Flittners Gynæologi
Indholdsfortegnelse over den danske oversættelse af Christian Gottfried Flittners seksualoplysende værk Gynaelogie (Berlin 1795-1803).
Oversættelserne af de forskellige bind er af bl.a. Knud Lyne Rahbek, Rasmus Frankenau og Johan Frederik Bergsøe og udkom under titlen Gynæologie eller over Møedom, Samleie, og Ægteskab. på Brummers Forlag, Kbh. 1798-1802.
Bind 1
redigérDeltitel: Den krænkede og ukrænkede Møedoms Tegn og Værd. Efter physiologiske, moralske, og Nationalbegreber.
Oversat fra tysk [af Rasmus Frankenau]
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798. (1815 udg. : C. Græbe)
(XVI)+279 sider.
[S. V-X]. Forord.
[S. XI-XVI]. Indholdsfortegnelse.
Første Afsnit.
S. 1. Møedommens Væsen.
S. 2. Physisk Møedom. Qvindelige Kiøndele. Tegnene paa den saavel tilstædeværende, som tabte Møedom.
A. Tilforladeligere Tegn:
1. Hymen.
S. 17. Hymens Existens.
S. 27. Hymens Natur.
S. 27. a. Sammes naturlige Tilstand.
I hensigt til
S. 27. aa. Bygning.
S. 28. bb. Skikkelse.
S. 29. cc. Stilling.
S. 30. dd. Maade at tilintetgiøres paa.
S. 30. b. Naturen modstridende Tilstand
I hensigt til
S. 31. aa. Bygning.
S. 32. bb. Skikkelse.
S. 36. cc. Stilling.
S. 36-37. dd. Antal og Tilintetgørelse.
S. 49. 2. De snevre og hyppige Folder i Moderskeden.
S. 55. 3. Blodforliis ved første Avledaad.
S. 57. 4. Smerte.
S. 58. Almindelige Tegn efter Faselius og Mayer.
S. 59. Almindelige Tegn efter Plenk og Mayer.
S. 60. B. Mindre tilforladelige, og bedragelige Tegn.
S. 60. 1) En farvet Ring om Øinene.
S. 60. 2) Næsebruskens Haardhed.
S. 60. 3) En klar og reentonende Stemme.
S. 60. 4) Halsens Tykkelse.
S. 62. 5) Brystvorternes Farve.
S. 63. 6) Melk i Brysterne.
S. 64. 7) Urinen; og Maaden at lade den paa.
S. 64. 8) Haarenes Tilstand paa Venusbakken.
S. 65. 9) Jomfrubadet.
S. 66. 10) Møedommens Lugt.
S. 67. Almindelig Fortegnelse over disse Møedoms Tegn.
S. 68. Resultater.
S. 69. Hymens Nytte.
S. 73. Over den tabte Møedoms Gienskaffelse ved Konst, Sygdom, og Natur.
S. 81. Møedommens Undersøgelse for Retten.
S. 88. Exempler af Kasuistiken, paa Møedommens Berøvelse, og Voldtægt.
S. 90. Hvorvidt er Voldtægt muelig?
S. 93. Kan Besvangrelse finde Sted efter Voldtægt?
S. 93. Er Besvangrelse muelig ved Møedommens Berøvelse?
S. 94. Kan en Sovende, uden al Medvidende, berøves sin Mødom, eller stupreres?
S. 97. En død Pige besvangres.
S. 100. En Pige faaer en Sovedrik, og besvangres under sin Døsighed. Uddraget af Akter.
S. 103. Bør en Voldtagen bære Brudekrandsen paa sin Bryllupsdag?
S. 110. Moralsk Møedom.
Andet Afsnit.
S. 115. Over Brudgommens Ret at fordre en ukrænket Møedom af sin Brud.
Tredje Afsnit.
S. 128. Adskillige Folkeslags Begreb om den physiske Møedoms Værd.
S. 128. 1) Nationer som fordre synlige Møedomstegn hos deres Brude.
S. 128. Ebræer.
S. 139. Hindus.
S. 141. Arabere.
S. 148. Ægypter.
S. 150. Maurer.
S. 153. Negere.
S. 158. Siberiske Tartarer.
S. 159. Kirgiser.
S. 159. Tscheremisser.
S. 160. Tschulimske Tartarer.
S. 160. Ostiaker.
S. 160. Kasamiske og Orenburgske Russer.
S. 160. Russer, Molorusser, Smaarusser
S. 161. Tschuwascher.
S. 161. Polakker; Lithauer; Moldauer; Vallaker.
S. 162. 2) Folkeslag som sætte Priis paa den qvindelige Kydskhed, men ej fordre synlige Møedoms Tegn.
S. 163. Græker.
S. 167. Spartanerinder.
S. 169. Cyanerinder.
S. 170. Romerinder.
S. 186. Germaniske Piger.
S. 197. Nyere Nationer af celtisk Herkomst. (En Undtagelse giøre Steiermarkerne, og Schwarzwalderne. Hiine sætte ingen Priis paa Møedommen; disse holde Prøvenætter).
