Jeg seer paa Jesu Kinder

by ukendt

1.
Jeg seer paa JEsu Kinder,
De hede Taarer rinder,
Jeg Jorden blodig seer;
Hvert Aande-Dræt, jeg drager,
Jeg tænker paa hans Plager,
Og hannem ret forbunden er.
2.
Jeg usle Orm mig bøier,
Og Længselfuld forsøier
Hen til Gethsemane.
Gid jeg, hvor jeg mon vanke,
Maa idelig opsanke
Udaf ham Svede-Draaberne.
3.
Jeg higer alle Stunder
Til JEsu blodig Bunder
Og til hans Sides Saar.
Det det mig ene trøster
Og Hiertet ret forlyster,
At jeg min Bolig deri har.
4.
Hvor han i Døden blegned'
Og som et Liig hensegned',
Jeg, mens mit Hierte slaaer,
Vil sætte for mit Øie
Mig dermed at fornøie,
I hvor jeg ogsaa staaer og gaaer.
5.
Det skier mig i mit Hierte,
Naar jeg seer, hvor med Smerte
Hans Ryg hudflettes ham,
Hvordan de faa fordidske
Det hvide, rene, kydske,
Og ret uskyldige Guds Lam.
6.
Hans Legem, som de saarer
Hans Øine fuld af Taarer,
Hans Ansigte fuldt af Sveed,
Hans Læber, som de zittre
Af Angest og den bittre
Døds Nød, han villig for mig led.
7.
Hans Haanhed og Banærer
Hans Krone han vild' bære
Har saa anflammet mig,
At jeg vil uden Ende
Ham kysse Fod og Hænder
Baade her oh hist evindelig.
8.
Mig den Gestalt behager,
Og inderlig indtager;
Ja maar' jeg favnet dig,
Da dit forpinte Hierte
I Dødsens Kamp og Smerte
Brast udi dis saa smertelig.
9.
Jeg intet veed at ligne
Ved dig, som vilde blegne
I Døden, som et Liig.
O dyrebare Sager!
I Hierter ret indtager,
Og glemmes ei evindelig.