Kobbersmeden/4
IV.
Kobbersmed Zedlitz havde aldrig havt Skilt. Slige moderne Reklamemidler havde han foragtet. Han havde i sit stille Sind gjort den bestemte Fordring, at Kunderne i den By, hvor han havde boet i nogle og halvtresindstyve Aar, maatte kunne Finde ham uden videre.
En skjøn Dag blev de faa, der passerede Gyden, overraskede ved at se et Skilt over Kobbersmed Zedlitz's Kjælder, nymalet og blankt flunkende i Solen. Men hvor stor var ikke Forundringen, da det opdagedes, at det ikke var et Kobbersmed- og Blikkenslager-, men et Skomagerskilt med Paaskriften Hans Rind jun., malet under en Skaftestøvle og en Damestøvle.
Kjælderen maatte nu afgive Plads til to Værksteder. Der var anbragt to Bænke; den gamle Kobbersmed arbejdede paa den ene, den midaldrende Skomager paa den anden. Den første gjorde sin Gjerning mere for Tidsfordriv end som Forretning. Vaskerkonen Madam Peitz fortalte, at Kobbersmeden som aldrig før havde drukket Brændevin, nu kjøbte en Pægl om Dagen; at han delte den med Skomageren; men der var aldrig Tale om, at der blev fortæret mere end netop den "Lærke" fuld. Om Søndagen gik Kobbersmeden og Skomageren altid sammen, og Skomageren saâ altid saa pæn ud i Klæder. Men Skomager Rind senior kom aldrig siden i Kobbersmed Zedlitz's Gyde, hverken i drukken eller ædru Tilstand.