S. 205. Folkeslag som deels ingen Møedom fordre, deels endog foragte den.
S. 207. Aarsagen til sligt.
S. 207. Kamtschadaler.
S. 208. Lapper.
S. 208. Islændere.
S. 209. Qvitoanere [Peru]
S. 209. Brasilianere.
S. 210. Naudvessis.
S. 210. Karaiber.
S. 211. Nyeandalusier.
S. 211. Amerikanere.
S. 212. Mexikanere giorde forhen en Undtagelse heri.
S. 213. Negerfolkeslag.
S. 213. Sydlige Asiater.
S. 213. Madagasser.
S. 214. Arrakanesere.
S. 214. Thibetanere.
S. 215. Taulistanere.
S. 215. Tunkinesere, Peguanere og Siamesere.
S. 216. Beboerne af de kanariske Øer og Kongeriget Kongo.
S. 216. Tyrker og Persere.
S. 216. Pigeauction i Dahomey.
S. 219. Adskillige mideanitiske Stammer indviede Baal Peor Møedommen.
S. 219. Babylonierne, Mylita.
S. 221. Cyprier, Armenier og Phønizier.
S. 221. Indianerne paa Koromandelkysten, paa Goa, offre Guden Priapus Møedommen.
S. 222. Paa Kysten af Malabar ydes dette Offer Kongerne.
S. 223. Mosamæerne og de baleariske Øers Beboere.
S. 223. Kongen af Kalikut overlader Præsten Møedommen.
S. 224. I Konchin have Bonzerne denne Rettighed.
S. 224. Herrerettens Oprindelse.
Tredie Afsnit.
S. 225. Midler, som adskillige Folkeslag have betient sig af, for at bevare deres Koners Kydskhed og Døttrenes Møedom.
S. 226. Skinsygevandet.
S. 229. Serailer og Harems.
S. 229. Gildingers Oprindelse.
S. 231. Instibulation, og dens forskiellige Arter hos Drenge og Piger.
S. 241. Fodkiæder.
S. 242. Mumbo Jumbo.
S. 244. Klokker.
S. 245. Øreskrivtemaal.
S. 245. Italienske Laase.
S. 246. Duegnas.
S. 250. Et nyt Jomfrubelte anbefales.
S. 250. Sammes Beskrivelse.
S. 254. Den eeneste Betingelse under hvilken de Skiønne kan vorde fritagne for dets Brug.
Fierde Afsnit.
S. 255. Om de, høiere Væsener indviede Møer.
S. 255. Eremiters, Munkes og Nonners Oprindelse.
S. 256. De vestalske Møer i det gamle Rom.
S. 264. Solens Møer i Peru.
S. 265. Gudindviede kristelige Møer.
S. 272. Kydske Betænkninger af den hellige Augustinus.
[[S. 275-79] Forklaring over hosstaaende Afbildninger paa de qvindelige Kiøndele.]
Bind 2
redigérDeltitel: Samleiet. Et physiologisk, historisk og philosophisk Skilderie. Første Deel.
Oversat fra tysk [af Rasmus Frankenau]
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798.
(XII, inkl. mgl. deltitel og titelblad)+295 sider.
[S. V-VIII]. Fortale. (Af forfatteren (Flittner), dat. Berlin Februar 1797)
[S. IX-XII]. Indholdsfortegnelse.
Første Afsnit.
S. 1. Om de forskiellige Avlingstheorier.
S. 5. Evolutionstheorien.
S. 19. Systemet om Sæddyrene.
S. 24. Panspermien.
S. 25. Epigenesesystemet.
S. 26. Det Buffonske System.
S. 30. La Kamus’s System.
S. 31. De Gamles plastiske Kraft.
S. 32. Stahlianerne.
S. 33. Wolffs væsentlige Kraft.
S. 34. Needhams vegeterende Kraft.
S. 36. Blumenbachs Dannelsesdrivt.
S. 47. To nye Avlingstheorier af Heinlein og Grosse.
Andet Afsnit.
