Mit Øie hæftet bliver

by ukendt

1.
Mit Øie hæftet bliver,
Paa JEsum bleg og rød,
Hvor ynkelig han giver
Sig ved min Helved-Nød;
Om jeg end skue kunde
Ham i hans Herlighed
Jeg saae dog til hans Under,
Og hvad han for mig led.
2.
Ak! træder hid og skuer,
Hvor med sit Bodkamps Blod,
Han Jorden over dugger,
Optar hans Taare-Flod
Med mig i eders Hierter,
Ak skuer, hvordan han
Er udi Helved-Smerter,
Den blodig Frelsermand.
3.
Seer hvor hans milde Øie
I Taarer flyder hen,
Ak! seer og skuer nøie
Vor grædend Siel-Ven.
O Øine fuld' af Taarer!
O Hierte fuldt af Vee,
I, I mit Hierte saarer,
O yndig Skikkelse!.
4.
Ak see! hvordan de slænger
Hans matte Legeme
Til Jorden, og ophænger
Ham saa paa Korsets-Træ.
Mit Hierte udaf Taarer
Hensmelter ved at see,
Hvor de saa ilde saarer
Hans usle Legeme.
5.
Ak fælder Glædes Taarer,
Ak elsker dog den Mand,
Som de saa ilde saarer,
Ak! seer ham dog ret an.
See! See! hvor blodet flyder
Af fire Nagleskaar,
Ak! kommer dog og nyder
Hver Strime og hvert Saar,
6.
Tilsidst vi os begive
Hen til hans kolde Grav,
Hans Marter-Legem bliver
Det som vi næres af,
Der seer vi ham nu hvite
Saa sedt af al sin Nød,
Lar os til Graven ile,
Ham tage i Arm og Skiød.
7.
O! Krop med Blod bedækket
O Bryst beklemt af Nød,
O Lemmer vidt udstrækket,
O Hoved fuldt af Sveed,
O Mund i Døden blegnet,
O Øine brustene,
O JEsu nu hensegned!
O yndig Skikkelse!
8.
Hvad kan jeg vel optænke,
Som herrved lignes kan?
Ak maatte jeg forsænke
Mig i den Smerters Mand.
Fra den Tid at mit Øie
Fik hennem ret at see,
Mig ene kan fornøie
Hans Korsens Skikkelse.