Jødiske fortællinger
Jødiske Fortællinger
AF
Sacher-Masoch.
MED FORFATTERENS TILLADELSE VED ALFRED IPSEN.
„Trampled and beaten were they as the sand (Longfellow.)
KØBENHAVN. Forlagt af Brødrene Salmonsen (j. salmonsen). 1881. |
Forord.
Forfatteren af disse jødiske Fortællinger, Dr. Leopold Ritter v. Sacher Masoch, vil allerede være den danske Læseverden bekendt, dels gennem sit Hovedværk „Kains Arv“, hvoraf første Del for nogle Aar siden udkom i forkortet Oversættelse ved Vilhelm Møller, dels gennem talrige Novelletter og Skitser, som have været spredte som Feuilletons i vore Dagblade eller optagne i vore belletristiske Blade. Nogle biografiske Oplysninger om denne vidtberømte østerrigske, rettere galiziske Forfatter ville maaske derfor læses med Interesse.
Sacher Masoch (som Forfatter fører han altid dette Navn) er født 1836 i Lemberg, Hovedstaden i Kongeriget Galizien. Paa fædrene Side stammer han fra Spanien, hvorfra Slægten i Aaret 1517 indvandrede til Østrig med en Ritmester Don Mathias Sacher. Navnet er arabisk og tilkendegiver Familiens mauriske Afstamning. Paa den Tid, da Galizien ved Polens Deling kom til Østrig, drog Digterens Bedstefader, Johan Ritter v. Sacher til Galizien, hvor han som Administrator gjorde sig saa yndet, at den galiziske Adel optog ham i sine Rækker. Digterens Fader var galizisk Politipræsident, og gjorde sig som Statsmand fortjent under de tre polske Revolutioner i 1831, 46 og 48. Digterens Moder Caroline v. Masoch var derimod den sidste af en gammel slavisk Slægt. Ved Foreningen af hendes og hendes Mands Navn, opstod saaledes Dobbeltnavnet Sacher Masoch, der i sig indbefatter en Erindring, om Slægtens dobbelte mauriske og slaviske Afstamning. For den, som med ethnografisk Interesse har betragtet Sacher Masochs Forfattervirksomhed, vil denne Omstændighed ikke være ligegyldig, fordi man i Digterens Værker tror at finde Træk, der vise tilbage til denne dobbelte Afstamning, paa den ene Side en orientalsk Farvegløden og Lyspragt paa den anden et Gemyt og en Grundstemning, der synes nær i Slægt med Turgenjew.
Sacher Masoch tilbragte sin Barndom i Galizien, om Vinteren i Lemberg, om Sommeren ude i Bjærgene paa Landet, og saaledes blev han fra Barnsben af kendt med det galiziske Folkeliv, hvoraf han siden skulde blive en saa udmærket Maler — ti, der er ikke noget bedre Udtryk for Sacher Masochs Forfatterkunst med dens levende Anskuelighed og Farverigdom. Hans Amme, en lillerussisk Bondepige, fortalte ham lillerussiske Eventyr og sang lillerussiske Folkesange for ham. Af en fransk Guvernante lærte han Fransk og lærte det saa godt, at det blev hans andet Modersmaal.
Om Sommeren strejfede Drengen omkring ude paa Landet med en lille Flint og gjorde uden at vide det Forstudier til en Forfattervirksomhed, som han endnu ikke drømte om. Han fik de galiziske Bønder til at fortælle sig deres Historier om gammel Kosakfrihed og Røverliv i Karpatherne. Var han hjemme, fordybede han sig i sine Yndlingsbøger Don Quixote, Poul og Virginie og Andersens Eventyr.
De blodige Scener under den polske Opstand, gjorde et dybt Indtryk paa den ti Aar gamle Dreng med det modtagelige Sind. Han saâ de døde og saarede Polakker, efter den uheldige Træfning ved Horogani, blive førte til Lemberg af de sejrende, med Markredskaber bevæbnede, lillerussiske Bønder. Blodet, randt ud gennem Straaet i Vognene, og Hundene slikkede det op.
I 1848 blev hans Fader forflyttet til Prag og blev snart efter Politipræsident i Bøhmen. Han var en fint-dannet og frisindet Mand, en ivrig Dyrker af Naturvidenskaberne, og Sønnen ledsagede ham tidt paa videnskabelige Udflugter for at samle Mineralier, Forsteninger, Planter og Insekter, hvoraf han havde et helt Museum.
I Prag fik Sacher Masoch sin Uddannelse, først paa Gymnasiet, siden paa det derværende Universitet, hvor han beskæftigede sig med mathematiske, naturvidenskabelige og historiske Studier. Efter en bevæget Universitetstid afsluttede Sacher Masoch sine Brødstudier med en Doktorgrad i Filosofi og blev i den unge Alder af 21 Aar ansat som Docent i Verdenshistorie ved Universitetet i Gratz.
