Diskussion:Tællelyset

Ophavsretten

Her er for en sjælden gangs skyld et tilfælde, hvor den amerikanske ophavsret er enkel (udgivet første gang efter 2002 og forfatteren døde for mere end 70 år siden, derfor public domain i USA), men den danske er noget mere vanskelig. Det er §64, der giver 25 års beskyttelse til ikke tidligere udgivne værker, jeg tænker på. Der er måske hjælp at hente i forskellen på §8 styk 2 og §8 styk 1. Der kan nok ikke være tvivl, om at kravene i §8 styk 2 ("eksemplarer af værket […] bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden.") først blev opfyldt i år, og teksten derfor blev udgivet første gang i 2012. Men man kunne jo nok hævde, at siden det blev en del af Rigsarkivets papirarkivalier i begyndelsen af 1900-tallet, har det principielt været "tilgængeligt for almenheden", da enhver så kunne bede om at se indholdet af den pågældende arkivkasse. Det ville betyde at teksten blev offentliggjort iht. §8 styk 1 i begyndelsen af 1900-tallet, og de 25 år i §64, der skal regnes fra "udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted", altså er udløbet for længe siden. Om det er et problem, at ingen vidste, hvad den arkivkasse rent faktisk indeholdt, ved jeg ærligt talt ikke, men det er så vidt, jeg umiddelbart kan se, det eneste argument, vi har, for at teksten skulle være ok. Hvis der skulle være nogen, der har noget at tilføje, hører jeg det meget gerne. Peter Alberti (diskussion) 16. dec 2012, 12:52 (UTC)

Min tilgang er at eventyrets udgivelsesdato må være den dato hvor det blev skænket af H.C: Andersen til Madam Bunkeflod. Alternativt kunne det være den dato hvor afskriften over til hæftet er blevet foretaget af Bunkeflod og sendt til Plum. Denne antagelse bygger på at eventyret har været en del af et brev til Madam Bunkeflod og derfor kan sammenlignes med en billedkunstner der giver et billede væk, udenom et etableret galleri. Ud fra denne opfattelse må det gælde, som Statens Arkiver også selv beskriver på siden Ophavsret til privatarkiver, at :"Ophavsretten beskytter den eneret, en ophavsmand (fx forfatter eller brevskriver) eller denne arvinger har til værk. Den ophavsretslige beskyttelse gælder 70 år efter ophavsmandens død". -Hvis andre mener at udgivelsen skal tælles fra trykningen i politiken d. 13. december, ja så må det enten slettes eller der må tages kontakt til Statens Arkiver for at høre dem om de vil udgive eventyret i public domain. --Danand (diskussion) 16. dec 2012, 19:48 (UTC)

Jeg har fundet frem til at Statens Arkiver har lagt et link på deres side, til en affotografering af billederne på flickr. Linkteksten lyder: Se manuskriptet til Tællelyset i høj opløsning på Flickr, -og udgiveren på Flickr ser ud til at være SAs egen Flickr-konto. Billederne på Flickr er frigivet under CC-BY-NC-SA, så hvis der her på Wikisource et sted i headeren indsættes en henvisning til Statens Arkiver, så er licensen vel overholdt. --Danand (diskussion) 17. dec 2012, 09:23 (UTC)

Hmm, glemte lige 'NC'-delen i licensen. -Så teksten må nok slettes alligevel?! --Danand (diskussion) 17. dec 2012, 09:26 (UTC)

Efter dansk lov kan man sagtens have ophavsret til fotografierne af teksten (det er mere tvivlsomt om man kan erhverve ophavsret ved en 100% slavisk affotografering ved benyttelse af en kopimaskine), men hvis man er large, kan man sige at fotografen har en ophavsret til selve affotograferingen, dvs. et "lysbillede", jf. Ophavsretsloven § 70 stk. 1 og § 70 stk. 2.[1] Der er under ingen omstændigheder tale om et fotografisk værk som giver beskyttelse i 70 år+livstid, for fotografen har ikke tilføjet noget til det eksisterende værk. Hvis han havde lavet en fancy lyssætning eller tilsvarende, så var det en anden sag. Selve teksten må være forudsat offentliggjort da H.C. Andersen afsendte brevet til Madam Bunkeflod. Dvs. selvom teksten har været upåagtet gennem mere end 150 år, så er offentliggørelsen sket i H.C. Andersens levetid. Hvis HCA havde skrevet en tekst, og skrevet "jeg tænker på at sende dette ..." men aldrig havde gjort det, så havde værket ikke været offentliggjort. Kan Statens Arkiver få ophavsret på transkriberingen af teksten [dvs. en 1 til 1 "oversættelse" af gammel dansk skriveskrift til latinsk skrift]? Det må være et klart nej, teksten er skrevet af H.C. Andersen, og enhver der kan læse gotisk håndskrift vil nå til samme tekst [evt. uden de par indsatte bogstaver som Statens Arkiver har tilføjet for at "rette" H.C. Andersens stavning], men pånær de par enkelte bogstaver tydeligt angivet i "klammer" er der udelukkende gengivet noget skrevet af H.C. Andersen, som blev offentliggjort i hans levetid (til Madam Bunkeflod), og ophavsretten til teksten tilhører derfor H.C. Andersen (indtil 70 år fra hans død, dvs. 1875+resten af året+70 fulde år = 1/1-1946, jf. Ophavsretsloven § 63). Hvis arkivet havde skrevet en fristil om selve teksten, så ville forfatteren naturligvis eje retten til selve fristilen. Konklusion: Fotografen vil formodentlig have rettighederne til fotografierne indtil 50 år er gået fra 2012, men selve teksten bør være ok. Med mindre naturligvis der er tale om et falskneri. Hvis det er et falskneri, så tilhører ophavsretten falskneren indtil 70 år efter dennes død. Valentin (diskussion) 17. dec 2012, 16:44 (UTC)

