Krist stod op af døde

Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter N.F.S. Grundtvig, 1815
Komponist ved Josef Klug, 1533
Ogg Lyt her
MuseScore MuseScore


Også Henrik Rung og A.P. Berggreen har skrevet melodier, der kan bruges til denne salme. Teksten er skrevet efter et latinsk forlæg og revideret flere gange. Josef Klug, der står som komponist, udgav en af de tidligste trykte salmebøger i Tyskland. Den kom i flere udgaver og denne salme findes i en af disse. Han var altså ikke musiker, men bogtrykker.

Krist stod op af døde
i påske-morgenrøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Krist stod op af døde,
afsonet er vor brøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Krist stod op af døde,
i Himlen vi ham møde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Halleluja!
Halleluja! Halleluja!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!


  Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.