En sørgelig ny Vise om Arrestanten Thomas Thomasen Bisp
En sørgelig ny Vise.
om
Arrestanten
Thomas Thomasen Bisp,
der
for Ved Gift at have ombragt sin Kone, er dømt at knibes med gloende Tænger, Haanden levende afhugges, derefter Hovedet ligeledes afhugges og Lægemet lægges paa Steile, og Hovedet tilligemed Haanden sættes paa en Stage.
Mel. Hvor veedhvor nær mig er min Ende.
Alt det man nu for Tiden hører
Er sielden godt men Grusomhed
Saa dette som jeg nu fremføre
Kan jeg og næsten skjælve ved
At høre saadan Grusomhed,
Som denne Ægtemand bedrev.
I 16 Aar de monne leve
Alt udi kjerligt Ægtestand,
5 Børn hans Hustru monne føde
Og han var en retskaffen Mand
Den Roes man nu jo høre
At han var aldrig en Tyran.
Men Aaret før han fik isinde
At øve denne Skjendighed,
Imod hans kiere gode Qvinde,
Da fandt han paa, og fattede
En Kierlighed som var i Løn
Til Pigen som maaske var skjøn.
Derfor han da en Gift berede
Som skilte Konen ved sit Liv
For Staalet derfor han maa Bløde
Det var for Gierningen han drev,
Men dette er jo aabenbar
At Pigen hun jo Aarsag var.
Nota.
Efterat Arrestanten, Thomas Thomasen Bisps Hustrue, Maren Justdatter, den 23de Juni f. A. ved Døden var afgaaet og den 28de s. M. var begraven, gjorde Forvalter Plesner under 2den Juli næstefter Anmeldelse til Stedets Dommer om, at efter Rygtet skulde bemeldte Afdøde af sin Mand ved Gift være ombragt, og at der fandtes mistænkelige Omstændigheder, som bestyrkede dette Rygtes Sandhed. I Anledning heraf blev under 3die s. M optaget et Forhør, som fortsattes Natten igjennem og næste Dag, hvorunder Arrestanten strax tilstod Forbrydelsen, og gav om sammes Anledning og Udførelse en fuldstændig Forklaring, hvis Indhold er følgende: Arrestanten havde i 16 Aar levet i Ægteskab med ovennævnte sin Hustru, uden at der, hvilket af Arrestantens Sjelesørger, Amtsprovst Jansen, er bevidnet, og af flere Vidner er forklaret, havde fundet nogen Uenighed eller ond Forligelse Sted mellem disse Ægtefolk; ja Førstnævnte har endog i Attest yttret, at Hustruen havde for ham roest Arrestanten som en omhyggelig Ægtefælle og anseet sig ret lykkelig med ham. Omtrent et Aar før Forbrydelsen skeete, havde Arrestanten, efter sin Forklaring, fattet mere end almindelig Fortrolighed til og Godhed for en hos ham værende Tjenestepige, den under Sagen ogsaa Tiltalte, Anne Magarethe Christensdatter, hvilken Tilbøielighed Tid efter anden tiltog saaledes, at de lovede hinanden Ægteskab, dog kun først, naar hans Kone, der efter sin sidste Barselseng var noget svagelig, ved Døden var afgaaet. Da dette imidlertid — efter bemeldte Piges Tykke — varede noget længe, foreslog hun ham flere Gange i sidstafvigte Foraar at skaffe noget Rottekrudt, da hun havde hørt at Mennesker kunde døe deraf, og give sin Kone dette; dog skete dette ikke før Pintsedag da han lovede sin Broder at skaffe ham noget Rottekrudt til at kurere en Koe med, han kjøbte da hos en Mand i Nørøxe for 6 ß., og aftog omtrent ¼ Deel og gav sin Kone det paa et Stykke Smørrebrød hvoraf hun døde efter 6 Dages Piinsler. Som en Følge deraf er han ved samtlige Retter tildømt: "At knibes med gloende Tænger, først paa det Sted hvor Misgjerningen er begaaet, 3 Gange mellem dette og Retterstedet og tilsidst paa Retterstedet; derefter den høire Haand afhugges og Hovedet ligeledes afhugges, Kroppen lægges paa Steile, og endelig Hovedet og Haanden sættes paa en Stage."
Dog har det paa Cancelliets Indstilling behaget Hs. Majestæt at eftergive ham Tængerne og Haandens Afhugning, hvorimod det det øvrige af Dommen fuldbyrdes.
Faaes hos Triblers Enke, Ulkegaden 107.