S. 50. Om det menneskelige Legemes Kiønsforretninger.
S. 51. Kiønforskielligheden overhoved.
S. 54. Mandlige Avlelemmer.
S. 55. Testiklerne og Pungen.
S. 63. Sædblærerne.
S. 63. Prostata.
S. 64. Den mandlige Lem og dens Turgescenz
S. 70. Den mandlige Sæd.
S. 77. Om Sædens Overgang i Blodet.
S. 82. Qvindelige Kiøndele.
S. 82. Maanedligt Blodløb.
S. 92. Undfangelse, Svangerskab og Fødsel.
S. 101. Om Overbesvangring.
S. 105. Om Modermærkerne.
S. 121. Om Konsten, efter Behag at avle Piger eller Drenge.
Tredje Afsnit.
S. 135. Om Elskovens Nydelse.
S. 135. Kiøndrivtens og Mandbarhedens første Yttring.
S. 148. Physiske Aarsager til den for tidligt vaagnende Kiøndrivt.
S. 152. Elskovsnydelsens naturlige Grændser.
S. 161. Den dyriske Kiøndrivts Tilstand.
S. 190. Om Afholdenhed og dens Følger.
S. 206. Tiden og Maaden at foretage Avlingsværket.
Fierde Afsnit.
S. 224. Om Manglerne ved Kiønsforretningerne og Maaden at helbrede dem.
S. 225. De mandlige Kiønsdeles Feil.
S. 225. Den mandlige Lems egne Feil.
S. 232. Testiklernes Mangel og Sygdomme.
S. 233. Sædens Fordærv.
S. 235 Dorskhed til Samleie, Svækkelse o.s.v.
S. 236. Visse Næringsmidler, som man har formodet at være Aarsager til Uformuenhed.
S. 238. Moralske Aarsager til Uformuenhed.
S. 243. De qvindelige Kiøndeles Feil.
S. 248. Almindelige Forslag, og forsøg at hæve den ufuldkomne Frugtbarhed.
S. 259. Grahams himmelske Seng.
S. 266. Lægemidler mod almindelig Nærvesvækkelse.
Femte Afsnit.
S. 286. De nærmere Følger af et ureent Samleie, saavelsom de sikkreste Forebygningsmidler mod Smitte.
Bind 3
redigérDeltitel: Over Konsten, at opnaae en høi Alder. Et opløst Problem, hvorledes Parringsdrivten bør behandles, fra dens Opvaagnelse til dens Ophør, og benyttes til at forsøde og forlænge Livet, med Besvarelse paa de vigtigste herhen hørende Spørgsmaale. Første Bind.
Oversat fra tysk [af Rasmus Frankenau]
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798.
XIV+[II]+300 sider.
[S. I-II] Plan og Indhold.
S. 1. Hvorledes kan man under Nydelsen af den physiske Elskov, i Stedet for at svække, og miste Legemets Kræfter, snarere styrke og forædle dem?
S. 87. Ynglingen i hans moednede Mandbarheds Periode, indtil den Tidspunkt, da hans Vext er fuldendt.
S. 118. Manden, fra hans fem og tyvende, til hans fem og fyrretyvende Aar, med Hensyn paa den physiske Elskovs Nydelse.
Anden Afdeling.
S. 170. Over de vigtigste Omstændigheder der have Indflydelse paa det vordende Menneske i Undfangelsens Øieblik, og under Svangerskabet.
S. 179. Gives der virkelige Arvesygdomme?
S. 197. Om Statspolitiet er beføiet at forbyde Personer der ere beheftede med arvelige Sygdomme, Ægteskab?
S. 202. Avlingens og Undfangelsens Øieblik.
S. 213. Adskillige Omstændigheder ved Undfangelsen.
S. 217. Kan en Kone under hendes Svangerskab vorde besvangret paa ny?
S. 244. Svangerskabets Tegn.
S. 255. Levemaade og konstige Hielpemidler, under Fremgangen af Svangerskabet.
S. 284. Den Fødende, og Barselkonen.
Bind 4
redigérDeltitel: Ynde og Skiønhed af Konstens og Naturens Mysterier for givte og ugivte Fruentimmere.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798.
[XII] +(X, inkl. titelblad)+180 sider.
[S. III-VI] Til Apologie for den qvindelige Smags Dannelse.
[S. VII-X] Indholdsfortegnelse.
Første Deel.
