Frydeligt med jubelkor

Carl Nielsens melodi
Noder
Klik for at forstørre
Navn Carl Nielsens melodi
Forfatter Morten Børup, ca. 1500
Komponist Carl Nielsen, 1801
Ogg Lyt her


Wikipedia-link In vernalis temporis
Anonym melodi
Noder
Klik for at forstørre
Navn Anonym melodi
Forfatter Morten Børup, ca. 1500
Komponist Anonym, før 1500
Ogg Lyt her


Wikipedia-link In vernalis temporis

Teksten er oprindelig skrevet på latin, men oversat til dansk af Fr. Moth i 1895. Til Carl Nielsens melodi skal den ||:markerede:|| linje gentages

Teksten

redigér

Frydeligt med jubelkor
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
"Frostens tid er omme!"
Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær,
||:nye skabningsunder!:||
Kraft påny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder.

Jordens rige blomsterpragt,
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke.
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
||:duggens perler rene,:||
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene.

Hvor dog Gud er god og vis!
hvor er verden fager!
Hvor dog alt til Herrens pris
ånd og tanke drager!
Han har stort og småt på jord,
urten, som på marken gror,
||:form og farve givet.:||
Efter nat vi dagen nu
hilse vil med frejdig hu,
takke Gud for livet.


  Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.