Internationales statut

Den internationale arbejdersammenslutnings generelle statutter blev vedtaget på kongressen i London i september 1871. De bygger på De foreløbige statutter, som Karl Marx havde skrevet ved den Første Internationales oprettelse i 1864.

Punkt 7a er indføjet på kongressen i Haag i september 1872. Punktet er en forkortet udgave af en udtalelse vedtaget i London i 1871.

Udover de generelle statutter kunne hver kongres vedtage en forretningsorden, der fungerede som en særlig statut for den pågældende kongres.

Første Internationale - september 1864, London

Generelle statutter for Den Internationale Arbejdersammenslutning

I betragtning af:

• at arbejderklassens frigørelse må erobres af arbejderklassen selv;

• at kampen for arbejderklassens frigørelse ikke er en kamp for klasseprivilegier og monopoler, men for lige rettigheder og pligter og for afskaffelse af ethvert klasseherredømme;

• at arbejderens økonomiske underkastelse under indehaveren af monopolet på arbejdsmidlerne, dvs. livskilderne, danner grundlaget for trældommen i alle dens former - for al social elendighed, al åndelig fornedrelse og politisk afhængighed;

• at arbejderklassens økonomiske frigørelse derfor et det store mål, og at enhver politisk bevægelse som et middel må underordnes dette mål;

• at alle anstrengelser for at nå dette store mål hidtil strandede som følge af manglende solidaritet mellem arbejderne i de mangeartede afskygninger af arbejdet i hvert land og som følge af mangelen på et broderligt forbund mellem arbejderklasserne i de forskellige lande;

• at arbejdets frigørelse hverken er en lokal eller national, men en social opgave, der omfatter alle lande, i hvilke det moderne samfund eksisterer, og hvis løsning afhænger af et praktisk og teoretisk samvirke mellem de mest fremskredne lande;

• at det nuværende fornyede opsving i bevægelsen i arbejderklassen i Europas mest fremskredne industrilande vækker nye forhåbninger og samtidig er en manende advarsel mod at falde tilbage til de gamle fejl og gør det nødvendigt ufortøvet at sammenfatte de endnu usammenhængende bevægelser; i befragtning heraf blev Den internationale arbejdersammenslutning dannet.

Den erklærer:

• at alle de sammenslutninger og individer, der slutter sig til den, anerkender sandhed, retfærdighed og moral som grundlaget for deres forhold til hinanden og til alle mennesker uden hensyn til farve, tro eller nationalitet;

• at den ikke anerkender pligter uden rettigheder, rettigheder uden pligter.

Og i denne ånd er følgende statutter affattet:

1. Denne sammenslutning er blevet dannet for at skabe et midtpunkt til forbindelse og planmæssigt samvirke mellem de arbejderforeninger, der eksisterer i forskellige lande og tilstræber det samme mål, nemlig arbejderklassens beskyttelse, fremgang og fuldstændige frigørelse.

2. Sammenslutningens navn er: »Den internationale arbejdersammeslutning«.

3. Hvert år træder en almindelig arbejderkongres sammen, bestående af delegerede fra sammenslutningens enkelte afdelinger. Det vil være kongressens opgave at proklamere arbejderklassens fælles bestræbelser, træffe de forholdsregler, der kræves for at Den internationale sammenslutning med fremgang kan udøve sin virksomhed, og indsætte sammenslutningens generalråd.

4. Hver kongres bestemmer tid og sted for den næste kongres' sammentræden. De delegerede mødes på det fastsatte tidspunkt og på det fastsatte sted uden særlig indbydelse. I nødstilfælde kan generalrådet forandre mødestedet, men ikke udskyde tidspunktet for kongressens sammentræden. Kongressen bestemmer hvert år generalrådets sæde og vælger dets medlemmer. Det således valgte generalråd bemyndiges til at føje nye medlemmer til de valgte. På de årlige møder skal generalrådet aflægge en offentlig beretning for den almindelige kongres om sin forretningsførelse i årets løb. Generalrådet kan i nødstilfælde indkalde den almindelige kongres før den ordinære årlige termin.