S. 1. I hvilken Skiønheds og Yndes Væsen i den qvindelige Skikkelse udviskes.
S. 10. Skiønhed er en Naturnødvendighed, Ynde er Frihedens Tilsynekomst.
S. 15. Hvilke Bevægelser ere skikkede for Ynde?
S. 23. Over Udtryk i den mandlige og qvindelige Form.
S. 25. Den skiønneste Qvinde.
S. 31. Tegning af den grædske Skiønhed.
S. 34. Hvad Aandsudtryk kan der ligge i den skiønne Qvindes Ansigtsdannelse, uden at hæve eller forstyrre Skiønheden?
S. 38. Mandens Skiønhed.
S. 42. Hvilken Art af Aandsudtryk i den skiønne Mands Ansigtsdannelse truer Skiønheden med mindst fare?
S. 58. De indvortes og udvortes Feil, der tilintetgiøre den qvindelige Skiønhed.
S. 63. Den ufordærvede Naturpige.
S. 66. Hvorfra erholdt Pigen og Konen denne høie Skiønheds Adel?
S. 69. De fortrinligste Midler til at fremstille den qvindelige Skiønhed i dens forhøiede Fuldkommenhed.
Anden Deel.
S. 81. Om Midlerne til at bevare og forhøie den qvindelige Skiønhed.
S. 81. Forskiønnelsesdrivtens Almeenhed blant det smukke Kiøn.
S. 83. Forskiønnelsesdrivten blant Fruentimmere af de raae Nationer.
S. 92. Almindelige Midler til at bevare Helbred og Skiønhed.
S. 102. Særdeles Skiønhedsmidler.
S. 103. Skadelige Skiønhedsmidler.
S. 113. Uskadelige Forskiønnelsesmidler.
S. 113. Italienske Masker.
S. 115. Ansigtets Vaskning og lemfældige Gnidning.
S. 117. En slap og bleg Huds Forbedring.
S. 118. Raad mod en guul Ansigtsfarve.
S. 119. Raad mod en skruppet og skiør Hud.
S. 121. Raad mod en meget rød Ansigtsfarve.
S. 122. Raad mod en brunrød farve.
S. 124. Middel mod Sprekker i Huden og imod Soelbrand paa Reiser.
S. 124. Middel mod Fregner.
S. 126. Middel mod gule Hudpletter.
S. 127. Middel mod sorte dito.
S. 128. Middel mod Pletter efter Fald og Stød.
S. 129. Middel mod en af Solen brunet hud [sic]
S. 129. Middel mod røde Pletter.
S. 129. Middel mod Finner.
S. 130. Middel mod røde Pletter af Insektstik.
S. 131. Middel mod Vorter.
S. 135. Middel mod Pletter efter Kopper.
S. 137. Middel mod Koppearr.
S. 137. Middel mod Udslag i Mundkrogene.
S. 138. Middel til at befordre Øiebrynenes Vext.
S. 139 Middel til at befordre Haarenes Vext paa Øielaagene.
S. 139. Fremdeles Hovedhaarets Vext.
S. 143. Middel til at giøre Haarene krusede og lokkede, uden Brænding.
S. 143. Middel til at fordrive dem.
S. 144. Middel til at fordrive Haarets Rødhed.
S. 144. Det beste Øiemiddel.
S. 144. Middel til at forbedre Tænderne og Tandkiødet.
S. 149. Middel til at befordre Halsens Hvidhed.
S. 149. Middel til at giøre Hænderne hvide og bløde.
S. 151. Maaden at tilberede de hertil brugelige Handsker.
S. 151. Middel til at forskiønne Neglene paa Fingrene.
S. 154. Over den qvindelige Forskiønnelse ved Klædedragt.
S. 154. Hovedpynt.
S. 157. Snørliv.
S. 161. Halstørklæde.
S. 163. Overdreven Pynt.
S. 164. Sørgedragt.
S. 165. Almindelig Toilett[e]regel.
S. 169. Dragtens Farve.
S. 169. Snit og Folder
S. 171. Farvernes Valg.
S. 176. Almindelige Regler for Pynten.
S. 179. Pariserindernes nyeste Dragt.
Bind 5
redigérDeltitel: Elskovs Fest eller Bryllups-Skikke hos forskiellige ældre og nyere Nationer.
Oversat fra tysk af Rasmus Frankenau, Doctor Medicinæ.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1799.
[VIII]+256 sider.
Første Deel.
S. 1. Grækers og Romeres Digte om Elskovs Oprindelse og Egenskaber.
S. 11. Platos Aabenbaring af Elskovs Philosophies Mysterier.
S. 20. Nærmere Udvikling af Elskovs Væsen.
S. 25. Elskovs Genius blant ældre Folkefærd.
S. 37. Grækere.
S. 48. Romere.
S. 58. Riddertiderne og Middelalderen.
S. 76. Det saa kaldede Bettsprung.
S. 82. Prøvetid.
S. 86. Minnesange.
S. 86. Blant nu tilværende Folkefærd.
S. 87. Laplændere.
S. 92. Esther.
S. 97. Letter.
S. 100. Morduaner.
S. 102. Siberiske Tartarer.
S. 104. Kamtschadaler.
Anden Deel.
