Menneskets Skabelse
Menneskets Skabelse. | |
Engang paa Dovres Klippeblok | |
Sad' Valhals Guder! | |
Ei mørke, som i Ragnarok, | |
Naar Ulven tuder. | |
5 | Hvor Bjerget over Svælgets Mund |
Sit Hoved hælded', | |
De leged' Skak den Aftenstund | |
Ved Sølverkildevældet. | |
Skjøn Freia sad paa Odurs Skjød, | |
10 | Og bandt Violer; |
De røde Æbler Idun bød | |
I gyldne Skaaler; | |
Saa duftende hver Grankogl hang | |
I Solens Flammer; | |
15 | Med Echo dybt fra Bjerget klang |
Den Dværgepuslings Hammer. | |
Alt var saa fredeligt, saa tyst | |
I Syd og Norden: | |
Ei mennesk'lige Slægters Bryst | |
20 | Beaanded' Jorden; |
Den søde Viin, de gyldne Ax | |
Blev' ei indhøsted', | |
Og roligt tumled' Hjort og Lax | |
Og Fugl, hvorhen dem lysted'. | |
25 | Da stak i Kredsen Loke op |
Sin Rævenæse: | |
„Hvad,” raabte han, „om i en Krop | |
Lidt Sjæl vi blæse? | |
Snart lægger den en Yngel til, | |
30 | Som lystigt støier; |
Tænk' Jer, hvor sligt et Abespil | |
Kan blive tusind' Løier!” | |
Og yndigt loe, ved Gudens Kløgt, | |
Hver Valhals Datter: | |
35 | Strax Pottemagerleer blev søgt |
I store Klatter; | |
Men Loke alskens Snaus og Dynd | |
Deri indlister: | |
Det, tænkte han, skal blive Synd! | |
40 | Den ondskabsfulde Frister! |
Til Skroget tog man Askens Skud. | |
Der blev en Tumlen: | |
Hvordan det skulde pyntes ud? | |
Ja, det var Humlen! | |
45 | „Ti Hoveder,” var Lokes Ord, |
„Maa Fyren have!” | |
Høit skoggergrinte Asathor, | |
Det klukked' i hans Mave. | |
„Ja,” vedblev Løgnens Gud polidsk, | |
50 | „Ja, paa min Ære! |
Halv Fugl, halv Oxe og halv Fisk | |
Vor Helt maa være! | |
Et Øie for, et andet bag, | |
Kan bedst ham passe! | |
55 | Og sæt ham saa, til vort Behag, |
I Tusindbenets Klasse! | |
Tænk' Jer en Svands paa Bagen sat: | |
Hvor han vil logre! | |
Han og den vilde Abekat | |
60 | Skal være Svogre!” |
„Nei,” raabte Odin, „Gjøgler, nei! | |
Med Sligt ei narres: | |
Mit Billed: Askur, skaber jeg; | |
Med Embla skal han parres!” | |
65 | Nu alle Guder travl' man saae: |
Een Kroppen trilled'; | |
Skjøn Freia ved den lille Taa | |
Undselig pilled'; | |
Freir dannede den stærke Læg, | |
70 | To Been saa ranke; |
Thor hentede til Haar og Skjæg, | |
Fra Ørken, Løvens Manke. | |
Af Ægir hver en Form med Smiil | |
Blev bølgedannet; | |
75 | Ung Baldur lagde smagfuldt til |
Ved Eet og Andet; | |
Men Odin selv den døde Krop | |
Med Hoved kroned': | |
Det, som en Ørn paa Fjeldets Top, | |
80 | Paa Skuldren dristigt troned'. |
Til Læber man ham Hyben gav, | |
Og Marv til Lænder; | |
Af Perler fra det dybe Hav | |
Fik Munden Tænder; | |
85 | Af Æbleblomsten presset blev |
Til Kinden Farven. | |
Da raabte Asa-Odin: „Lev!” | |
Og henrykt aanded' Larven. | |
Og da saa Mennesket var skabt | |
90 | Af Jordeleret, |
Og havde seet sig om og gabt, | |
Og sig formeret; | |
En Gave Valhals Guder hver | |
Ham ville skjænke: | |
95 | Alfader gav ham Guddomsværd, |
Med Dybsind til at tænke. | |
I Hjertet hældte Baldur ind | |
Lidt Blod af Lammet; | |
Skjøn Freia kyssede hans Kind, | |
100 | Saa Øiet flammed'; |
Ham Heimdal skar for Tungebaand; | |
Bragur gav Sangen; | |
Et Tryk af Auka-Thor hans Haand | |
Gav Kraft som Smedetangen. | |
105 | Men Loke loe med bittert Vid: |
„I kloge Blinde! | |
Troer I med Sligt i Livets Strid, | |
At han vil vinde? | |
Nei, jeg vil sætte Kronen paa | |
110 | Jert skabte Væsen! |
Den, jeg begaver, Den skal gaae | |
Sit Liv tryg efter Næsen!” | |
Saa løb han hen med gusten Kind | |
I Aftenrøden, | |
115 | Og stak et Faar, og paa en Pind |
Tog Hjernegrøden; | |
Den kasted' han til Grams i Flæng | |
Blandt Askurs Sønner: | |
„Pas paa,” han green, „i dette Slæng | |
120 | Min Gave meest sig lønner!” |
Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929. |