Islands Højesterets dom 1. marts 2001 nr. 397/2000

by Islands Højesteret

Højesterets dom 1. marts 2001 nr. 397/2000

Forsikringsselskabet Sjóvá-Almennar A/S
(højesteretsadvokat Ólafur Axelsson)
mod
P.E.
(højesteretsadvokat Einar Gautur Steingrímsson)

Forsikringsaftaler. Ulykkesforsikring. Begrænsning af ansvar.

PE krævede S for erstatning fra en ansvarsforsikring i anledning af legemsangreb som han var blevet udsat for da en anden mand PG slog ham med et glas. S nedlagde påstand om frifindelse af PE’s krav og påberåbte sig at PE havde været beruset bemeldte gang og at ulykken var sket efter slagsmål mellem PE og PG. Enten det ene eller begge forhold burde medføre ansvarsfrihed for S fordi i forsikringsbestemmelserne er fremhævet at forsikringen ikke dække skade som opstår ved de nævnte omstændigheder. Det blev ikke tiltrådt at S´s ansvarsforsikring var faldet bort på grund af PE´s beruselse, eftersom det ikke hvde været påvist at han havde været “døddrukken” da ulykken indtraf. På den anden side fandtes det godtgjort at PE havde pådraget sig skade under slagsmål. Det blev tiltrådt at dette medførte bortfald af S´s ansvar. - - - Retten kom til det resultat at S´s ansvar bortfaldt idet den omtalte begrænsning af forsikringsbetingelserne var objektiv. - - -

I pådømmelsen af denne sag deltog højesteretsdommerne Gunnlaugur Claessen og Árni Kolbeinsson, og kst. højesteretsdommer Viðar Már Matthíasson.

Appellanten indankede sagen for Højesteret 25. oktober 2000. Han nedlægger frifindelsespåstand - - -

Indstævnte påstår stadfæstelse af den appellerede dom - - -

I.

Indstævnte pådrog sig alvorlig personskade natten til den 14. august 1993. Som det er nærmere forklaret i herredsrettens dom befandt indstævnte sig på Mímisbar i Hótel Saga i Reykjavík. Han blev slået i ansigtet af en mand han ikke kendte i forvejen. Manden PG holdt på et glas i hånden som han slog indstævnte med og den sidstnævnte pådrog sig skade ved slaget, blandt andet på det ene øje. PG blev ved Reykjavíks herredsrets dom af 5. marts 1998 domfældt for denne handling, men fastsættelse af straffen blev udsat på betingelser. Da denne begivenhed fandt sted var indstævnte ansvarsforsikret hos forsikringsselskabet Ábyrgð A/S. Det er uomtvistet at appellanten overtog forpligtelsen fra Ábyrgð A/S angående indstævntes ansvarsforsikring. Sagen er opstået på grund af en tvist om hvorvidt indstævnte bør få erstatning fra forsikringen.

I betingelserne for ansvarsforsikringen hos Ábyrgð A/S findes der i § 9 en sålydende bestemmelse: ”Selskabet erstatter ikke - - - ulykke som den forsikrede kommer ud for, i slagsmål, i deltagelse i en strafbar handling, under påvirkning af euforiserende stoffer eller nå han er døddrukken, medmindre det findes godtgjort at der ingen forbindelse er mellem tilstanden og ulykken.” Appellanten gør gældende for sin frifindelsespåstand at indstævntes skade hovedsagelig skyldtes at han var beruset og var i slagsmål. Disse ansvarsfraskrivelser vedrørende døddrukken-tilstanden og slagsmål, bør medføre – enten den ene eller de begge – at indstævnte har fortabt sin erstatningsret.

II.