5. Generalrådet sammensættes af arbejdere fra de lande, der er repræsenteret i Den internationale sammenslutning. Det vælger blandt sine egne medlemmer de nødvendige funktionærer - en kasserer, en generalsekretær, de korresponderende sekretærer for de forskellige lande osv.

6. Generalrådet udgør et internationalt bindeled mellem sammenslutningens forskellige nationale og lokale grupper med det formål bestandig at holde arbejderne i det ene land underrettet om deres klasses bevægelse i alle andre lande; med det formål samtidig og under en fælles ledelse at gennemføre en undersøgelse af de sociale forhold i de forskellige lande i Europa; med det formål at få spørgsmål, der er blevet rejst i en enkelt sammenslutning, og som er af almindelig interesse, undersøgt af alle; samt - i tilfælde af, at umiddelbart praktiske skridt, f.eks. under internationale stridigheder, bliver nødvendige - med det formål at sikre, at de tilsluttede sammenslutningers aktion sker samtidig og ensartet. Ved enhver passende lejlighed må generalrådet tage initiativet til at stille de forskellige nationale eller lokale sammenslutninger forslag. For at lette forbindelsen med de tilsluttede sektioner offentliggør generalrådet periodiske beretninger.

7. Da arbejderbevægelsens sejr i hvert land kun kan sikres ved den styrke, der ligger i at forene og organisere sig, og da på den anden side det internationale generalråds nytte i høj grad betinges af, at det har at gøre med et lille antal nationale centre for arbejdersammenslutninger i stedet for med et stort antal små og usammenhængende lokale organisationer, må Den internationale sammenslutnings medlemmer af alle kræfter stræbe efter at få de spredte arbejderforeninger i deres respektive lande sluttet sammen til nationale organisationer, der repræsenteres af nationale centralorganer. Det er en selvfølge, at anvendelsen af denne regel må afhænge af de særlige love i hvert land, og at der, bortset fra legale hindringer, ikke skal være noget i vejen for, at uafhængige lokale organisationer står i direkte korrespondance med generalrådet.

7a. I sin kamp mod de besiddende klassers forenede magt kan proletariatet kun da optræde som klasse, hvis det konstituerer sig selv som et særligt politisk parti, der står overfor alle tidligere partier, dannede af de besiddende klasser. Denne forening af proletariatet til politisk parti er uomgængelig for at sikre den sociale revolutions triumf og dens endelige formål - klassernes afskaffelse. Den sammenslutning af arbejderkræfterne, der allerede er opnået gennem den økonomiske kamp, må i denne klasses hånd tillige blive en løftestang i dens kamp mod dens udbytteres politiske magt. Da jordens og kapitalens herrer bestandig betjener sig af deres politiske privilegier til at beskytte og forevige deres økonomiske monopoler og til at knægte arbejdet, bliver erobringen af den politiske magt proletariatets ophøjede pligt.

8. Hver sektion har ret til at udnævne sin egen sekretær til at føre korrespondance med generalrådet.

9. Enhver, der anerkender og forsvarer Den internationale arbejdersammensltnings principper, kan optages som medlem. Hver sektion er ansvarlig for, at de medlemmer, den optager, er moralsk uangribelige.

10. Hvert medlem af Den internationale arbejdersammenslutning vil få de forenede arbejderes broderlige støtte, hvis han flytter fra det ene land til det andet.

11. Skønt forenede til et evigt forbund til broderligt samvirke, bibeholder de arbejdersammenslutninger, der træder ind i Den internationale arbejdersammenslutning, fuldt og helt deres bestående organisationer.

12. Disse statutter kan revideres på hver kongres, hvis to tredjedele af de tilstedeværende delegerede udtaler sig for en sådan revision.

13. Alt, hvad der ikke er forudset i de foreliggende statutter, ordnes ved hjælp af særlige statutter, der skal godkendes af hver kongres.