Islands Højesterets dom 8. februar 2001 nr. 298/2000

by Islands Højesteret

Højesterets dom 8. februar 2001 nr. 298/2000

Stykkishólmur kommune
for Stykkishólmurs Fjernvarmeanlæg
(højesteretsadvokat Gunnar Sturluson)
mod
G. V. Gravemaskiner ApS
(højesteretsadvokat Hreinn Pálsson)
og kontrasag.

Licitation. Kontrakt om arbejde. Erstatning.

S udbød et arbejde som bestod i udlægning af fjernvarmeanlæg. En annonce om offentligt udbud blev rykket i Morgunblaðið. Der kom ni tilbud i arbejdet og G blev den lavest bydende. Rådgiveren S tilrådede at dette tilbud skulle godtages, men på et møde i kommunalstyrelsen blev der vedtaget at forhandle med en part som havde givet et 26,92% højere tilbud end G. Det drejede sig om en lokal virksomhed i Stykkishólmur. Der var stor utilfredshed bland tilbudsgiverne men den forklaring der blev givet for beslutningen, at det var vigtigt at et kæmpearbejde som dette fjernvarmeanlæg blev udført af dem som er hjemmehørende på stedet. G mente at det havde været usaglige argumenter som lå bag beslutningen hos S og krævede erstatning. Det fandtes at S´s fremgangsmåde ved licitationen og ved valg at entreprenøren havde været i strid med de hovedprincipper som gælder om omgangsregler og ligestilling mellem tilbudsgivere, som licitationsloven nr. 65/1993 hviler på. G fik tildømt erstatning for de udgifter som han bevislig havde haft i anledning af deltagelsen i licitationen.

I pådømmelsen af denne sag har deltaget højesteretsdommerne Garðar Gíslason, Guðrún Erlendsdóttir, Haraldur Henrysson, Hrafn Bragason og Pétur Kr. Hafstein.

Hovedappellanten har indbragt sagen for Højesteret den 5. juli 2000 og nedlægger påstand om frifindelse af alle krav fra kontraappellanten samt sagsomkostninger for herredsretten og for Højesteret.

Kontraappellanten appellerede sagen den 8. september 2000. Han kræver principalt at hovedappellanten dømmes til at betale ham kr. 2.298.595 samt strafrente - - -

I herredsrettens dom findes en beskrivelse af sagens beskaffenhed og parternes søgsmålsgrunde.

Af bemærkningerne til udkastet til lov nr. 65/1993 om gennemførelsen af licitation findes det klart at formålet blandt andet var at bidrage til mere naturlige omgangsregler blandt dem som deltager i licitation. Af bemærkninger til enkelte artikler i lovudkastet fremgår endvidere at med loven sigtede man mod en bedre ligestilling mellem tilbudsgivere i forberedelses- og gennemføringsfasen af licitation. I lovens § 13 siges at i offentlig licitiation har køberen ret til at acceptere hvilket som helst tilbud eller afslå dem alle. Selv om ordlyden tilkendegiver at køberen har frie hænder ved valg at tilbud så er hans spillerum alligevel begrænset til de ovenfor anførte synspunkter om administrationen af liciation. Dette indebærer blandt andet at ved valg af tilbud må man bygge på forudsætninger som tilbudsgiverne kender i hovedtrækkene fra licitationsdokumenterne og de stoler på, jf lovens § 16. I denne sag ligger det klart at hovedappellanten godtog et tilbud som var knap 27% højere end kontraappellantens tilbud, der var lavestbydende, med den argumentation at det omtalte tilbud var fra en lokal entreprenør. Dette blev gennmført til trods for at der forelå indstilling fra Ingeniørfirmaet Sigurður Thoroddsen, der var Stykkishólmurs Fjernvarmeanlægs rågiver ved licitationen, om at forhandle med kontraappellanten. Skønt sådanne synspunkter ved valg af entreprenør i og for sig kan anses at være saglige, kan der ikke ses forbi det faktum at hovedappellantens annonce eller licitationsbeskrivelse ingen steder fremhævede eller gav anledning til at tro at dette ville blive så tungtvejende som det faktisk blev. Det findes derfor at hovedappellantens fremgangsmåde ved liciationen og valg af entreprenør var i strid med de hovedprincipper som gælder om omgangsregler og ligestilling mellem tilbudsgiver, som lov nr. 65/1993 hviler på.

Eftersom der var tale om offentligt udbud kunne kontraappellanten ikke forvente fremfor andre at hans tilbud blev accepteret. Han har ikke påvist et andet grundlag for erstatning end de udgifter som han på bevislig måde har haft af deltagelsen i udbuddet.

Af dette følger at herredsrettens konklusion bør være at stadfæste.

- - -

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Den appellerede dom bør ved magt at stande.

- - -