S. 110. Nyere Græker.
S. 111. Tyrker.
S. 114. Perser.
S. 116. Beduiner.
S. 120. Hindus.
S. 130. Elskovs Genius hos Østerlænderne.
S. 140. Georgier.
S. 147. Macasser.
S. 149. Philippiner.
S. 149. Siameser.
S. 150. Javaner.
S. 151. Formasaner.
S. 152. De indiske Koners Opbrændelse.
S. 163. Sineser [Kineser]
S. 167. Japaneser.
S. 170. Maurer.
S. 175. Negere i Senegambien.
S. 180. Negrene paa Sierraliona.
S. 184. Negrene paa Guldkysten.
S. 192. Negrene i Kongo og Loango.
S. 193. Hottentotter.
S. 195. Arrakaneser.
S. 197. Nordamerikaner.
S. 198. I Kanada.
S. 200. Pensylvanien.
S. 201. Terrafirma.
S. 203. Indianere i Guinea.
S. 205. Indianere i Qvito. [Peru]
S. 205. Sabbæer.
S. 208. Marlakker.
S. 213. Wallacher.
S. 220. Serber.
S. 223. Hollændere.
S. 232. Herrnhuter.
S. 237. Jøder.
S. 242. Forlovelsesringen.
S. 244. Brudekrandsen.
S. 250. Brudgomsskiorten.
S. 255. Fakkeldandsen.
Bind 6
redigérDeltitel: Ægtebaandet. Første Deel.
Oversat fra tysk af J. F. Bergsøe, Licentiatus Medicinæ.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800.
[2]+[2]+170 sider.
[S. 1-2]. Forerindring. [Den ægteskabelige Forbindelse er hovedemnet for bogen]
[S. 3-4]. Indholdsfortegnelse.
Første Afdeling.
S. 1. Fremstilling af Ægteskabet og det ægteskabelige Liv, efter Nationernes Historie og Love.
S. 3. Om Ægteskabets Oprindelse.
S. 10. Ægteskab mellem Blodforvante.
S. 13. Ægteskab mellem Beslægtede. Efter de mosaiske Love.
S. 16. Ægteskab mellem Beslægtede. Efter Solons og Lykurgs Love.
S. 17. Tidlige Ægteskaber.
S. 20. Polygamie.
S. 26. Polyandrie.
S. 29. Brudkiøb.
S. 45. Hustruernes Behandling, Agt og Foragt.
S. 48. Opmuntringer til Ægteskab. Straffe for Ugifte.
S. 66. Straf for Ægteskabsbrud.
Anden Afdeling.
S. 85. Ægteskabets Skiebne under Biskopperne og Paverne.
Tredje Afdeling.
S. 93. Ægteskabets Formaal.
Fierde Afdeling.
S. 98. Hindringer for Ægteskab.
S. 100. Naturlige Ægteskabsforhindringer.
S. 113. Lovlige Ægteskabsforhindringer.
S. 120. Forlovelsens og Ægteskabscontractens juridiske Virkninger.
S. 122. Ægtefolks personlige Rettigheder og Pligter mod hinanden.
S. 127. Ægteskabets juridiske Virkninger i Henseende til Formue.
Femte Afdeling.
S. 133. Om Skilsmisse.
S. 133. Ægteskabets Ophævelse ved Lov og Dom.
S. 149. Ægteskabets Ophævelse ved Døden.
S. 151. Undersøgelse af Grundene for og imod Ægteskabsskilsmisse.
S. 165. Straf for Ægteskabsbrud.
Bind 7
redigérDeltitelblad: Ægtebaandet af Naturens og Borgerstandens Archiv. Anden Deel. Den moralske Ægtestands Codex.
Oversat fra tysk af K. L. Rahbek, forhen Professor ved Kiøbenhavns Universitet.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800
[XIV]+206 sider
[S. I-XIV]. Indledning. [Parringsdriften. Menneskets overlegenhed over alle andre dyr.]
