Guldhorn-Inskriften


Guldhorn-Indskriften.

Af Sophus Bugge.

Den navnkundige Runeindskrift paa det ene af de ved Mögeltönder fundne Guldhorn

ᛖᚲᚺᛚᛖᚹᚨᚷᚨᛊᛏᛁᛉ ᛬ ᚺᛟᛚᛏᛁᛃᚨᛉ ᛬ ᚺᛟᚱᚾᚨ ᛬ ᛏᚨᚹᛁᛞᛟ

læser jeg

EK HLEVAGASTIR HOLTINGAR
HORNA TAVIDO

og oversætter: Jeg Légest fra Holt (eller: Sön af Holte) gjorde Hornene (Hornet?).


I Vulfilas Sprogform vilde det lyde

Ik Hliugasts Hultiggs haurna (haurn?) tavida;

i almindelig Oldnordisk

Ek Hlègestr Hyltingr horn [gørða];

i Oldengelsk

Ic Hleowgæst Holting hornas (horn?) tawede.


Med Sikkerhed vil jeg ikke nu afgjöre, om ᛉ her er Tegn for R i Enden af Ord eller for den blöde S, hvoraf R i almindelig Oldnordisk er opstaaet; dog tale overvelende Grunde for det förste. For Oversættelsen kommer det ud paa ett.

Heller ikke afgjör jeg nu, om HORNA her er Flertalsform eller Entalsform.

Den her givne Tydning vil jeg ikke nærmere begrunde nu, förend vi har faaet Professor G. Stephens’s fuldstændige Udgave af Indskrifter i den ældste Runeart.