Kogebog for Soldaten i Felten
Kogebog
for
Soldaten i Felten
af
A. M. Mangor
Kjøbenhavn.
Thieles Bogtrykkeri.
1864.
Udgiverinden af de efterfølgende Blade har troet, ved de deri givne Anviisninger til Tilberedning af de Soldaten udleverede Fødemidler, at yde en, om end ringe, Skiærv til at lette vore tappre Soldater de Byrder og Besværligheder, som Felttoget medfører. Maatte dette bllive Tilfældet, da er hendes Ønske opnaaet.
Hver Mand leveres:
| 1⁄2 ℔ ferskt Oxekjød, |
| 3⁄4 Pægel Byggryn, |
| 3 Quintin Salt. |
Denne Udlevering kan anvendes til Suppe, Kjød i Kaal, Steg eller Boeufsteg.
Suppe.
1⁄2 ℔ fersk Oxekjød afvadskes godt og sættes paa Ilden med 1 Pot koldt Vand, og 2 Quintin Salt. Det Skum som kommer op naar Vandet koger, afskummes, dersom man kan faa det, kommes en sammenbundet Visk af Purre og Sellerie-Grønt paa; Laaget lægges over, og naar Suppen har kogt jævnt og uafbrudt i 1⁄2 Time, kommes 1⁄4 Pægel Byggryn deri, (det udleverede Maal Byggryn vilde gjøre Suppen altfor tyk), samt, dersom man har dem, et Par Gulerødder og Persillerødder, eller et lille halvt Hvidkaalshoved som skjæres i 4 Dele, eller nogle skrællede Kartofler. Det koges nu til Kjødet er mørt, i hvilken Tid Gryn og Rødder sædvanligen ogsaa ville være det.
Naar flere Mands Udlevering koges samlet, bliver Suppen mere velsmagende, hvilken Regel gjelder for alle Opskrifterne.
Kjød i Kaal.
1⁄2 ℔ fersk Oxekjød vadskes godt, og sættes paa Ilden enten heelt elle ituskaaret, med 1 Pot Vand og lidt Salt. Det Skum som kommer op naar Vandet koger, afskummes, og Kogningen fortsættes med Laag over indtil Kjødet er halv mørt. Et lidet Hoved Hvidkaal, som er skaaret i 6 Dele, kommes da derpaa tilligemed en lille Skive Smør, om man har det, og det Hele koges under Laag i en Time, eller til Alt er fuldkommen mørt.
Steg.
Naar det udleverede Kjød er et kjødfuldt Stykke, kan det anvendes til Steg: det afvadskes godt og bankes lidt paa alle Sider. En Gryde sættes over Ilden, (som ei maa være for stærk Lueild) et Stykke Smør eller Fedt kommes deri, og naar dette er lysebruunt lægges Kjødet deri, tilligemed lidt Salt, det vendes jævnligt, til det er bruunt paa alle Sider, da hældes lidt Vand derved, et Laag, som slutter godt, lægges over. Naar det har stegt lidt vendes det, lidt Vand heldes atter paa, og man vedbliver saaledes af og til at vende Stegen og hælde lidt Vand paa. Naar Kjødet har stegt et Paar Timer, er det i Almindelighed mørt, det optages da, og der røres lidt Vand i Saucen, som under en stærk Røren gives et Opkog.
Boeufsteg (Bøfsteg).
Dersom Kjødet er meget godt, kan det tilberedes til Boeufsteg. Det skjæres i ei for tynde Skiver som bankes godt med en Trækølle, eller i Mangel deraf med et Stykke Brænde eller en afvadsket Steen, det hakkes godt sammen men en Kniv, og dannes med denne i runde, ikke altfor tykke Stykker, bestrøes med Salt og om muligt med lidt Peber. Panden sættes paa Ilden med et godt Stykke Smør, naar dette er bruunt kommes ituskaarne Løg tilligemed Kjødet, som først er bestrøet med lidt Meel, om man har det, deri; naar Stykkerne ere brune paa den underste Side, vendes de, og steges ligeledes paa den anden Side, og vendes endnu en Gang; lidt Vand hældes ved for at jævne Saucen.
Kan intet Smør eller Løg erholdes kunne Skiverne og lægges paa den tørre og hede Pande, naar det hurtigt er stegt lidt paa begge Sider, hældes lidt Vand ved, for at det ei skal brændes, og man lader det atter deri stege lidt paa begge Sider. Lavet paa denne Maade maa det steges over gode Gløder, og ei over Lueild.
Vil Soldaten stege sit udleverede Kjød ude ved Bivouacilden, da kan han stikke Kjødet paa en lang Stok, og lade denne hvile paa to gaffelformede Pinde, som ere stukne ned i Jorden et Stykke fra hinanden, der rages da gode Gløder fra Baalet ind under Kjødet, hvilke ofte fornyes, og i en god Time, (eller i kortere eller længere Tid, eftersom Stykket er stort til), vil det sædvanlig være færdig. Kjødet kan ogsaa skjæres i mindre Stykker, stikkes paa lange Pinde, og af Soldaterne holdes og vendes over gode Gløder, det vil da hurtigere være færdigt.
Blander man lidt Salt og Vand Sammen og hælder lidt af dette imellem over Kjødet, vil det blive mere velsmagende.
Hver Mand leveres:
| 1⁄2 ℔ saltet (eller røget) Flæsk eller saltet Kjød, |
| 2⁄3 Pægel Kogeærter. |
Ærter.
Det er bedst, naar Flæsk og Ærter kunne sættes i Vand hvert for sig, Dagen førend det skal koges. Kan dette ikke skee, maa begge Dele samme Dag vadskes i flere Hold varmt Vand. I begge Tilfælde maa Flæsket godt afskrabes, især dersom det er røget.
