Islands Højesterets dom 15. november 2001 nr. 417/2001

by Islands Højesteret

Højesterets dom 15. november 2001 nr. 417/2001

Ragnheiður Guðmundsdóttir
(højesteretsadvokat Ragnar Aðalsteinsson)
mod
den islandske stat
(regeringsadvokat Skarphéðinn Þórisson).

Proces. Lovbeskyttede interesser. Partshabilitet. Begrundelse.

R krævede at medicinaldirektørens afgørelse blev annulleret hvori han havde givet afslag på R´s begæring om at oplysninger om hendes afdøde fader ikke blev lagt ind i den database som omfattes af lov nr. 139/1998 om database i helbredssektoren, og heller ikke slægtsforskningsmæssige eller genetiske oplysninger om ham. Efter begæring fra Í var sagen blevet afvist fra herredsretten og denne kendelse kærede R. I betragtning af hendes begæring, blev det ikke tiltrådt med Í at R manglede lovbeskyttede interesser i at få en afgørelse om sine krav i realiteten. - - -

I pådømmelsen af denne sag har deltaget højesteretsdommerne Markús Sigurbjörnsson, Árni Kolbeinsson og Gunnlaugur Claessen.

Kærende indankede sagen til Højesteret med kære 31. oktober 2001, der blev modtaget sammen med kærematerialet 1. november d.å. Det er Reykjavíks Herredsrets kendelse af 31. oktober 2001 som er påkæret, men i denne blev kærendes sag mod indkærede afvist fra retten. Kærehjemmel findes i § 143, stk. 1, litra j i lov nr. 91/1991 om processen i civile sager. Kærende kræver at den påkærede kendelse bliver omstødt og at det pålægges herredsretten at optage sagen til realitetsbehandling. - - -

Indkærede nedlægger påstand om at herredsrettens kendelse bliver stadfæstet - - -

Som beskrevet i den påkærede kendelse var grunden til søgsmålet den, at kærende rettede den 16. februar 2000 en hendvendelse til medicinaldirektøren med ønske om, at oplysninger som foreligger i journaler om hendes angivne fader, som afgik ved døden den 12. august 1991, ikke blev overført til den database, som er omtalt i lov nr. 139/1998 om database i helbredssektoren og heller ikke oplysninger om slægtsforskningsmæssige eller genetiske oplysninger angående ham. I begæringen henviste kærende til § 8 af loven herom. Medicinaldirektøren afslog denne begæring med brev af 21. februar 2001. På grund af dette anlagde kærende dette søgsmål den 30. april 2001 og krævede at medicinaldiretørens ovenfor beskrevne afgørelse blev ophævet, samt at det anerkendtes at hun havde hjemmel til nedlægge forbud mod at de nævnte oplysninger om hendes fader blev indtaget i database i helbredssektoren. Indkærede har principalt begæret sagen afvist fra retten. Herredsretsdommeren bifaldt dette krav med den påkærede kendelse.

Blandt de af kærende fremsatte søgsmålsgrunde i stævningen for herredsretten, som han redegjorde specielt for, var det argument at hun havde personlige interesser i at varetage oplysningerne fra journaler om hendes fader ikke indføres i databasen i helbredssektoren, thi det ville blive muligt at trække konklusioner heraf om sårbare oplysninger om hende selv. Allerede af denne grund kan det ikke tiltrædes med indkærede at kærende savner lovbeskyttede interesser i at få en materiel afgørelse om sine førnævnte krav.

I herredsretsstævningen blev der specielt givet forklaringer på kærendes partsevne i sagen. Det blev fremhævet angående hendes hjemmel til at rejse sagen, “at den bl.a. fandtes i § 25, stk. 3 i straffeloven nr. 19/1940 jf §§ 228, 229, 230, 233 og 240 i samme lov.” Deri er også beskrevet at kærende har lovbeskyttede interesser i at få en afgørelse angående sine påstande for retten, og at der ikke var den mindste tvivl om at hun er retmæssig indehaver af de rettigheder, som der ønskes dom om. I kærendes redegørelse for Højesteret er denne henvisning til straffelovens § 25, stk. 3 forklaret nærmere. Det blev bl.a. fremhævet i forbindelse med at herredsretsdommeren ingen grund havde til at antage at kærende byggede sin partsevne i sagen på denne lov, selv om der var blevet henvist til loven til støtte for at interesser, som er kommensurable med dem som sagen angår, nyder beskyttelse ifølge loven. Uanset hvad der kan tillægges denne forklaring, kan det ikke forbigås at såfremt det ikke lykkes kærende mod indkæredes indsigelse at henvise til en klar hjemmel i retskilderne for sin processuelle partsevne i sagen, så ville det medføre at indkærede bliver frifundet, jf § 16, stk. 2 i civilretsplejeloven nr. 19/1991. Der findes ikke grundlag for at afvise sagen fra retten på grund af dette.

- - -

Når det anførte iagttages, finder retten at den påkærede kendelse bør ophæves og det pålægges herredsretten at tage sagen til realitetsbehandling. - - -

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Den påkærede kendelse ophæves og det forelægges herredsretten af tage sagen til behandling i realiteten. - - -