I en rapport hos politiet i Reykjavík den 13. februar 1996 forklarede indstævnte at han bemeldte gang havde drukket to genstande inden han kom til Mímisbar og dér havde han drukket en til og var i færd med at købe en anden drink da han og PG mødtes ved bardisken. Restauratøren som betjente såvel indstævnte som PG i Mímisbar denne aften forklarede hos politiet den 19. august 1993 at han havde ikke syntes at indstævnte var beruset, men dog under påvirkning af alkohol. Hans forklaring var noget lignende for herredsretten den 5. februar 1998 under hovedbehandling af anklagemyndighedens straffesag mod PG. Overdørvogteren på Hótel Saga denne nat har i en politirapport den 20. august 1993 forklaret at havde lagt mærke til at indstævnte var beruset, men at der ikke var noget iøjnefaldende ved hans optræden inden episoden. PG´s svoger der sad ved baren lige ved siden af hvor episoden, der førte til denne sag, fandt sted, har forklaret hos politiet den 19. august 1993 at indstævnte havde været iøjnefaldende beruset og balstyrig. Af en politirapport fra politibetjent GP som kom til stedet efter episoden, fremgår at indstævnte havde fremsat trusler mod ham og ambulancepersonalet nægtede at transportere ham på skadestuen i ambulancen på grund af hans optræden. Hans forklaring var noget lignende under straffesagen mod PG, og der forklarede han adspurgt, at indstævnte havde været under temmelig påvirkning af alkohol. Der foretoges ingen måling af hvor stor promille alkohol fandtes i indstævnte efter hændelsen. Det findes klart af sagens dokumenter at indstævnte var under påvirkning af alkohol, men derimod findes der intet der tyder på at han var “døddrukken” da episoden indtraf, hvilket bliver i appellantens disfavør. Appellanten bliver derfor ikke fritaget for pligten til at betale indstævnte erstatning af denne grund.

III.

De fleste vidner er enstemmige om at tildragelsen til ulykken var den at PG, Ó og S, halvbroder til PG, sad ved bardisken på Mímisbar. PG var gået et kort ærinde, og imedens havde indstævnte indtaget hans plads ved baren og havde bestilt en drink. Da PG kom tilbage befandt indstævnte sig derfor sammen med RG´s kammerater ved baren og PG blev nødt til at passere ham for at få fat i sin drink på bardisken. I en rapport hos politiet har indstævnte forklaret at PG var kommet med brask og bram og spurgte indstævnte hvad han bestilte på sin plads. Herefter blev han generende og sjofel og råbte “ Så I hvilken omgang jeg gav ham i Pressan og læg mærke til hvilken omgang jeg giver ham nu”. Lige efter dette følte indstævnte noget sprænges i sit ansigt og han blev overøst med slag. Denne forklaring gentog han i anklagemyndighedens straffesag mod PG og han forklarede at han ikke erindrede at have slået PG. Den forklaring er fremkommet i sagen at lidt tidligere havde ugebladet Pressan bragt en artikel hvor insdtævnte blev omtalt med ringeagt og dette havde PG henvist til med sin udfordrende ytring.

Som tiltalt i førnævnte straffesag har PG forklaret at indstævnte gentagne gange havde forhindret ham i at få fat i sin drink på bardisken og havde vrisset ukvemsord mod ham. Det var dog lykkedes ham at få tag på sit glas på bardisken, men i samme økeblik fik han et tungt slag på sit venstre øje. Ó har hos politiet forklaret at indstævnte havde reageret langsomt på PG´s ønske om at få fat i sit glas. PG havde strækket sig noget efter glasset og samtidig sagt: “Det er klart at han har læst Pressan, ham her”. Straks efter dette havde indstævnte givet PG et slag i hovedet som ramte hans øje. PG havde samtidig svaret på indstævntes slag og han holdt da på et glas i hånden. Herefter gav PG indstævnte et par slag til. Hans forklaring for retten i førnævnte straffesag var meget lignende. S har for retten i førnævnte straffesag forklaret at indstævnte reagerede ikke på PG´s begæring om at han flyttede sig. Herefter havde PG sagt noget vittigt til Ó og indstævnte og indstævnte gav da PG et slag i ansigtet uden varsel. PG havde efter dette fægtet med armene. Restauratøren betjente ved Mímisbar bemeldte gang. Han har hos politiet forklaret at PG havde sagt til indstævnte at han havde et glas stående på bardisken. Indstævnte forhindrede ham ikke i at række sig efter glasset, men stod alligevel i vejen for at PG kunne komme til disken. Dette havde han ikke kunnet lide hvorfor han vendte sig mod sine kammerater og havde sagt noget om de personer som er omtalt i Pressan. Denne udtalelse gjorde indstævnte åbenbart gal, fordi han gav PG et dårligt øje og slog ham lidt senere et temmelig tungt slag i tindingen. PG havde straks svaret med et slag i indstævntes ansigt og han holdt på et glas i hånden. Hans forklaring for retten i førnævnte straffesag var i hovedtrækkene enslydende. Han fremhævede at han var i god position til at følge med i hændelsen lige bag bardisken overfor mændene i mindre end 1 m afstand. K gav igen forklaring for herredsretten i denne sag og hans forklaring er i overensstemmelse med med tidligere forklaringer. Han påstod at instævnte blev vred da han hørte PG ytre sig og slog ham og havde således givet det første slag. I en lægeattest fra læge ÁK som undersøgte PG ved ankomsten til skadestuen siges bl.a.:„Ved syn af hovedet findes en lille kontusion over høje øjekrog i venstre side og en lille afskrabning på øjets hornhinde.”

