Åbn hovedmenuen

Gode Raad til Herr Doctor Rothe ved Trinitatis Kirke

Gode Raad
til
Herr Doctor Rothe
ved Trinitatis Kirke
fra forhenværende Degn,
Martin Dietz.

Motto.
Vogt Du Dig kun for syndig Daad,
For Løgn vil Tiden skaffe Raad.

Kjöbenhavn 1839.
Trykt hos Jacobsen.


Ved en Hændelse kom mig til Hænde den Berlingske Tidende af 3die September d.A., hvorudi findes indført et Stykke af Præsten Herr Doctor Rothe, der behager at anføre Adskilligt til sin Retfærdiggjørelse angaaende det saakaldte Testamente efter afdøde Glarmester Christopher Hauschild, som var Onkel til den endnu levende Forvalter Frederik Brabandt; men, førend jeg gaaer over til Besvarelse af Stykket, ville Herr Doctor Rothe behage med Eftertanke at gjennemlæse det femte Capitel hos Propheten Sacharias, som taler om det flyvende Brev, som fortiden kan passe sig paa de mange Flyve Blade, der nu roulere, og dernæst bemærke mit Svar, naar han siger:
,,Medens Brabandt procedere, blev
,,jeg bestormet med Mæglings-Tilbud mundt-
,,lig og skriftlig af hans Fuldmægtig, den
,,afsatte Degn Dietz fra Jylland,
som var ud kommen af Forbedrings-
,,huset, og opholdt sig her, og paa
,,den anden Side med anonyme Breve,
,,beregnet paa, at sætte mig i Skræk for
,,Navn og Rygte, hvilke Breve altid sendtes
, mig, naar jeg skulde gaae i Kirke."
Af det Anførte vil enhver Læser tydeligen kunne skjønne, at Herr Rothe har fremsat de benævnte Yttringer, blot for at beskjæmme mig, og om mulig, berøve mig mine Medmenneskers Tro og Tillid; hvorvidt Herr Rothes Anførsel er grundet paa Sandhed, kan skjønnes af Efterfølgende, siden det er mig kjærere, at fremstille Sagen i sit sande Lys, som den virkelig er, end at sophistiske og urigtige Begreber skulle indtage Andre ved Mangel paa urigtig Kundskab; thi den der grunder sine Andragender paa Sandhed, vinder altid, naar disse sættes i et klart Lys for dem, som skal have dermed at bestille, den er kun farlig for dem, som elske Mørket og holde af skjulte Snigveie. At jeg ikke staaer vel anskreven hos Herr Rothe, og hos de krumbøiede Herrer, samt er et Nul i Titulaturregisteret, kan jeg tydeligen mærke af. Herr Rothes Anførsel; men jeg kan alligevel udfylde Hullerne med tørre Sandheder som en levende Almanak, hvorved mangen Een er nærved at faae Ørepine uden at agere Spøgele At jeg bestormede Herr Rothe med Mæglings-Tilbud, medens Brabandt procederede, er en Usandhed; thi Brabandt har aldrig procederet, men det var Herr Procurator Baastrup, som efter Ordre procederede Sagen, og da Brabandt kom her til Staden i October f. A., hævedes Sagen; men at jeg har været tre Gange hos ham og forestillet ham de mange store Feil, som det saakaldte Testament laborerede af, og med skriftlig Beviis fra Adskillige, at Testamentet var affattet efter den Afdødes Død, det er Sandhed, hvortil han svarede: ,,sæt ogsaa, at Brabandt omstyrter Testamentet paa den anførte Grund, saa faaer han alligevel Intet; thi han er ingen Arving;" og den Gang, disse Ord faldt ud af Herr Rothes Mund, da spilte hele Testamentets Troværdighed Bankerot, saa Enhver kunde tydeligt mærke og forstaae, at Testamentet var grundfalskt, siden egen Bekjendelse maa ansees for troværdig. Jeg havde ikke nedskrevet disse Ord, dersom han ikke havde sagt det samme til to andre Personer, og været uforsigtig nok til at udlade sig paa samme Maade (omtrent) i Forligelses Commissionen, og, da han kom ud fra Forliget, faldt han Herr Archivarius Winther om Halsen, og sagde i Vidners Paahør: ,,Her Archivarius, De styrter mig i den største Ulykke," hvortil Winther svarede: ,,Ak nei! Deres Høiærværdighed, De seer jo, at Manden er gal; jeg skal nok klare Sagen." Saadanne vare Ordene, hvoraf man skjønnede, at Samvittigheden trykkede Rothe, men ei Winther.

