Kong Vermund den gamle

Kong Vermund den gamle
Klik for at forstørre
Navn	Kong Vermund den gamle
Forfatter	N.F.S. Grundtvig, 1848.
Komponist	Thorvald Aagaard, 1929
Ogg	Kong Vermund den gamle

1. Kong Vermund den gamle, af alderdom blind,
men klog på de fremfarne dage,
ved Ejderen sad med bekymring i sind,
han sørged for Uffe hin Spage.

2. Han havde ej mer end den eneste søn,
og ham kaldte alle den dumme,
et mandighedsord, som han nemmed i løn,
var dog faret ud af den stumme.

3. Og Uffe, han stod nu mod tyskere to
i holmgang, hvor Ejderen strømmer,
og Vermund den gamle, han græd og han lo
som barnet, der underfuld drømmer.

4. Den gamle, han sad på den yderste kant
af Danemarks rige det gæve,
og det var hans forsæt, om tyskerne vandt,
han ville det ej overleve.

5. Han hørte det fløjte i luften som stær,
han hørte det knitre som lynet,
da kendte han Skræp, sit opgravede sværd,
trods skaden, han havde på synet.

6. Velkommen igen fra de døde! sa' han
og indad sig flytted en tomme,
han tænkte: skønt ej på den yderste rand
tids nok kan i graven du komme.

7. Han hørte det fløjte i luften på ny,
han hørte det knitre som lynet,
da han sprang han fra tue, da kvad han i sky:
Nu sagnet hos mig går for synet!

8. Nu tyskerne begge lå døde som sild,
og Uffe stak sværdet i skede,
og rygtet om sejren, det fór som en ild
fra Ejder i nnør over hede.

9. Og Danemark jubled fra hav og til hav,
så bladet sig underligt vender,
og Uffe til tronen, som Frode til grav,
hans bondemænd bare på hænde.

10. Så gik det ved Ejder i ældgammel tid,
for lang er med tysken vor trætte,
og der immer så, når os lykken er blid,
med tysken vi komme til rette.