Nærmere Gud til dig
Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig!
Er det end korsets vej, du viser mig,
altid dog synger jeg: Nærmere, Gud, til dig,
Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig!
Om sent i sorgens stund ensom jeg går
og har til leje kun stenen så hård,
drømmen dog bærer mig nærmere, Gud, til dig,
Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig.
Opladt mit øje ser stigen til Gud
og gennem alt, hvad sker, sendt på dit bud
engle, som vinker mig nærmere, Gud, til dig,
Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig.
Her er, med Himlens håb, Betel for mig:
stenen i tårers dåb salver jeg dig,
frejdig går frem min vej nærmere, Gud, til dig,
Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig.
Og er for sidste gang striden forbi,
sjælen til Himmel-vang løfter sig fri.
Evigt da jubler jeg hjemme, min Gud, hos dig,
hjemme, min Gud, til dig, hjemme hos dig.
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |