Forord af Rosa Abrahamsen
FORORD. | |
Der er så mange mennesker, som ødsler livet bort til | |
underbetaling. De ved ikke, hvad livet er, det opdager | |
man først, når man har set ind i døden. Mange mennesker | |
mener, at livet kun består i dette: at tjene penge, sove og | |
spise. De er bange for ånden, for at få stilhed til at se | |
ind i sig selv. Ved første øjekast vil de nemlig se et pul- | |
terkammer med alt det ragelse, som de har puttet derind. | |
Men værdierne er der alligevel - gemt i krogene. Jeg tror | |
på det gode i menneskene. | |
Alligevel er man på jagt efter noget. Jeg kalder det | |
"den forsvundne sjæl". I en verden, hvor motto'et er: | |
tempo, hastighed, travlhed, vil jeg gerne sige til menne- | |
sker: Livet hænger i en klokkestreng, og man kan ikke | |
dø på et liv i jag og travlhed. Når døden kommer, | |
er man ikke rustet, man griber efter den forsvundne sjæl | |
og griber ud i den tomme luft. Men meningen er ikke | |
dette liv alene, og det er min opfattelse, at vi en dag går | |
fra denne verden med alle de værdier, vi har samlet her. | |
Vort livs resultat - og det vil kort sagt sige det, som vi | |
har været for andre mennesker - følger os over i det | |
næste liv. | |
Rosa Abrahamsen |
Dette værk er udgivet under Creative Commons Navngivelse – Del på samme vilkår 3.0 Unported-licensen.
|