Høvlen gik: galant! gelik!
Høvlen gik: galant, gelik! | |
---|---|
Navn | Høvlen gik: galant, gelik! |
Forfatter | Jeppe Aakjær |
Komponist | Otto Mortensen
|
Høvlen gik:
galant, gelik!
så bænkens planker sukked’.
Frem og frem
mod brættets bræm,
der stod en knast og mukked’.
”Jeg er fast,
for jeg er knast,
mig tør du ikke bide.
Jeg gi’r skår,
som stedse står
i æggens blanke side.”
Høvlen bed,
den blev så vred
ved disse hovmods-finter.
Jernet klang,
og planken sang,
og knasten røg i splinter.