S. 3. Indledning. Om Hensigten af Kiønnenes Forskiellighed.
S. 16. Om Kierlighed og dens Virkninger, især i physiologisk Henseende.
S. 30. Kiærlighedens Apologie.
S. 42. Nærmere Bestemmelse af Kiønnenes Naturanlæg.
S. 89. Maae man give et ungt Fruentimmer Romaner i Hænde?
S. 103. Dannelse ved Omgang.
S. 104. Valget af en Elsker og Ægtemand.
S. 124. Hvorfra den daglige Erfaring af saa mange misfornøiede Ægteskaber?
S. 125. Almindelige Kilder til huuslig Uroe, og Utilfredshed.
S. 134. Aarsager til misfornøiet Ægtestand.
S. 201. For endnu med eet Blik at overskue Ægtelyksalighedens Elementer.
S. 205. Til Slutning.
Bind 8
redigérDeltitel: Samleiet. Et physiologisk, historisk og philosophisk Malerie. Tredie Deel.
Oversat fra tysk af J. F. Bergsøe, Licentiatus Medicinæ.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800.
[XVI]+188 sider.
[S. I-XIV]. Forberetning.
[S. XV-XVI]. Indholdsfortegnelse.
S. 1. Forberetning. Et blik paa Menneskeslægtens moralske Forfatning. Haab om Bedring.
Første afdeling.
S. 1 Kiønsnydelsens Moralitet. Almindelig Morallov.
S. 21. Kiønsdrivtens Naturøiemed; de Pligter, som i Hensyn til samme paaligge Mennesket.
S. 33. Indflydelse af Kiønsdrivten paa Characterdannelsen overhoved.
S. 45. I hvilken Forbindelse maae denne Drivt staae med Menneskets øvrige Anlæg, naar den skal befordre Humaniteten.
Anden Afdeling.
S. 50. Kilderne til den udsvævende Kiønslyst.
S. 54. Feil i Opdragelsen i særdeleshed i Henseende til Føleevnen.
S. 59. Fordærvelse ved Lecture.
S. 62. Religion.
S. 64. Levemaade og Luxus.
S. 67. Fordærvelse ved Sprog og Omgang.
S. 74. Lovgivning og Lovforvaltning, især i Henseende til Uskyldighedens Forførelse.
S. 92. Statsforfatning.
S. 94. De staaende Krigshære.
S. 98. Det store Personale af Civilbetientere.
Tredje Afdeling.
S. 102. Om Forbedringen af Sædeligheden i Almindelighed og den udartede Kiønslyst i Særdeleshed.
S. 107. Gaar det frem eller tilbage med Menneskeheden.
S. 117. Menneskets Opdragelse til Menneske.
S. 123. Forbedring af den borgerlige Forfatning fornemmelig ved at skaffe de offentlige Vellysttempler bort.
S. 124. Hvo skal afgiøre om de bør taales, Moralen eller Politiken.
S. 130. Er offentlige Bordellers Indførelse virkelig et ringere Onde, ved hvis Tilstædelse et større undgaaes.
S. 141. Nærmere Fremstilling af Bordellernes physiske, moralske og politiske Følger.
S. 157. Deres Indflydelse paa Nationen i Almindelighed.
S. 175. For hvilken Classe af Statens Borgere kunde vel Bordeller anlægges?
S. 180. Concubinatet.
Bind 9
redigérDeltitel: Samleiet. Et physiologisk, historisk og philosophisk Malerie. Andet Bind.
Oversat fra tysk af Rasmus Frankenau, Doctor Medicinæ.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800.
[XX]+388 sider.
[I-II] Forerindring.
[III-XII]] Indholdsfortegnelse
[XIII] Indledning.
Første Afsnit.
S. 1. Lovlig Bestemmelse for det ægteskabelige Samleie blant forskiellige Folkefærd. Blant Jøder, Grækere, Muhamedaner, Østerlændere. En Dronning af Arragonien bestemmer Antallet for de ægteskabelige Omfavnelser. Det offentlige Samleie i Frankrige.
Andet Afsnit.
S. 12. Afhold fra Samleie af religieus Afsky, under det Maanedliges Periode, under Svangerskab og Barselseng blant forskiellige Folkefærd. Munkemoral over Forplantningsvæsenet. De grædske, israelitiske og siberiske, amerikanske og flere Fruentimmeres Ureenskab.
Tredie Afsnit.
S. 21. Kiønsdrivtens Udartelse blant raa og ukultiverte Folkefærd, fra Old-, Middel- og Nutiden. Gamle Nationer. Ebræere, deres Friller, offentlige Skiøger. Skørlevnet helliget ved Religionen. Nationens Forfald.
S. 30. Egyptere. Kongelige Bolersker. Qvindekydskhed, som middel til at giøre Blinde seende. Isis’s Præsters hellige Elskov. De egyptiske Fruentimmeres gruelige Udsvævelser. Thonis fordrer Betaling for en drømt Nydelse af hendes Ynder. Ligenes Misbrug. Kleopatra.
S. 45. Babyloniere. Mylitta, Gudinden for Elskov. Belus’s Præsters skiændige Udsvævelser. Babyloniernes Orgier.
S. 48. Meder. Kastrerede allerede deres Slaver.
S. 48. Massageter. Deres Fællesskab i Koner.
S. 49. Lydier. Den berømte Skiøge Omphale. En lydisk Dronnings Blufærdighed.
S. 52. Perser. Darius’s Luxus. De til kongeligt Samleie indbudne Frillers Pynt og Balsamering. Kongernes Blodskam. Den paa en grusom Maade reddede qvindelige Ære.
S. 54. Sybariter. Deres Blødagtighed og Overdaad.
S. 55. Grækere. Pallatiderne i Heltealderen. Grækernes Mandselskov, Qvindeelskov. Solon indfører Venus’s Pandemos offentlige Dyrkelse. Stedse høiere stigende Luxus. Fruentimmernes yppige Levemaade. Sokrates besøger Skiøgen Theodota. Aspasia. Alcibiades. Hetære. Lais. Phryne. Thais. Skiøgernes Skatafgivter. Adskillige philosophiske Skiøger. Deres Patriotisme. Bacchanters og Mænaders Raserie. Republikens Forfald.
S. 131. Spartisk Qvindeelskov. Sparternes Opdragelse. Kiim til Forderv. Andromanere. Sapho. Mænds og Qvinders Overdaad og Laster.
S. 153. Romere. De Bacchiske Hemmeligheder. Yppighed i Rom. Qvindernes Tøilesløshed og Ubluhed. Ugivt Stand. De første Kaiseres, deres Gemalinders og Døttres Udsvævelser. Kaprea Middelpunkten for alle fæiske Vellyster. Messalina. Offentligt Bordel i det kaiserlige Pallads. Neros Giestebud. Offentlige Formælinger mellem Mænd og Ynglinger. Hostins’s Uteerligheder. Romerindernes rasende Lyster ved Bona Dea’s Fest. Pathiker. Offentlige Skiøger indskrevne hos Aedilerne. Aphrodisier og Florealier. Utugtens Fester. Det romerske Riges Fald.
S. 207. Middelalderens Folkefærd. Sædernes Forderv blant de Tydske. Tøilesløse Udsvævelser blant Vandaler, Gother og Franker. Italienernes Laster. Pave Sixtus IV den første Kobler i Rom, tillader Sodomie. Ribauds. Engelske Galanterier. De Franskes og deres Dronningers Udsvævelser. Brudenes Besigtigelse. Kaiser Sigismund dandser med Skiøger paa offentlig Gade; hans vellystige Gemalinde, hans fordervede Hof. Bordeldronningen i Nürnberg. Præstebørn. Beguinhuse. Ryggesløs Geistlighed. Den aandelige Dands. Eselsfesten. Narrefesten. Franske Dronninger og deres Hofdamer, de første Koblersker. Mignons. Opskaarne Buxer. Riddernes Orgier. Rettergangssteder for Elskov. Tøilesløse Udsvævelser i det sextende Aarhundrede. Kilderne til denne Forderv. Kiønsdrivtens nærværende Tilstand blant forvildede, i Oplysning stigende og oplyste Folkefærd. S. 256. Siberiske Folkefærd. Deres Foragt for Fruentimmerne. Kamtschadaler. Amerikanere. Fruentimmernes Falbydelse. Afrikanere. Deres Tilbøielighed for Kiønsnydelsen. En berømt Kokette blant Negerne. Sydsøeboere. Give deres Døttre til Priis. Dronning Oberea. Errioys. Asiater. Skiøger i Peking. Nangasackti. Tunkin. Pegu. Siam. Østerlændere. Deres Harems. Fruentimmernes Vellystdrivt. Deres Dandserinder. Deres bolerske Konster. Kort Afridsning af Kiønselskovens Tilstand i Europa.
S. 300. Kilder til Usædelighed.
S. 302. Russisk Qvindeelskov. Kourtisaner og Glædespiger i Petersborg. Den bedragne polske Fyrste. Illyrier. Wallacher o.s.v. Deres Slaverie og Raahed. Englændere. Damernes Karakteristik. Konesalg. Fornemme Skiøger. List of Ladies. Spaniere. Deres Elskov. Kortejos. Fandango. Offentlig Vellysthandel. Frankrige. Nationens Yppighed. Elskovs Nydelse i Paris. Skiøgernes Klassifikation. Deres Haandtering. Vestaler. Italienere. Tilbøielighed for Elskov. Præstegalanterie. Cicisbeat. Roms Yppighed. Neapel, Genua, Florenz. Eminenzernes Pæderastie. Tydskland. Sædernes Vildhed i Baiern, München, Wien. Qvindeelskovens Tilstand der. Offentlige Skiøger. Fødselsstiftelse. Berlin. Offentlige Skiøger og deres Levemaade. Ruffersker. Pæderastiens Aftagelse. Leipzig. Beslutning.