Endnu tænkte han ikke paa at blive Forfatter. Ti Aar gammel havde han skrevet Komedier for et Dukketheater, men det synes mere at have været sig og sine Søstre til Fornøjelse, end tilskyndet af ærgerrige Tanker. En fornem og dannet Dame, Baronesse Gudonus, gav ham den nødvendige Tilskyndelse, da hun opmuntrede ham til at nedskrive de Scener fra den polske Insurrektion, som han havde fortalt hende. Han skrev sin første Bog „En galizisk Historie 1846“, og den gjorde megen Lykke. Den blev efterfulgt af andre historiske Romaner.
Et Vendepunkt i Sacher Masochs Forfattervirksomhed indtraadte, som Følge af hans Bekendtskab med den berømte tyske Kritiker, Ferdinand Kürnberger. Denne kritiserede hele den moderne, tyske Literatur og bebrejdede den, at den kun hentede sit Stof gennem literær Paavirkning, ikke af Livet, og at det skortede den paa Plastik og Farve. „Naar De efter tysk Maner vil skrive Deres Bøger ud af andre Bøger, saa lad hellere rent være med at skrive“, sagde han til Sacher Masoch. Samme Aften begyndte denne paa sin Novelle „Don Juan fra Kolomea“. Fjorten Dage efter forelæste han den for Kürnberger, som var helt begejstret over den og skrev et Forord, hvori han hævdede, at det slaviske Østen var et Poesiens Kalifornien, Opland ikke for en forloren, rhetorisk Poesi, men for den ægte Formens og Farvernes Kunst, som Vesterlændingen skulde modtage og nyde, men som han ikke formaaede at gøre efter.
Med „Don Juan fra Kolomea“ grundlagde Sacher Masoch sit tyske Ry, og dette gik over Rhinen og blev evropæisk, da denne Novelle blev oversat i Revue des deux mondes og fandt den gunstigste Modtagelse i Frankrig, en Modtagelse, der ogsaa er bleven hans senere Frembringelser til Del, saa at Sacher Masochs Anseelse var sikret i Frankrig paa en Tid, da den endnu var omstridt i Tyskland.
Den blev efterfulgt af „Kapitulanten“, „Maaneskinsnatten“, kort sagt af de Fortællinger, som siden samlede under Fællestitelen „Kains Arv“ skulde blive et Modsigelsens Tegn, et Signal til de hedeste, kritiske Sammenstød og tillige Grundlaget for Forfatterens store Navnkundighed. Da det var en Strid om Principer, traadte Sacher Masoch selv i Skranken med et lille Skrift „om Kritikens Værd“, der skaffede ham en stor Del af Pressen paa Halsen.
Planen til dette sit Hovedværk undfangede Sacher Masoch, mens han tilbragte nogle Aar paa Rejser, det skal i seks Dele behandle Kærligheden, Ejendommen, Krigen, Staten, Arbejdet og Døden, og vil saaledes blive en novellistisk Theodicé, der i videste Omfang sætter Problemer under Debat og indgaar paa alle Nutidens Spørgsmaal. Det er en Selvfølge, at et Værk, der dristig indlader sig paa Behandlingen af alle Livets Hovedspørgsmaal, maa blive meget forskellig bedømt; men ingen bestrider Forfatterens Talent, der er kommet til fuld Udfoldning i denne Bog, hvoraf endnu kun de to første Dele ere udkomne.
Siden den Tid har Sacher Masoch, der nu havde sikret sig et Publikum saa vel i som udenfor sit Fædreland, skrevet en stor Mængde Romaner, Noveller, Skitser og Kulturbilleder af meget forskellig Værdi. Blandt disse indtage hans Jødefortællinger, hvoraf der her bydes et Udvalg, en høj Rang, de ere fra alle Sider blevne modtagne med Paaskønnelse som ualmindelig levende og naturtro Billeder af de galiziske Jøders Liv, og man har beundret det nøje Kendskab, som Forfatteren uden at være Jøde har vidst at erhverve sig, til deres Liv. Men man vil ogsaa i disse Skildringer finde en Digter af betydelig Rang, der kan mer end simpelt hen genfortælle, hvad han har set og hørt, og jeg tror, at Læseverdenen herhjemme vil have Glæde af Bekendtskabet med denne Bog, der er opstaaet ved Sammensmeltning af to smaa Bind „Judengeschichten“ (1878) og „Neue Judengeschichten“, (1881), hvoraf dog flere af de mindre betydelige Fortællinger ere udeladte.
Oversætteren.
Indhold.
| Pag. | |
| Skilsmissebrevet | 1 |
| Nagy-Némethys Debora | 13 |
| Malach Schneefuss og hans Golem | 24 |
| Navnehandelen | 38 |
| Cipre Goldfinger | 57 |
| Fra Vindu til Vindu | 70 |
| Pintschew og Mintschew | 145 |