Maria. En Bog om Kærlighed/46
XLVI.
Ugudelige Forfattere siger: skøn som Synden.
Jeg er ikke ugudelig og giver dem ikke Ret. Synden er hæslig. Dens Ansigt er krampagtig fortrukkent, dens Læber hvide, dens Hænder skælvende, den sniger sig om i Mørket med fejge Blikke. Og der udgaar fra dens Mund en stinkende Aande, som forpester al Livets Glæde.
Jeg kender denne Synd, jeg har været til Gæstebud med den. Jammerfulde Gæstebud, hvor Vinen smagte som Malurt, hvor Rædslen stivnede Smilene, hvor Ens Blod frøs til Is under en klaprende Dødningmunds raadne Kys.
Syndens Væsen og Kendemærke er Grimhed. Lad Synden blive skøn, som Maria var skøn, og den er ikke Synd.