
han os vil tjene, det er hans agt,
og blive vor frelsermand.
Han ligger nu ved sin moders bryst,
så spæd i ringe bo,
Guds engle ser på ham deres lyst,
hvem ville ej være fro!
Med os han bytter så underlig,
Guds Søn, vor broder fin,
vort kød og blod han tager på sig
og skænker os guddom sin.
En svend han bliver og herre jeg,
som før var fattig træl,
hans kærligheds dyb udgrundes ej
og ikke hans rigdoms væld.
O, han oplader på ny den dør
til glædens Paradis,
som længe for os stod lukket før,
ham være lov, tak og pris!
Ham vil vi synge vor julesang,
og er den så kun svag,
det er dog vort hjertes efterklang
af engelens bud i dag.
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |