Her har jeg stået i tusinde år

Her har jeg stået i tusinde år,
sust for de slægter, der svinder og kommer,
nikket goddag til den brydende vår,
viftet farvel til den hastende sommer.

Jeg var den fredløses tilflugt og havn;
tit har jeg skærmet den sårede hare;
lærkernes spæde lå trygt i min favn,
så imod himlen med øjne så klare.

Har jeg ej skærmet, o Jylland, din jord,
lagt mig som værn om din flyvesands-bringe,
dæmmet for klitten, hvor uroen bor,
hvæsser i blæsten sin marehalms-klinge.

– Sært som min hede er menneskets krav;
brød skaber ikke hans lykke alene;
mæt ham med velstand: før nogen ved af,
skælver hans hjerte i suk efter – stene.

Und mig da fred på min fædrendegrund!
Lad mig i sandet dog rødderne sprede!
Brød skal du hente fra muldmarkens bund,
vidsyn og fred på min drømmende hede.

Klik for at forstørre
Navn
Forfatter	Jeppe Aakjær 1905
Komponist	Thorvald Aagaard, 1927
Ogg	Lyt her