|
Fuldendthed.
|
|
|
|
Maal for hver en Sjæls uhyre Savn!
|
|
Paradiis, hvorpaa vi Alle raabe!
|
|
Salighed, hvortil jeg ei har Navn,
|
|
Af hvis Væld jeg kun har smagt en Draabe!
|
5 |
Himmelrene, fulde Harmonie,
|
|
Hvori hver en jordisk Mislyd smelter!
|
|
Du, som Byrden fra vor Skulder vælter,
|
|
Naar den tunge Vandring er forbi.
|
|
|
|
Skjønne, ubekjendte Fædrehjem,
|
10 |
Hvor de frelste Sjæles Jubel toner,
|
|
Medens Glorier omstraale dem!
|
|
Land, hvor Kjærlighed som Dommer troner!
|
|
Stille, trygge, lykkelige Havn
|
|
Efter Livets Storme! Gyldne Stjerne,
|
15 |
Du, som funkler i det dunkle Fjerne!
|
|
Fredens Engel med den aabne Favn!
|
|
|
|
Op til dig, i al din Guddomsglands,
|
|
Hæver jeg fra Tidens Nat mit Øie!
|
|
Kæmpe vil jeg for din Seierskrands,
|
20 |
Kæmpe mod al jordisk Savn og Møie!
|
|
Naar mig Sorgen ængster med sin Magt,
|
|
Naar jeg lokkes trindt af Livets Sminke,
|
|
Vil jeg ene skue dig at vinke
|
|
Mig med Palmen i din Straaledragt!
|
|
|
25 |
Ja, til dig vil jeg i Livet see,
|
|
Naar Sirenen mig fra Dybet frister,
|
|
Naar jeg ængstes dybt af Kummers Vee,
|
|
Ja, til dig med Fryd, naar Øiet brister!
|
|
Gravens Afgrundssvælg os skiller ei!
|
30 |
Rolig vil mod dig jeg fremad skride,
|
|
Kæmpe, og med Taalmod stille lide,
|
|
Laa end hundred' Livsløv paa min Vei!
|