Da jeg nu maatte antage, at Herr Rothe ikke havde forstaaet mit mundtlige Andragende, eller ikke vilde forstaae den, skrev jeg ham til adskillige Gange, med Bøn om at forlige sig med Brabandt, men, da jeg tydeligen kunde mærke, at Herr Rothe ikke vilde, saa taug jeg stille, trak mig tilbage og overlod Sagen til hans egen Raadighed; han kan altsaa ikke have den ringeste Grund til at sige, jeg bestormede ham; thi, fordi jeg raadede ham til Forlig, bestormede jeg ham ikke, og det samme, som jeg gjorde den Gang, gjør jeg endnu, om De saa skal give 40,000 Rbdlr., som Brabandt den Gang forlangte, ved Forligelses Commissionen; thi, vil Vidnerne vedstaae deres skriftlige Erklæring, og beedige samme: at Testamentet er skrevet efter Mandens Død, og at der ingen Notarius publicus har været i Huset, samt at den Afdøde sagde tre Dage, før han døde, til tre Personer: ,,Skifteretten skal dele mit Bo, og I skal nyde Alle lige;" dersom alt Saadant bliver beediget, saa beklager jeg Herr Rothe og enhver Anden, som har havt med dette Testament at bestille, og kan det vist ikke hjælpe Herr Rothe, at han skyder Skylden paa Herr Winther, ligesom vore første Forældre gjorde; men Krage søger Mage; saameget for det første om Bestormelse til Forliig i den Brabandtske Sag.

Nu maa jeg tale Noget om mig selv. Herr Rothe behager at sige: jeg var en afsat Degn; men dette er en ligefrem Løgn; min Opdragelse og mit Livs Vandel har stedse været pletløs, hvilket mine Attester, som findes i Høiesteret, kunne udvise, og derfor kunde Ingen afsætte mig fra mit Æmbede i Følge Landets gode Love; naar Herr Rothe behager at sige, at jeg var kommet ud af Forbedringshuset, da er det en stor Løgn, da min Livs-Vandel ikke trænger til Forbedring, som maaskee Herr Rothes gjør; thi jeg har stedse levet stille og rolig, ligesom nu, og derfor er det en nederdrægtig Løgn, om Nogen skulde finde for godt at sige, at jeg som Arrestantt foraarsagede Oprør, da jeg troer der er afhøre omtrent 1400 Vidner, uden at kunne bevise mig nogen Brøde, og troer Herr Rothe det ikke, da beder jeg, at han, som en riig Mand, vil udvirke for mig, at Sagen kan blive reasumert, saa vil han tilfulde blive overtydet om min Uskyldighed. Da jeg hører, at Herr Rothe og Winther ville saggive Herr Forvalter Brabandt, saa var det bedst, at mine Breve bleve fremlagte i Retten, saavelsom de foregivne anonyme Breve, saa kunde Retten bedst skjønne, hvorvidt det er sandt, at Brevene bleve ham bragte, naar han stod og skulde i Kirke; thi jeg kan ikke troe Herr Rothes Foregivende saa ligefrem, siden jeg har fundet ham i mange Usandheder. At jeg blev dømt fra mit Æmbede og tre Aar i Tugthuset, er en Sandhed, og da jeg har udstaaet den dicterede Dom, saa veed jeg ikke hvad Rettighed Herr Rothe har til at bebreide mig samme, da jeg Ingen fornærmer, med mindre han vil have Sagen paany foretaget, og da er jeg ham Tak skyldig.