I øvrigt, hvis folk vil være 100% på den sikre side, så er det bedste værk om dansk ophavsret Peter Schønnings "Ophavsretsloven med kommentarer". Den bør kunne bestilles vha. bibliotek.dk Valentin (diskussion) 17. dec 2012, 16:53 (UTC)

Tak for input. Min første kommentar var stærkt baseret på en nærlæsning af Schønnings "Ophavsretsloven med kommentarer", og den hjælper meget, men jeg synes ikke den afklarer spørgsmålet helt. Jeg prøver at uddybe lidt (med et par henvisninger til relevante sider hos Schønning, 4. udgave).

• Angående udgivelse: Det kræver spredning af eksemplarer til almenheden (side 211). Det skal være eksemplarer i flertal, én er ikke nok (side 214), og det skal også være til "almenheden", altså ikke kun en person, forfatteren selv har udvalgt.
• Angående offentliggørelse (beskrevet side 211–213): langt mindre krav end udgivelse, det behøver kun at være tilgængeligt for almenheden. Hvis det havde stået det relevante sted i Rigsarkivets registre, hvad den pågældende arkivkasse indeholdt, havde jeg ikke været i tvivl om at teksten var offentligt senest, da Rigsarkivet fik fat i teksten, og det ville løse hele problemet. Og jeg ser ikke umiddelbart noget krav om almenheden ved, hvad de reelt har adgang til.
• Angående §64-beskyttelsen: den blev indført i 1995 med det formål at beskytte nyopdagede, gamle værker som f. eks. den Mozart-symfoni, der dukkede op i Odense nogle år før, så det bliver muligt at tjene penge på at udgive den slags (side 550). Det er, hvis jeg ikke tager helt fejl, w:en:Symphony, K. 16a (Mozart), der blev henvist til, og vi må jo nok antage, at §64 ville beskytte netop den symfoni, hvis den var blevet opdaget i dag, ellers ville paragraffen ikke rigtig opfylde sit formål. Den symfoni er også et værk, der skiftede ejerskab flere gange og blev kopieret af en anden person end ophavsmanden, inden den blev alment kendt. Så konklusionen må vel være, at den slags ikke nødvendigvis udgør hverken offentliggørelse eller udgivelse. Jeg kan kun se den forskel, at den lå i et privatejet arkiv, der, så vidt jeg ved, ikke automatisk ville have udlånt til alle og enhver (men jeg kender meget lidt til det arkiv, så jeg tør ikke helt lægge hovedet på blokken). Men det er måske også forskel nok.
• Jeg tror ikke, der er afsagt nogle domme, der kunne klargøre min tvivl, om teksten blev offentliggjort af Rigsarkivet i starten af 1900-tallet uden at nogen vidste det, da Schønning er ret grundig og højst sandsynligt ville have nævnt det. Så mit bedste bud er, at det er et tilfælde, hvor loven er lidt en gråzone indtil den dag, der bliver afsagt en relevant dom. Mit forslag til en konklusion er derfor at skrive en licensskabelon, der siger teksten er offentlig ejendom, fordi den blev offentliggjort for mere end 25 år siden, men udgivet for nyligt og de sædvanlige 70 år også er udløbet, og sætte den på. Det skal jeg gerne gøre selv. Der er ingen risiko for Wikimedia Foundation, da den amerikanske copyright er helt entydigt ok, og der er kun en mindre usikkerhed for eventuelle andre, især da CC-BY-NC-SA-licensen på fotografierne jo i praksis ville kunne dække de fleste tilfælde, selvom den ikke principielt er nok til os.

Jeg er iøvrigt helt enig i, hvad Valentin skriver om fotografierne, og at transskriberingen ikke har nogen værkshøjde. Peter Alberti (diskussion) 17. dec 2012, 20:20 (UTC)