Maastrichtsagen: Højesterets dom af 12. august 1996 (Formaliteten)

Udskrift af Højesterets dombog

I 272/1994

1) socialrådgiver Hanne Norup Carlsen 2) studerende Ingeborg Fangel 3) EDB-operatør Nicolas Fischer 4) vægter Jørgen Erik Hansen 5) fiskerkone Marianne Henriksen 6) skibsværftsarbejder Ole Donbæk Jensen 7) førtidspensionist Karen Marie Møller Jensen (tidl. Nielsen) 8) arbejdsløs Yvonne Petersen 9) forpagter Iver Reedtz-Thott 10) journaliststuderende Lars Ringholm 11) musiker Arne Würgler mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Biintervenienter: Foreningen Grundlovskomite 93 som mandatar for Frode Mathiesen m.fl. (i alt 777 personer) og professor, dr.jur. Ole Krarup.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 3. afdeling den 30. juni 1994.

I denne sag blev af H Ø J E S T E R E T mandag den 12. august 1996 afsagt følgende

D O M:

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Pontoppidan,Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Melchior, Per Sørensen, Blok, Walsøe, Lorenzen og Asbjørn Jensen.

Appellanterne har påstået sagen hjemvist til behandling i realiteten ved Østre Landsret.

Biintervenienterne har udtalt sig til støtte for appellanternes påstand.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Det er oplyst, at Tora Raknes er afgået ved døden.

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Nicolas Fischer, Yvonne Petersen og Arne Würgler og tilvejebragt yderligere oplysninger.

Indstævnte har i tilslutning til sine anbringender for landsretten anført, at en borger, der konkret og aktuelt er berørt af en retsakt fra EU's institutioner, under en sag ved danske domstole vil kunne få prøvet ikke alene spørgsmålet, om retsakten er i strid med Grundloven eller er udtryk for udøvelse af en beføjelse, der ikke er overladt til institutionerne, men også det generelle spørgsmål om tiltrædelsesloven af 28. april 1993 er grundlovsmæssigt vedtaget.

Appellanterne har yderligere gjort gældende, at en afvisning af sagen vil være i strid med deres ret til domstolsprøvelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1. Indstævnte har bestridt, at denne bestemmelse vedrører et søgsmål som det foreliggende.

Højesterets bemærkninger.

Appellanterne gør til støtte for deres påstande gældende, at den suverænitetsafgivelse, som fandt sted ved Danmarks tiltrædelse af Traktaten om Den Europæiske Union, jf. § 4, nr. 12, i lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber som indføjet ved lov nr. 281 af 28. april 1993, ikke kunne gennemføres i medfør af Grundlovens § 20, men alene ved en grundlovsændring i medfør af Grundlovens § 88. Efter appellanternes opfattelse var der ikke tale om en suverænitetsafgivelse "i nærmere bestemt omfang" som krævet efter Grundlovens § 20, stk. 1.

Ved afgørelsen af, om appellanterne bør have adgang til at få dette spørgsmål prøvet ved domstolene, må der lægges vægt på, at tiltrædelsen af Traktaten om Den Europæiske Union indebærer overførsel af lovgivningskompetence inden for en række almene og væsentlige livsområder og derfor i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Herved adskiller denne sag sig fra sædvanlige sager om prøvelse af loves overensstemmelse med Grundloven. På grund af tiltrædelseslovens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstande prøvet. Højesteret finder, at der under disse omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for - som sket ved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1973 side 694 - yderligere at betinge adgangen til domstolsprøvelse af, at appellanterne kan påvise, at der i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører deres forhold. Der er herved tillige lagt vægt på, at et krav herom ikke ville være egnet til at sikre en bedre oplysning af det spørgsmål om grænserne for anvendelsen af Grundlovens § 20, som appellanterne har rejst.

Højesteret finder herefter, at appellanterne har fornøden retlig interesse i at få deres påstande prøvet. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at påstandene efter deres udformning eller af andre grunde er uegnede til at blive taget under påkendelse.

Appellanternes påstand om hjemvisning af sagen til landsretten til behandling i realiteten tages derfor til følge.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til behandling i realiteten ved landsretten.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal indstævnte, statsminister Poul Nyrup Rasmussen, inden 14 dage efter denne højesteretsdom afsigelse betale 75.000 kr. til appellanterne, Hanne Norup Carlsen, Ingeborg Fangel, Nicolas Fischer, Jørgen Erik Hansen, Marianne Henriksen, Ole Donbæk Jensen, Karen Marie Møller Jensen, Yvonne Petersen, Iver Reedtz-Thott, Lars Ringholm og Arne Würgler.

--ooOoo--

Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 12. august 1996.

Annika Niebling overassistent