Bliver nu Brabandt stevnet, saa er det en Selvfølge, at han ogsaa vil faae sine Vidner afhørte, da Loven befaler at hvo, som beskylder, skal bevise - eller bøde for Beskyldningen; ligeledes er det Dommerens Pligt, at tillade saadan Beviisførelse med al Upartiskhed, i andet Fald er han underkastet Tiltale for Retsfornægtelse, saaledes er min Anskuelse, og derfor raader jeg endnu til Forliig, at Brabandt kunde blive tilfredsstillet og komme til Tydskland, for ikke at styrte flere i Ulykke og Fortred, da han har ligget her forlænge, og faaet for meget opdaget at man siger - Testamentet er kongelig confirmeret og underskrevet af Notarius publicus, gjør vel Tingen ikke troværdig førend Vidnerne ere afhørte; siden det er bekjendt, hvorledes Kilendal var dristig nok til at faae en Blanket, og hvorpaa fandtes Kongens Segl: men som Kongen aldrig havde underskreven, jeg troer, Summen angik 3 Tønder Guld; kunde nu dette existere imod Regenten, hvad tør da den Snedige ikke giøre, naar han har Penge nok til, at vildlede Retten, og hvorledes er det troligt, at Hauschild, som var en pengegjerrig Mand, skulde være saa tosset, og overlade sin store Formue af omtrent tre Tønder Guld, til to Fremmedes Disposition, og forbigaae de rette Arvinger- især efter det, som er anført af den Afdøde: at Skifteretten skulle dele hans Boe, og de skulle Alle nyde lige. Da det nu er bekjendt, at Lovgivere have befalet: hvo som opretter Testamente eller Gavebrev, og vil have samme kongelig confirmert, skal ikke alene indlevere til Cancelliet bekræftet Gjenpart deraf, men endog indgive allerunderdanigst Ansøgning paa behørigt Stempel-Papiir om Confirmation, som Winther og Rothe vistnok i deres Viisdom have forglemt, mere vil jeg ikke sige; da Landets ophøiede Domstoel vil bedre kunne paaskjønne samme. Siden jeg tydeligen seer, at Herr Rothe gjerne vil være reen for Brabandts Fremførseler, saa vil jeg give ham det samme gode Raad, som Propheten Elisa gav Naman, der læses i Kongernes anden Bog 5te Capitel fra det 10de og saa videre, hvor det hedder - han skulde vaske sig syv Gange udi Jordansflod, saa vilde han blive renset, det han ikke vilde tro; men, efterat han Følge havde overtalt ham dertil, og han havde erfaret Sandheden af Prophetens Ord, vendte han om og takkede, med videre. Naar nu Herr Rothe vil følge mit Raad og vaske sig syv Gange i Peblingesøen, og siden fremstille sig for Brabandt med de Penge, som ham efter Lov og Ret kan tilkomme, da er Herr Rothe ikke alene efter Lovens Bogstav fuldkomment renset, men kan endog ansees som Medbroder af den geistlige Stand, og har desuden sin fuldkomne Regress til Herr Winther. Vel hører jeg fortælle: at Herr Winther har ladet Forvalter Brabandt indstævne for Retten; men jeg formoder, at Herr Rothe er med i Stevnemaalet, siden de begge have været lige gode om Testamentets Affattelse; da Ingen kan indbilde mig, at den Eene vilde saggive Brabandt, og den Anden ikke; thi saa maatte man antage, at de vare blevne uenige. Jeg veed ikke rettere, end, at Loven er for Alle; hvorvidt altsaa en Æmbedsmand kan fritages for, at prøve Forliig, inden Sagen anhængig gjøres, ved Retten, siden det kunde være: at Brabandts Ytringer kunne være fremsagte i Hidsighed og Overilelse, vil Domstolen bedst kunne paaskjønne, der vist ikke vil forbigaae nogen Rets-Former. Slutteligen maa jeg bemærke, da jeg er en fattig Mand, og ikke er kommen saa let til Penge, som Rothe og Winther, saa kan jeg ikke lade dette mit Svar indrykke i den berlingske Tidende eller Almindelig Commissionstidende; siden mit Evne ikke formaaer at udrede Bekostningen som saadant medfører, men lader det udgaae, under Navn af gode Raad til Herr Doctor Rothe, og ønsker, at Samme maatte gjøre godt Indtryk.

Dietz