1⁄2 ℔ Flæsk eller saltet Kjød sættes paa Ilden med 2⁄3 Pægel Ærter og 11⁄2 Pot koldt Vand. Det Skum som kommer op, naar Ærterne begynde at koge, afskummes, Laaget lægges paa, og Kogningen fortsættes uafbrudt, indtil Flæsket er mørt. Dette optages da, Ærterne omrøres godt og koges endnu noget for at blive jævne, sædvanligt behøve de 2 til 3 Timers Kog. Haves Urter, vil en lille Persillerod, lidt Grønt til Visk, en lille Stilk Timian og et Par Løg, gjøre Ærterne velsmagende. Løgene koges hele i Ærterne og optages, naar de ere møre.
Stegt Flæsk.
Røget eller saltet Flæsk skjæres i Skiver, og lægges paa Stegepanden, naar denne er varm; naar det er brunet paa den underste Side, vendes det, og steges ligeledes paa den anden Side. Har man Løg kunne disse skjæres i Skiver og kommes ved.
Hver Mand leveres:
| 25 Quintin Riisgryn, |
| 1⁄2 ℔ Klipfisk, |
| 6 Quintin Smør. |
Grød.
3 Pægle Vand sættes paa Ilden, og naar det koger hældes 26 Quintin (6 Lod) Riisgryn deri, medens der med en Skee røres godt frem og tilbage, hvilket fortsættes indtil det atter koger, og Grynene ikke mere synke tilbunds. Et Laag lægges paa, og Grøden koges henved en Time under jævnlig Omrøren. Salt kommes i tilsidst.
For at Grøden ikke skal svies, maa man passe, at Kogningen ikke standser, og at Ilden ikke er for stærk, især midt under Gryden. Denne kan derfor ogsaa, førend Vandet kommes i, varmes og smøres Bunden med den indvendige Side af et Stykke Flæskesvær.
Kan der faaes Mælk, koges Grøden deri paa samme Maade og efter samme Forhold som i Vand, men da den lettere svies, maa der anvendes endnu større Forsigtighed med Ilden.
Klipfisk.
Klipfisken skjæres i Stykker og sættes i Vand Aftenen før den skal bruges. Næste Morgen afskrabes den godt paa begge Sider, dog saaledes at Skindet forbliver heelt, og lægges dernæst i friskt Vand indtil den skal koges.
Den sættes paa Ilden i rundeligt koldt Vand (saaledes at det staar flere Tommer over Klipfisken i det Kar hvori den skal koges) uden Salt, skummes og koges, indtil den er mør, sædvanligt en halv Time.
Den spises med smeltet Smør, og Sennep hvis man har det.
Dersom Fisken ikke kan sættes i Vand om Aftenen, sættes den om Morgenen, efter at være skaaren i Stykker, en Timestid i varmt Vand, afskrabes derpaa, og sættes igjen i nyt varmt Vand indtil den skal koges, og sættes da paa i rundeligt varmt Vand. Den koges 1⁄2 Time og kan blive meget god.
Førend Fisken sættes i Blød, er det godt at banke den igjennem med Bagen af en Øxe eller en Steen.
Flæske-Æggekage.
Dersom man har tilbageholdt noget af sit udleverede Flæsk, og kan erholde nogle Æg, kan deraf laves en Æggekage.
Røget eller saltet Flæsk skjæres i Skiver og steges paa Panden, omtrent 6 Skiver. 6 hele Æg pidskes godt med en Skeefuld Meel og lidt Salt i et Fad, derpaa kommes 6 Spiseskeer Mælk deri, haves dette ikke, da ligesaameget Vand, naar dette atter er godt pidsket, heldes det over Flæsket, og det steges nu ved en langsom Ild til Æggene ere stivnede.
Ynder man det, da kan den vendes og steges ligeledes paa den anden Side.
Istedetfor Flæsk kan der i denne Kage anvendes Hvedebrød, som da skjæres i Skiver og steges paa Panden paa begge Sider i Smør eller Fedt.
Pandekager.
Kan der tilveiebringes noget Meel, kommes dette i et Fad, noget Mælk (i Mangel deraf kan bruges Vand) hældes lidt efter lidt derpaa, og imellem hver Gang man hælder paa, maa røres godt om med en Skee; naar det er blevet saa tyndt som Vælling, og lidt Salt er kommet i, er Deigen færdig. Stegepanden sættes paa Ilden, og naar den er heed, kommes et Stykke Smør eller Fedt derpaa, noget af Deigen øses paa, og for at den kan løbe ud over hele Panden, hældes denne rundt.
Naar Kagen er bruun paa den underste Side, løsnes den med en Kniv, og vendes ved Hjelp af denne. Kan man forskaffe sig lidt Smør eller nogle Æg at komme i Deigen, vil Pandekagerne bliver mere velsmagende.
Boller.
Paa samme Maade som Ovenstaaende kan man røre en Deig sammen til Boller paa Suppe, kun maa den være saa tyk som en Grød. Tager man Vand, da maa dette kogende heedt hældes midt i Melet, medens der hurtigt røres om med en Skee, for at Deigen ikke skal blive klumpet. Den sættes da strax som Boller (med en Skee) paa den kogende Suppe, og de ere i Almindelighed kogte i ti Minutter.
Kogte Æg.
Rigelig Vand, i Forhold til Æggene, sættes paa Ilden, og naar dette er i stærk Kog, lægges Æggene forsigtig med en Skee ned i Vandet, de koge da i 3 Minutter, eller medens man tæller til 180, og de vil da være blødkogte; vil man have dem haardkogte, maae de koge i den dobbelte Tid.