Bind 10
redigérDeltitel: Den Kunst at være lykkelig med Mænd, efter Goethe, Lafontaine, Wieland og J.J. Rousseau.
Oversat fra tysk af K. L. Rahbek, Professor.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1801
220 sider.
S. 1. Indledning. Grundtræk af Menneskekundskab.
s. 28. Den elskværdige Møe.
S. 69 Den Kunst at behage Mændene.
S. 97. De skiønne Kunster.
S. 173. Pigens Politik i Henseende til Omgang med Mandkiønnet.
S. 183. Den Politik at finde en retskaffen Mage.
s. 190. En Mages Valg.
Bind 11
redigérDeltitel: [Den Kunst at være lykkelig med Koner, efter Goethe, Lafontaine, Wieland o.fl. Et Sidestykke til den Konst, at være lykkelig med mænd]?
Oversat fra tysk af K. L. Rahbek, Professor.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1802
146 sider.
S. 1. Indledning. Kiønnets Karacteristik. Kvinden er vægrende, manden er bedende.
S. 17. Den elskværdige Mand. Forskellige mandetyper og karakterer. Den urbane mand (sic).
S. 95. At forlænge Kiærlighedens Lykke ind i Ægtestanden.
Bind 12
redigérDeltitel: Mine Bekiendelser om Qvindekiønnet. En Nytaarsgave for begge Kiøn.
Oversat fra tysk af Dr. Frankenau.
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1802
[II]+199 sider. + [4] s.
[I-II] Fortale. Om denne dels indhold: Avlingsteorierne – bestemmelse af barnets køn, allerede ved samlejet (sic) – Moderkagens oprindelse og dannelse.
S. 1. Til Qvindekiønnet. 530 paragraffer om Fruentimmeres forventede opførsel, kunnen, elskov m.m.
Bind 13
redigérDeltitel: [Konsten strax ved Samleiet at bestemme det Barns Kiøn, som man vil avle, tilligmed et Oversyn over alle Avlingstheorier og et fuldkomment System af denne saa vigtige Natursyssel.] ?
Oversat fra tysk [af F. Møller]. [Oversat og forkortet efter J. A. Milliots franske Original af F. Møller (sic), iflg. Bibl. Dan. – Millot=Flittner?]
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1802
[II]+144 sider
I-II: Fortale
[Første Deel.]
S. 1. Første Kapitel. Theorien om Sædvædskerne.
S. 2. Andet Kapitel. Theorien om Æggene.
S. 4. Tredje Kapitel. Theorien om Sæddyrene, eller Animalisterne.
S. 6. Fierde Kapitel. Æggetheoriens Inddeling og Bestemmelse.
S. 8. Femte Kapitel. Tiltrækningssystemet.
S. 11. Siette Kapitel. Beviser for Æggenes Tilvær.
S. 17. Syvende Kapitel. Den rimeligste Mening om Menneskets Forplantningssyssel.
Anden Deel.
S. 29. Første Kapitel. Om Moderkagen i Almindelighed.
S. 42. Andet Kapitel. Min Meening om Moderkagens Oprindelse og Dannelse
S. 58. Tredie Kapitel. Om Blodets Omløb og dets Tilberedelse i Fosteret.
S. 69. Fierde Kapitel. Om Oversvangringen (superfoetatio).
Tredje Deel.
S. 78. Første Kapitel. Om Æggegangene.
S. 81. Andet Kapitel. Om Æggestokkene.
S. 106. Tredje Kapitel. Om Liigheder og Uliigheder.
S. 116. Fierde Kapitel. Maaden, strax under Samleiet at bestemme Barnets Kiøn.
S. 124. Femte Kapitel. Erfaringer og Beviser for den vilkårlige Bestemmelse af et vist Kiøn under Befrugtningen.
S. 130. Siette Kapitel. Forklaring over et Særsyn, som Michael Procope Couteau, der vilde avle Drenge ved at befrugte den venstre Æggestok, iagttog.
S. 140. Syvende Kapitel. Resultatet af de hidtil opgivne Grundsætninger.