Pianisten HS spillede denne aften på klaver på Mímisbar. Han gav først forklaring om denne episode hos politiet den 5. november 1998 og senere for herredsretten i nærværende sag. Han har forklaret at indstævnte sad på en hjørnestol ved baren da 4-6 personer kom hen til disken og en af dem sattes sig ved siden af indstævnte. Denne person var i snak med indstævnte om en artikel i pressen. Indstævnte havde skubbet til ham, men han slog indstævnte i ansigtet med et glas i hånden. Dette vidne forklarer at han sad midt i salen ved musikinstrumentet og havde god oversigt.

IV.

Når alt det anførte, navnlig forklaringen fra KS, tages i betragtning, findes det godtgjort at PG bemeldte gang havde generet indstævnte bemeldte gang med ord og som følge heraf havde indstævnte givet PG en knytnæveslag i ansigtet som PG svarede med at slå indstævnte i ansigtet med et glas i hånden. Det anses derfor at der var opstået slagsmål imellem dem og at indstævnte var kommet til skade under slagsmålet.

Fra indstævntes side gøres gældende at den citerede bestemmelse i § 9 i forsikringspolicen omfatter alle de deri anførte forhold i indstævntes optræder, bl.a. fritagelsen angående slagsmål. Bestemmelsen gælder faktisk om de subjektive betingelser for erstatningsansvar og dermed om den forsikredes skyld. Dette må fortolkes med hensyn af § 20 i lov nr. 20/1954 om forsikringsaftaler, hvorefter selskabets muligheder for at fritage sig for ansvar er meget begrænsede. Dette kan retten ikke tiltræde. Forhandlingsfrihed gælder for hvilken som helst af de områder som forsikringer omfatter. Parterne er derfor frit stillet med henblik på at forhandle om hvorvidt forsikringen ikke skulle gælde under bestemte omstændigheder. Det findes at den førstnævnte bestemmelse om at selskabet ikke dækker skade, som den forsikrede pådrager sig under slagsmål, ikke henregnes til sådanne objektive ansvarsbegrænsninger, og iøvrigt gælder undtagelsen, uanset om det er den forsikredes skyld at skade opstår under slagsmålet.

Undtagelsesbestemmelsen gælder efter sin ordlyd for alle ulykker som indtræffer under slagsmål, uanset om der er direkte årsagssammenhæng mellem ulykken og slagsmålet eller ej. Til trods for den anførte ordlyd i betingelserne må den forstås således, at bestemmelsen kun finder anvendelse når der er tale om en ulykke som kan henføres til den øgede risiko som slagsmål indebærer. Retten finder at slaget som PG gav indstævnte natten til den 14. august 1993, og som var årsagen til hans skade, direkte kan henføres til det som var passeret lige før, og da navnlig det hovedslag som indstævnte gav PG, selv om PG’s reaktion blev kraftigere end indstævnte kunne have forventet. Derfor findes det at den anførte bestemmelse finder anvendelse på forholdet, og det bliver derfor uundgåeligt at frifinde appellanten af indstævntes krav i denne sag.

- - -

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Appellanten Forsikringsselskabet Sjóvá-Almennar A/S bør frifindes for indstævnte PE´s krav.

- - -