Edvard 8. af Det Forenede Kongerige. Afskedstale

OMSIDER er det Øjeblik kommet, hvor jeg selv kan sige nogle Ord. Jeg har aldrig ønsket at lægge Skjul paa noget, men indtil nu har forfatningsmæssige Hensyn forbudt mig at tale.
For nogle faa Timer siden udførte jeg min sidste Regeringspligt, og nu, da jeg er blevet efterfulgt paa Tronen af min Broder, Hertugen af York, maa mine første Ord være en Troskabserklæring til ham. Denne giver jeg af hele mit Hjerte.
I kender alle de Grunde, som har bevæget mig til at give Afkald på Tronen. Men jeg ønsker, at I skal forstå, at da jeg traf min Beslutning, " glemte jeg ikke det Land og det Imperium, som jeg har forsøgt at tjene gennem 25 År som Prins af Wales og nu i den sidste Tid som Konge. Men I må tro mig, når jeg siger Jer, at jeg har fundet det umuligt at bære det tunge Ansvar og at udføre mit Arbejde som Konge, sådan som jeg selv ønskede at gøre det, uden Hjælp og Støtte fra den Kvinde, jeg elsker.
Og jeg ønsker, at I skal vide, at den Beslutning, jeg har truffet, står for min egen Regning og for min Regning alene. Dette var en Sag, hvor jeg selv måtte træffe mit Valg. Den anden Person, hvem Sagen mest angik, har lige til det sidste prøvet at overtale mig til at følge en anden Vej. Når jeg har truffet denne den alvorligste Beslutning i mit Liv, er det sket ene og alene med Tanken på, hvad der i det lange Løb vilde være bedst for alle.
Det har gjort min Beslutning mindre vanskelig for mig at træffe, at jeg vidste, at min Broder med sin mangeaarige Erfaring i Landets Sager og sine smukke Karakteregenskaber kunde indtage min Plads med det samme, uden at Rigets Liv og Fremskridt forstyrredes eller led Skade. Han har en uforlignelig Gave, som han deler med mange af Jer, men som ikke er blevet forundt mig - et lykkeligt Hjem med Hustru og Børn.
I disse tunge Dage har jeg fundet Trøst hos hendes Majestæt min Moder og hos min Familie. Kronens Ministre, og især Mr. Baldwin, har altid behandlet mig med alt muligt Hensyn. Der har aldrig været nogen Uoverensstemmelse i Forfatningsspørgsmål mellem mig og dem eller mellem mig og Parlamentet. M min Fader er jeg blevet oplært i Forfatningens Traditioner, og jeg vilde aldrig have tilladt, at en sådan Situation opstod.
Som Prins af Wales og senere som Konge har jeg altid mødt den største Venlighed hos alle Kasser af Folket, overalt i Riget hvor jeg har levet og færdedes. For dette er jeg dybt taknemmelig.
Jeg forlader nu det offentlige Liv og lægger min Byrde fra mig. Der vil maaske gaa nogen Tid, før jeg vender tilbage til mit Fædreland, men jeg vil altid følge det britiske Folks og Riges Skæbne med dyb Interesse, og hvis jeg nogensinde i Fremtiden kan tjene hans Majestæt som Privatperson, skal jeg ikke svigte;
Og nu har vi alle en ny Konge. Jeg ønsker ham og Jer, hans Folk, Lykke og Medgang af hele mit Hjerte.

GUD VELSIGNE JER ALLE.
GUD BEVARE KONGEN.